Så er vi hjemme fra OUH igen.

Det lyder til det gik godt, og det er jeg bare rigtig glad for at høre! Har tænkt på jer 

Secrets skriver:

Det lyder til det gik godt, og det er jeg bare rigtig glad for at høre! Har tænkt på jer 

Det er så dejligt med tanker, tak

Laulund87 skriver:

Nu har jeg lige læst tråden quar20 har lavet. Hvor er der bare mange søde mennesker herinde, 1000 tak for tankerne og kram!

Vi kørte til OUH i går eftermiddag. Maria kunne ikke spise og når hun prøvede, satte det sig fast og kom op igen med slim Så vidste vi udemærket hvad klokken var slået. Arvævet havde lukket spiserøret.

Vi kørte med det samme til OUH's børneafdeling. (Vi har altid en åben indlæggelse)

Vi fik en stue på en børneafdeling vi ikke har været på før. Den vi kender, er hun blevet for stor til. Det var en 4 mandsstue vi kom på og der fik jeg allerede ondt i maven. Hun kan slet ikke sove når der er uro og jeg magtede ikke de mennesker.

Vi fik heldigvis et værelse på patienthotellet! Det tog "kun" en time at få Maria til at sove. Hun er urolig og ved godt hvad der skal ske når vi er på sygehuset.

En læge skulle lige undersøge hende og sige god for narkose. Hun skulle faste efter aftensmaden (hvilket bestod af saftevand) og hun fik akut tid til operation kl 9 næste morgen. Den tid kan man dog aldrig regne med, da der kan komme mere akutte patienter (hun kan ikke spise, men det er åbenbart ikke mest akut) Desuden er der kun 3 kirurger i landet der kan lave den her dillitation, så de skal også lige have tid..

Heldigvis kom de kl 8.30 og sagde at vi skulle gå over til OP kl 8.50 Fantastisk, så nåede hun ikke at blive alt for sulten!

Da vi gik over med hende, fik jeg ondt i maven..Jeg HADER det narkose og hun ser død ud når den maske begynder at virke Sygeplejerskerne holder øje med mig for jeg bliver ligbleg efter vi har lagt hende til at sove.

Allerede efter 3 kvarter, ringede de fra opvågningen, at hun var ved at vågne.

Vi kom derover og hun så helt smadret og rødmosset ud. Nu kan jeg ikke huske hvad den hedder, men hun havde den ting på fingeren som måler hjerterytme osv. Den rev hun af, og den blev også revet af da de prøvede med en tå. Selv øreflippen gik ikke. Hun kan godt være bestemt, selvom hun lige er vågnet af narkose

Hun vågnede langsomt op og drak 2 glas saft og spiste en is Hun var ikke så ked af det som hun plejer. Isen passede hun godt på og sygeplejerskerne skulle ikke komme til den Hun gemte den på ryggen og ja, hun lignede noget der var løgn 

Vi blev ret hurtigt sendt op på afdelingen for sådan som hun skældte ud, kunne vi hurtigt se at hun var okay

Der kom frokost og hun spiste en halv rugbrød

Kirurgen kom og sagde at der var en forsnævring som ballonen udvidede igen. Hele spiserøret blev udvidet til 15 mm (Sidst var det 12 mm) Så nu skulle der gerne gå længe inden næste gang

Vi fik billetter til Odense Zoo og vi tog derhen da lægen havde givet grønt lys til at vi kunne tage hjem Hun sov det meste af tiden, men nåede da at se nogle pingviner som vakte stor begejstring

Hun har slet ikke været så ked af det denne gang og hun har ikke kastet blod op, som hun plejer.

Jeg er sikker på at det er alle jeres søde hilsner og tanker, der er årsagen

Nu er hun puttet med smertestillende og jeg sidder helt kvæstet efter den lange køretur..

Sikke da en omgang. Godt I kom så hurtigt igennem og hjem igen

Baagøe skriver:

Sikke da en omgang. Godt I kom så hurtigt igennem og hjem igen

Ja det var dejligt, hader at være indlagt..

bondepigen skriver:

Hvor er jeg glad for at høre, at det er gået godt med hende! Det ER bare ikke sjovt at skulle lægge sit barn i narkose og overgive det til fremmede mennesker. Jeg blev kortvarigt blind første gang E. skulle i narkose... Dejligt at I har det godt alle tre!!!

Nej det er bestemt ikke sjovt! 1000 tak

Laulund87 skriver:

Ja det var dejligt, hader at være indlagt..

Helt enig. det er aldrig sjovt, når det er ens børn

Laulund87 skriver:

Nu har jeg lige læst tråden quar20 har lavet. Hvor er der bare mange søde mennesker herinde, 1000 tak for tankerne og kram!

Vi kørte til OUH i går eftermiddag. Maria kunne ikke spise og når hun prøvede, satte det sig fast og kom op igen med slim Så vidste vi udemærket hvad klokken var slået. Arvævet havde lukket spiserøret.

Vi kørte med det samme til OUH's børneafdeling. (Vi har altid en åben indlæggelse)

Vi fik en stue på en børneafdeling vi ikke har været på før. Den vi kender, er hun blevet for stor til. Det var en 4 mandsstue vi kom på og der fik jeg allerede ondt i maven. Hun kan slet ikke sove når der er uro og jeg magtede ikke de mennesker.

Vi fik heldigvis et værelse på patienthotellet! Det tog "kun" en time at få Maria til at sove. Hun er urolig og ved godt hvad der skal ske når vi er på sygehuset.

En læge skulle lige undersøge hende og sige god for narkose. Hun skulle faste efter aftensmaden (hvilket bestod af saftevand) og hun fik akut tid til operation kl 9 næste morgen. Den tid kan man dog aldrig regne med, da der kan komme mere akutte patienter (hun kan ikke spise, men det er åbenbart ikke mest akut) Desuden er der kun 3 kirurger i landet der kan lave den her dillitation, så de skal også lige have tid..

Heldigvis kom de kl 8.30 og sagde at vi skulle gå over til OP kl 8.50 Fantastisk, så nåede hun ikke at blive alt for sulten!

Da vi gik over med hende, fik jeg ondt i maven..Jeg HADER det narkose og hun ser død ud når den maske begynder at virke Sygeplejerskerne holder øje med mig for jeg bliver ligbleg efter vi har lagt hende til at sove.

Allerede efter 3 kvarter, ringede de fra opvågningen, at hun var ved at vågne.

Vi kom derover og hun så helt smadret og rødmosset ud. Nu kan jeg ikke huske hvad den hedder, men hun havde den ting på fingeren som måler hjerterytme osv. Den rev hun af, og den blev også revet af da de prøvede med en tå. Selv øreflippen gik ikke. Hun kan godt være bestemt, selvom hun lige er vågnet af narkose

Hun vågnede langsomt op og drak 2 glas saft og spiste en is Hun var ikke så ked af det som hun plejer. Isen passede hun godt på og sygeplejerskerne skulle ikke komme til den Hun gemte den på ryggen og ja, hun lignede noget der var løgn 

Vi blev ret hurtigt sendt op på afdelingen for sådan som hun skældte ud, kunne vi hurtigt se at hun var okay

Der kom frokost og hun spiste en halv rugbrød

Kirurgen kom og sagde at der var en forsnævring som ballonen udvidede igen. Hele spiserøret blev udvidet til 15 mm (Sidst var det 12 mm) Så nu skulle der gerne gå længe inden næste gang

Vi fik billetter til Odense Zoo og vi tog derhen da lægen havde givet grønt lys til at vi kunne tage hjem Hun sov det meste af tiden, men nåede da at se nogle pingviner som vakte stor begejstring

Hun har slet ikke været så ked af det denne gang og hun har ikke kastet blod op, som hun plejer.

Jeg er sikker på at det er alle jeres søde hilsner og tanker, der er årsagen

Nu er hun puttet med smertestillende og jeg sidder helt kvæstet efter den lange køretur..

Af uransagelige årsager, så opdager jeg først nu, hvordan det egentlig står til med din datter.

Hvor er det dog bare rigtig grimt og hårdt.

Jeg røg selv ind og ud af operationsstuerne, da jeg var en helt lille pige. (blev jo født med alle indvolde ude på maven). Jeg kan ikke andet end at råde jeg godt og grundig til at få det "talt" igennem med hende. Evt. få en psykolog indover.

Jeg blev også "tapper" eller hård. Græd ikke så meget til sidst. Jeg blev mere vred og stædig. Så husk at vær rigtig meget opmærksom på, at hun kommer godt igennem det.

Det er ikke skrevet for at skræmme, men det er så vigtigt, at få psyken med.

Hvordan er udsigterne. Slipper hun for operationerne en dag?

Knus til dig

KaMa skriver:

Af uransagelige årsager, så opdager jeg først nu, hvordan det egentlig står til med din datter.

Hvor er det dog bare rigtig grimt og hårdt.

Jeg røg selv ind og ud af operationsstuerne, da jeg var en helt lille pige. (blev jo født med alle indvolde ude på maven). Jeg kan ikke andet end at råde jeg godt og grundig til at få det "talt" igennem med hende. Evt. få en psykolog indover.

Jeg blev også "tapper" eller hård. Græd ikke så meget til sidst. Jeg blev mere vred og stædig. Så husk at vær rigtig meget opmærksom på, at hun kommer godt igennem det.

Det er ikke skrevet for at skræmme, men det er så vigtigt, at få psyken med.

Hvordan er udsigterne. Slipper hun for operationerne en dag?

Knus til dig

Jeg er helt klar på at vi nok skal til børnepsykolog med hende på et tidspunkt. Jeg fik faktisk lidt af et chok lige da jeg fik det at vide, for vi har altid trøstet os med at hun jo er for lille til at huske det. Der tog vi så fejl Selv det at hun har ligget i respirator da hun var nyfødt, ligger i underbevidstheden.

Så det er vi helt klar over, tak

Det skulle meget gerne være en af de sidste gange, hun skal have udvidet spiserøret. Men det er så forskelligt så det er aldrig til at vide. Det er noget med hvordan hun danner arvæv.