Anonym skriver:
Kære alle
Jeg blev inspireret af en anden tråd til at skrive det her. Det er et stort problem for mig. Det har det været siden jeg var seks år og nu er jeg 22.
Jeg lider af tricotillomani. Dvs. jeg "river hår af". Jeg læste en anden tråd om en det havde samme problem, ville gerne have svaret, men havde ikke muligheden da jeg ville gøre det som anonym.
Jeg er frygtelig ked af denne psykiske sygdom. Min kæreste som jeg nu har været sammen med i næsten ni år, snakkede jeg først med om det for 6 måneder siden.
Jeg ville frygtelig gerne kureres men tør ikke kontakte en psykolog, eller gå til min egen læge..
Puha, det er virkelig hårdt at snakke om og kunne godt tænke mig at høre om der er nogen det har prøvet at blive behandlet og som vil tale åbent om det for kan ikke finde ud af at gøre sådan, at i kan svare anonymt..
Det styrer virkelig ens liv. Nogle gange når jeg bliver så fokuseret på det og de hår BARE MÅ AF, kan jeg lade min datter ligge og græde de par minutter det tager fordi jeg ikke kan løsrive mig. Det er forfærdeligt...
SNØFT
Ville ikke andet end at have lidt luft..
Jamen dog...
Det kan være svært at sætte sig ind i dine tanker, men jeg kan sagtens forstå, at du bliver styret af det.
Og jeg kan forstå på dig, at du (som enhver anden mor) har svært ved at høre dit barn græde.
Men du må huske på, at du ikke bare gør det her, fordi du er doven eller ikke har lyst til at trøste din datter.
Du har ikke noget decideret valg.
Men du har et valg mht. at søge hjælp.
Jeg er ked af, hvis det lyder hårdt, for det er ikke det, jeg vil.
Jeg synes, at du skal gå til din læge og bede om hjælp. Det er bl.a. derfor, h*n er der.
Åh, jeg er ked af, at du skal tumle med sådan noget, og jeg håber, at kæresten hjælper dig!
Kram!
EDIT: Jeg har lige set, at du har oprettet indlægget for at få luft - og ikke har bedt om råd. Du får alligevel mit, så kan du bare glemme det, hvis det er... 
