En ting er det rent skattetekniske i at have en hobbyvirksomhed, noget andet er, som det også er nævnt, fødevarereglerne. Her begyndelsen af 2011 kommet et nyt regulativ fra fødevarestyrelsen, hvor det (såvidt jeg kan læse) lyder som om, at kagekoner sidestilles med kogekoner og dermed godt kan producere og sælge kager fra eget køkken, så længe det foregår i begrænset omfang (er under bagatelgrænsen) hvilket så vidt jeg kan læse mig frem til er under 11 gange om året. Man må også gerne fremstille kagen direkte hos kunden. Det var så den fødevaremæssige del af spørgsmålet. Den skattetekniske er straks lidt mere kompliceret, men har man en hobbyvirksomhed og omsætter man for under 50.000 kr. om året skal man ikke cvr. registreres og heller ikke afregne moms. Men man skal selvfølgelig svare skat af sin indtægt. Derfor skal man føre regnskab over indtægter og udgifter, hvilket også tjener som dokumentation for at virksomheden holder omsætningen under 50.000 kr. og at man i forhold til fødevarelovgivningen holder sig under bagatelgrænsen.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/7A9651F7-85A6-48F2-86CE-06BBD6DFAD0F/0/Vejl_privatsf%C3%A6re_bagatel.pdf (http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/7A9651F7-85A6-48F2-86CE-06BBD6DFAD0F/0/Vejl_privatsf%C3%A6re_bagatel.pdf)
Med hensyn til beregning af pris, så bør man, hvis man laver en egentlig hobbyvirksomhed, indregne slitage (afskrivninger) på køkkenmaskiner, værktøj osv. udover den rene materiale pris. Ligeledes skal man huske, at crisco, maizena (til dusteren), pastafarver, tylloselim osv. også skal indregnes i omkostningerne. Ligesom det kan være relevant at indregne bøger, magasiner, deltagelse i messer osv.
Anmeld