Endelig tog jeg mig sammen.

Jeg har taget mig sammen og har givet min kæreste et ultimatum.

Jeg kræver at han finder ud af hvad det er han vil og ikke vil. Jeg gider ikke længere overses.
Jeg har rigtig længe været træt af den måde tingene kørte herhjemme, men hver gang jeg sagde noget, kom han med den samme smørre " Jeg er glad for at du siger det", "Jeg kan godt se det" og "Jeg skal nok prøve at gøre det bedre". Det er bare ikke godt nok længere og specielt ikke når der bare slet ikke blive gjort en skid.
Så sent som igår sagde jeg til ham at jeg var rigtig ked af at jeg aldrig så ham og at jeg overhovedet ikke følte at han elsker mig. Han har været på kursus hele sidste uge og så også lige til fodbold 2 gange og så i dag skulle han så også lige afsted til noget tam tam med hans arbejde. Det er fair nok at man laver noget hver for sig, men ikke når det kun er den ene part der laver noget og den anden/Mig er bundet til at være hjemme med vores barn. Nå men altså jeg sagde det til ham i går og gud hjælpe mig om ikke han 2 sekunder efter at han har undskyldt sætter sig ind til sin computer og bliver der til vi skal spise, så siger jeg det til ham igen, men alligevel sætter han sig derind igen og ja jeg ser ham først da han kommer i seng og vækker mig fordi han liiiige skal se fjernsyn.

Så nu har jeg banket i bordet og jeg har sagt at jeg simpelthen ikke gider at blive løjet for mere, jeg føler at han har taget r*ven på mig og jeg synes virkelig at han er en stor nar.
Jeg har sagt at han skal finde ud af om han overhovedet gider at være en familie, om han overhovedet KAN ændre sine vaner. Indtil nu har det hele drejet sig om HAM og hans behov, men sådan skal et parforhold ikke være. Jeg har en masse behov og drømme som jeg ikke længere vil lægge på hylden fordi det ikke lige passer ham.
Jeg er som limen der holder det hele sammen, men ingen lægger mærke til mig.

Anonym skriver:

Jeg har taget mig sammen og har givet min kæreste et ultimatum.

Jeg kræver at han finder ud af hvad det er han vil og ikke vil. Jeg gider ikke længere overses.
Jeg har rigtig længe været træt af den måde tingene kørte herhjemme, men hver gang jeg sagde noget, kom han med den samme smørre " Jeg er glad for at du siger det", "Jeg kan godt se det" og "Jeg skal nok prøve at gøre det bedre". Det er bare ikke godt nok længere og specielt ikke når der bare slet ikke blive gjort en skid.
Så sent som igår sagde jeg til ham at jeg var rigtig ked af at jeg aldrig så ham og at jeg overhovedet ikke følte at han elsker mig. Han har været på kursus hele sidste uge og så også lige til fodbold 2 gange og så i dag skulle han så også lige afsted til noget tam tam med hans arbejde. Det er fair nok at man laver noget hver for sig, men ikke når det kun er den ene part der laver noget og den anden/Mig er bundet til at være hjemme med vores barn. Nå men altså jeg sagde det til ham i går og gud hjælpe mig om ikke han 2 sekunder efter at han har undskyldt sætter sig ind til sin computer og bliver der til vi skal spise, så siger jeg det til ham igen, men alligevel sætter han sig derind igen og ja jeg ser ham først da han kommer i seng og vækker mig fordi han liiiige skal se fjernsyn.

Så nu har jeg banket i bordet og jeg har sagt at jeg simpelthen ikke gider at blive løjet for mere, jeg føler at han har taget r*ven på mig og jeg synes virkelig at han er en stor nar.
Jeg har sagt at han skal finde ud af om han overhovedet gider at være en familie, om han overhovedet KAN ændre sine vaner. Indtil nu har det hele drejet sig om HAM og hans behov, men sådan skal et parforhold ikke være. Jeg har en masse behov og drømme som jeg ikke længere vil lægge på hylden fordi det ikke lige passer ham.
Jeg er som limen der holder det hele sammen, men ingen lægger mærke til mig.

Lyder godt du har taget "vare på dig selv"..
Forstår godt du ikke gider det kører sådan..

Jeg havde heller ikk fundet mig i det - det helt sikkert!
Bare husk og hold dig selv i nakken med så og overholde hva du selv har fundet ud af med dig selv, hvis han viser sig ikke og ændrer sig.. For ellers er du jo lige så meget med til og lade forholdet gå i ring

Lou87 skriver:

Lyder godt du har taget "vare på dig selv"..
Forstår godt du ikke gider det kører sådan..

Jeg havde heller ikk fundet mig i det - det helt sikkert!
Bare husk og hold dig selv i nakken med så og overholde hva du selv har fundet ud af med dig selv, hvis han viser sig ikke og ændrer sig.. For ellers er du jo lige så meget med til og lade forholdet gå i ring

Jamen det er nemlig også det. Jeg GIDER bare ikke det her mere, jeg føler virkelig en form for pinlighed overfor mig selv fordi jeg har troet på at det hele nok skal blive godt igen.

Fandme om jeg gider

Anonym skriver:

Jamen det er nemlig også det. Jeg GIDER bare ikke det her mere, jeg føler virkelig en form for pinlighed overfor mig selv fordi jeg har troet på at det hele nok skal blive godt igen.

Fandme om jeg gider

Altså man har jo altid et.. "håb".. og det jo også fint nok, men når man har gået tilstrækkeligt længe nok og man har gidet alt hva ma har kunne selv til at det forhold sku fungere, jamen så er der bare ikk andre udveje! Synes jeg ihvertfald..

Kan godt give dig ret i det er lidt pinligt / dumt og blive i et forhold man ikke er tilfreds og lykkelig i..
Det fint nok nogen kæmper for børnenes skyld og alt det der, men de er jo altså ikk dumme - de kan sku godt mærke far og mor er uvenner

puha lyder som det forhold jeg er kommet ud af og er så lykkelig for det er slut. jeg håber at han kan tage sig sammen eller at du får ham ud for du er da fortjent med bedre. men kender det alt for godt, sikker på du ikke har taget min eks  

Lou87 skriver:

Altså man har jo altid et.. "håb".. og det jo også fint nok, men når man har gået tilstrækkeligt længe nok og man har gidet alt hva ma har kunne selv til at det forhold sku fungere, jamen så er der bare ikk andre udveje! Synes jeg ihvertfald..

Kan godt give dig ret i det er lidt pinligt / dumt og blive i et forhold man ikke er tilfreds og lykkelig i..
Det fint nok nogen kæmper for børnenes skyld og alt det der, men de er jo altså ikk dumme - de kan sku godt mærke far og mor er uvenner

Det er nemlig rigtigt og Vores søn trækker sig rigitg meget fra sin far. Han er jo også blevet svigtet med hensyn til omsorg og opmærksomhed fordi hans far aldrig er der og aldrig gider ham.

Nej nok må være nok.

Anitta Kristiansen skriver:

puha lyder som det forhold jeg er kommet ud af og er så lykkelig for det er slut. jeg håber at han kan tage sig sammen eller at du får ham ud for du er da fortjent med bedre. men kender det alt for godt, sikker på du ikke har taget min eks  

Hehe ja det er ikke din eks for jeg er sgu den eneste rigtige kæreste han har haft. Han flyttede hjemmefra fordi jeg var blevet gravid. Han er resultatet af curlingbarn hehe.

Han skulle bare have sådan et los i røven.

Anonym skriver:

Det er nemlig rigtigt og Vores søn trækker sig rigitg meget fra sin far. Han er jo også blevet svigtet med hensyn til omsorg og opmærksomhed fordi hans far aldrig er der og aldrig gider ham.

Nej nok må være nok.

Ja og det er nemlig synd! ...
Godt du banker i bordet nu - både for din egen skyld men også din søns.. Stærtk gået  Alt held og lykke med på vejen.

Anonym skriver:

Hehe ja det er ikke din eks for jeg er sgu den eneste rigtige kæreste han har haft. Han flyttede hjemmefra fordi jeg var blevet gravid. Han er resultatet af curlingbarn hehe.

Han skulle bare have sådan et los i røven.

ej hvor sjovt min eks havde hellere aldrig rigtigt haft nogle. så ved man da man skal holde sig fra det. det eneste de kan finde ud af er at side for meget ved computeren og se for meget tv og lave så lidt som muligt. men ja jeg endte også gravid. droppede ham bare langt inden. hellere nøjes med et barn frem for to. men håber da han kan tage sig sammen, men desværre kender jeg de ord du siger alt for godt.