Barnevogne tvinger folk i rendestenen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

802 visninger
0 svar
0 synes godt om
16. oktober 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Fra Avisen.dk

Mens dominerende barnevognschauffører møver sig frem, hopper andre fodgængere i dækning.

Der er trængt på de danske fortove. Men det er ikke bare skraldespande, stilladser og parkerede cykler, der gør livet som fodgænger besværligt.

Mødre med barnevogne tvinger nemlig andre fodgængere ud i kantstenen.

"Barnevogne kan være endda meget dominerende på fortovene. Især når to barnevogne går ved siden af hinanden er det svært at holde sig på fortovet," siger bestyrelsesmedlem i Dansk Fodgænger Forbund Kurth Johansen til Nyhedsbureauet Newspaq.

"Et andet problem er dem, der pludselig stopper op, så man er lige ved at støde ind i dem. Der plejer jeg gerne at spørge dem: Kunne du finde på at stoppe sådan der, når du kører bil?" fortæller Kurth Johansen.

Et andet medlem af fodgængerforbundet, Brian Andersen, forsøger at forklare problemet:

"Som jeg ser det, er der tåber på fødder overalt, det gælder selvfølgelig også barnevognschauffører. Nogle mennesker tror, de er konger lige meget, hvor de går."

"Jeg vil opfordre til at vise mere gensidig respekt," siger Brian Andersen, der er Dansk Fodgænger Forbunds kontaktperson i Herlev.

Dansk Fodgænger Forbund har eksisteret i snart tre år og kæmper for bedre forhold for alle fodgængere - også barnevognschauffører.

Ifølge foreningen er det, der generer svagtseende og ældre mest, at de danske fortove gøres ufremkommelige af skilte, skraldespande og parkerede cykler.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.