Fra PolitikenMens nogle hospitaler nedgraver aborterede fostre på kirkegården, bortskaffer andre dem som vævsaffald. Tvetydig lovgivning er årsagen. I Danmark skelner man mellem en abort og en dødfødsel ved 22. graviditetsuge.
Det betyder, at når en kvinde aborterer inden 22. graviditetsuge, er fosteret en abort, medmindre det har vist livstegn. I så fald er det et barn.
Grænsen mellem abort og dødfødsel har afgørende betydning for kvindens og mandens rettigheder, fosterets juridiske status, og hvad der sker med fosteret, efter at aborten er overstået. Og der er stor forskel.
Ved et dødfødt barn foretager man ligsyn, skriver en dødsattest og begraver barnet inden 8 dage. Helt anderledes forholder det sig med fostre.
Aborterede fostre er ikke omfattet af den danske lovgivning om praksis for håndtering af døde mennesker, og der skal derfor ikke foretages ligsyn og udfyldes en dødsattest. Der er heller ikke noget krav om, at fostrene skal begraves.
Læs mere her
Anmeld