Hvordan griber vi det bedst an? Er så ked...(lang)

Hej med Jer, 

Åh for fanden jeg har det skidt!

Situationen er den at vores datter startede i vuggestue (eller forskola som det hedder her i Sverige) den 2. februar. Det har været en rigtig øv indskolning da hun blev syg og var væk i en uge midt i det hele og så måtte vi starte om og sørme om hun ikke blev syg igen efter 14 dage. hun har været væk sammen lagt i 3 uger i de 2 måneder hun har været der. 

Hun har nu altid været en glad lille pige og har været åben overfor nye mennesker og har ikke haft de store problemer med fremmede men det er tydeligt at hun ikke trives i vuggeren. Et er at hun græder når hun skal afleveres -det gør de fleste børn- men jeg hente hende på forskellige tidspunkter af dagen og den er sikker hver gang: hun græder. Det er ikke noget med at hun først begynder når hun ser mig! Hun har røde øjne og hikster og man kan se at hun har grædt et stykke tid. Jeg har prøvet at tale med pædagogerne og fandt ud at der ikke er noget primær person på hende som man jo ellers har i DK  Men at de nu ville sætte en person på hende for at hun skal begynde at føle sig mere tryg..........Det er også Ok jeg synes bare at det er mærkeligt at der ikke har været det fra starten... 

Vores pige er blevet meget indadvendt efter hun er startet og det gør ondt på mig at se! Jeg har lagt mærke til at hun ikke rigtig bliver aktiveret om dagen. Hun kan ikke selv gå endnu uden at man skal holde hende i hånden eller at hun har en gåvogn foran sig. De taler meget om at det hele bliver nemmere når hun begynder at gå men igen -der er ingen dernede der ligesom gør forsøget med hende...der bliver ikke tegnet eller malet med hende og dagen går med at sidde på skødet af en pædagog undtaget når hun spiser eller sover. 

Vi skal selvfølgelig have en snak med dem og det er her at I mine kære Baby.dk søstre kommer ind i billedet. Er der nogen der har nogen erfaringer at dele mht. hvordan man kan gribe en sådan samtale an med vuggestuen? Andre der har prøvet det samme? Og er der nogen andre herinde der har deres børn i svensk institution og som kan oplyse om det bare er sådan det er herovre?

Vi vil så nødig være hysteriske og egoistiske forældre så vi vender og drejer virkelig hvordan vi gør det her mest sagligt og uden at pege fingre! 

Det blev langt -det må I undskylde! Tak for at I gad at læse med!

Sasja.

Ps. Vores datter er 13 måneder..

Åh...det er bare så hårdt og umenneskeligt at aflevere sin guldklump når man ikke er tryg ved det og føler og ser at hun ikke trivedes.

I min datters gamle vuggestue var der en dreng som også var ked af det hele tiden. Han var altid hos en pædagog eller sad i sin barnevogn, for der græd han tilsyneladende ikke. Der gik et par måneder inden det blev bedre.

I forhold til samtalen med institutionen, så tror jeg bare at i skal være bundærlige om hvordan i har det, og høre dem hvordan de oplever hende. Er der en eller flere af de voksne som hun er mere tryg ved end andre, så kunne hun måske primært være ved hende? Har i mulighed for at hun kan få korte dage i vuggestuen? Kan de skærme hende lidt i forhold til at der er mange relationer og stimuli i vuggestuen?

Jeg håber at det vender for din datter, for det er da hårdt for hende at skulle være så ked af det hver dag

Marianne

www.stjerneleg.dk