lollandpigen skriver:
Hej piger...
Nogle der har forstand på flexjob/skånejob?? hvad er forskellen og hvem får det??
Har dårlig ryg, min sagsbehandler har haft sendt mig til specialist der har bekræftet at jeg ikke vil kunne arbejde med det arbejde jeg e ruddannet inde for og min ryg gør at jeg har smerter og ikke vil kunne gøre noget for det bliver bedre....
Er pt på KH men skal efter endt barsel ud i virksomheds praktik... Men det kan jeg jo ikke være i flere år....
Hvis nogle har erfaringer, råd eller bare ved noget om det så skriv gerne....
Har prøvet at læse om det men det er ret indviklet...
Rigtigt god forårs dag til alle derude...
Knus Dorthe
Jeg er flexjobber og startede i job 1. marts 
Det du skal gøre er, at kontakte din a-kasse og høre om de har en sagsbehandler, der kan støtte dig gennem forløbet.
Det er der nemlig nogle der har, som fx Det faglige hus.
De har ansat tidligere kommunale sagsbehandlere som er lige så røgede som kommunerne er spegede, og med sådan en ved sin side, så går det langt hurtigere at komme gennem sådan et forløb. Hvis du altså sørger for intet at foretage dig uden at have ham/jende med hele tiden på sidelinjen, hvad enten det er møder, papirer osv.
Jeg var dybt imponeret over at mit forløb kun varede 1 år, fra de begyndte at afklare mig, til jeg blev godkendt. Nogle kan være i møllen i årevis.
Derefter bliver du sendte i arbejdsprøvning..og alt efter hvad du tidligere har lavet, så vil man prøve om man kan finde noget, der har relevans for dig inden for dit område eller et område, hvor du og din læge mener kan være aktuelt for dig.
Det er forskelligt fra kommune til kommune hvordan man gør...nogle bruger private og kommunale virksomheder til arbejdsprøvningerne, andre har, som før nævnt Reva, og andre bruger kun private virksomheder.
Jeg er tidligere jobkonsulent og underviser, og de sendte mig så ud som jobkonsulent og underviser i forskellige miljøer, for at finde ud af hvor mange timer jeg kunne holde til, og vi nåede frem til 4 max 5 timer om dagen.
Men da jeg også har andre kvalifikationer, blev jeg altså så ansat på kontor, og der er jeg så 4 timer om dagen.
For andre kan der blive tale om et helt skift af arbejdsområde, og så må man i samråd med sin rådgiver og kommunen finde ud af, hvad, der så er bedst for en.
Men pas på, for du kan let blive skubbet ud på sidespor undervejs, hvis du ikke hele tiden har folk til at råde dig.
Kommunerne ser kun på besparelser og ikke på borgeren. De er interesseret i bundlinjen og ikke i dig.
Det er barskt at sige, men sådan er det desværre.
Første gang jeg mødte op med min sagsbehandler fra a-kassen blev de noget mugne på kommunen, men jeg fik fra da af en ordentlig og hurtig behandling, og min sagsbehandler var hele tiden på forkant med tingene.
Jeg har så siden været utrolig heldig at få nogle søde sagsbehandlere og jobkonsulenter på kommunen, og da først jeg blev godkendt, har der ingen slinger været mht noget som helst.
Medens du venter på afklaring til flexjob får man sygedagpenge enten fra kommunen, hvis man er på KH eller fra a-kassen hvis man hidtil har været i den længe nok.
Når man så bliver godkendt, så overgår man til "Ydelseskontoret" på kommunen fra den almindelige KH-kasse eller a-kassen.
Alt hvad man har opsparet af pension m.v. overgår ligeledes til kommunen, og man bliver så frameldt a-kassen.
Hvis man har en pensionsopsparing via sin a-kasse, skal man fortsætte med at indbetale til den, men den kører så frem over til Ydelseskontoret i stedet.
Det kan kun anbefales, at man vedbliver at være i sin fagforening, for når man kommer i job, er man i realiteten helt almindelig lønmodtager, da det er arbejdsgiveren, der indhenter refustionen på ens løn, og ikke en selv.
Dvs at arbejdsgiveren betaler dig din fulde løn, selvom du kun arbejder fx 20 timer. Beløbet fra de 20 timer og op til de 37 timer får arbejdsgiveren så refunderet af kommunen.
Derudover skal kommunen stille hjælpemidler til rådighed, hvis du har brug for disse til at kunne varetage din stilling, hvis arbejdsgiveren ikke har det.
Det kan fx være hæve-sænke bord..speciel stol, rampe til trappe og lign.
Eller for mit vedkommende, specielle trusser, der hjælper på at holde sammen på mit bækken og holde det varmt. Men vær opmærksom på at de først gør dette, hvis man ER kommet i job.
Hmmm...fik sikkert ikke nævnt alle de vigtigste ting, så spørg, hvis du vil vide mere.

Kærligst
Sussie