Et digt jeg synes er så uendeligt smukt og lige ville dele.
Dine børn tilhøre dig ikke,
de er sønner og døtre
af livets længsel.
De kommer gennem dig
men ikke fra dig
og skønt de er hos dig
tilhøre de dig ikke.
Du kan give dem
din kærlighed
men ikke dine tanker
for de har deres egne tanker.
Du kan huse deres legemer
men ikke deres sjæle
thi deres er i morgendagens land
som du ikke kan besøge
selv i dine drømme.
Du kan stræbe efter
at ligne dem
men forsøg ikke at gøre
dem lig dig
for livet går ikke tilbage
og tøver ikke ved i går.
Anmeld
