Så fik jeg en tid....

Er både glad men også lidt øv.

Idag har vi været til overbårenheds undersøgelse. Det gik bare rigtig fint. baby er super livlig har det godt og der var masser af fostervand hos den. Men ingen tegn på den vil ud. Den har det simpelthen for godt. Men nu har jeg så fået tid til igangsættelse... og det da både en lettelse og min tålmodighed er heller ikke så lav mere, for nu ved jeg jo at på tirsdag bliver det sat igang og så kommer baby jo... og man skal ikke gå i uvished mere.

Men øv hvor jeg bare synes det er træls at skulle sættes igang... jeg er faktisk ret skræmt ved tanken, ved ikke hvorfor, for har jo ikke prøvet det før. Men ville så inderligt at baby bare kommer ud af sig selv af sin egen vilje....

Derfor vil jeg meget gerne høre jer der har prøvet at blive sat igang...hvad er jeres oplevelse/historie.

Klem Kristina

Jamen jeg blev sat i gang da jeg var 40+0 med ballonkateter. Det blev lagt om aftenen, og så fik vi lov til at tage hjem og så komme igen næste morgen, hvor det blev fjernet. Det var ikke specielt rart at have liggende, så det var en kæmpe befrielse da det blev fjernet

Næste morgen fik jeg en stikpille, og fik igen efter lidt tid lov til at komme hjem og skulle så møde ind igen om eftermiddagen. Der fik jeg igen en stikpille efter lidt konferering med lægen, grundet lidt unormal CTG. Jeg fik den sidste stikpille omkring kl 17, og der begyndte veerne også at tage fat derefter.

Min datter havde desværre navlestrengen om halsen, så hendes hjertelyd faldt drastisk hver gang at jeg fik en ve, så kl 20.30 besluttede lægerne at lave akut kejsersnit, og kl 20.57 blev hun født

Så fra jeg blev sat igang til jeg fødte (dog ikke ved egen hjælp) der gik der ca 27 timer

Det var ikke nogen solstrålehistorie, men det er min historie

Pøj pøj med det, og husk at nyd det undervejs!!

Jeg blev sat igang med en stikpille, da jeg var 40+0. Jeg var 1cm åben, da pillen kom op, og havde småveer resten af dagen. De forsvandt desværre ud på aftenen, og om natten var de helt væk. Men så fik jeg da i det mindste sovet. Dagen efter fik jeg taget vandet, da jeg var 4cm åben. Efter fem minutter fik jeg voldsomme veer, som gik over i vestorm - altså veer uden pause - og jeg fødte seks timer efter   Jeg havde også frygtet diverse problemer, som fx en langtrukken periode før de ordentlige veer eller at veerne aldrig blev stærke nok af sig selv, men jeg kunne have sparet mig det hele. Bortset fra veerne den første dag, der stoppede igen, oplevede jeg ingen gener overhovedet ved at blive sat igang.