Et svært valg

Jeg ved det ikke.Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Det ved jeg virkelig ikke.

Alting er så svært, og alligevel er det bare sådan et lille valg, der skal tages!

Ja eller nej?

Et lille valg, som dog alligevel er så stort. Og ikke mindste svært! Et valg, der vil fylde hele vores fremtid, hvis vi siger ja. Og et valg, der følge os i dårlige perioder hele resten af vores liv, hvis vi siger nej!

Vi skal træffe en beslutning, men vi ved aldrig om vi vil fortryde den.  

For hvad er det rigtige valg?

Det er dét, der er det svære ved hele denne situation.

Du blev skabt i kærlighed mellem mor og far. Ingen tvivl om det!

Men uanset hvad jeg træffer af beslutninger, så vil jeg altid sidde tilbage med Sorte Per.

Uanset hvad jeg gør, tror jeg at jeg vil være ked af det. Måske ikke på grund af beslutningen, men fordi jeg enten må sige ja til noget og nej til noget andet.

Skal jeg vælge at leve min "ungdom" fuldt ud? Godt nok med fast kæreste, men alligevel! Sågar nå at få en uddannelse.

Eller skal jeg vælge min "ungdom" fra og få barnet?

Det er og vil altid være en kæmpe beslutning!

En stor mundfuld eller hvad man nu skal kalde det.

Men én ting vil alting være sikkert!

Vi vil ALTID støtte hinanden mindst 220 %. Dette skal ikke skille os fra hinanden. Og det vil det heller aldrig komme til!

Anonym skriver:

Jeg ved det ikke.Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Det ved jeg virkelig ikke.

Alting er så svært, og alligevel er det bare sådan et lille valg, der skal tages!

Ja eller nej?

Et lille valg, som dog alligevel er så stort. Og ikke mindste svært! Et valg, der vil fylde hele vores fremtid, hvis vi siger ja. Og et valg, der følge os i dårlige perioder hele resten af vores liv, hvis vi siger nej!

Vi skal træffe en beslutning, men vi ved aldrig om vi vil fortryde den.  

For hvad er det rigtige valg?

Det er dét, der er det svære ved hele denne situation.

Du blev skabt i kærlighed mellem mor og far. Ingen tvivl om det!

Men uanset hvad jeg træffer af beslutninger, så vil jeg altid sidde tilbage med Sorte Per.

Uanset hvad jeg gør, tror jeg at jeg vil være ked af det. Måske ikke på grund af beslutningen, men fordi jeg enten må sige ja til noget og nej til noget andet.

Skal jeg vælge at leve min "ungdom" fuldt ud? Godt nok med fast kæreste, men alligevel! Sågar nå at få en uddannelse.

Eller skal jeg vælge min "ungdom" fra og få barnet?

Det er og vil altid være en kæmpe beslutning!

En stor mundfuld eller hvad man nu skal kalde det.

Men én ting vil alting være sikkert!

Vi vil ALTID støtte hinanden mindst 220 %. Dette skal ikke skille os fra hinanden. Og det vil det heller aldrig komme til!

Anonym skriver:

Jeg ved det ikke.Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Det ved jeg virkelig ikke.

Alting er så svært, og alligevel er det bare sådan et lille valg, der skal tages!

Ja eller nej?

Et lille valg, som dog alligevel er så stort. Og ikke mindste svært! Et valg, der vil fylde hele vores fremtid, hvis vi siger ja. Og et valg, der følge os i dårlige perioder hele resten af vores liv, hvis vi siger nej!

Vi skal træffe en beslutning, men vi ved aldrig om vi vil fortryde den.  

For hvad er det rigtige valg?

Det er dét, der er det svære ved hele denne situation.

Du blev skabt i kærlighed mellem mor og far. Ingen tvivl om det!

Men uanset hvad jeg træffer af beslutninger, så vil jeg altid sidde tilbage med Sorte Per.

Uanset hvad jeg gør, tror jeg at jeg vil være ked af det. Måske ikke på grund af beslutningen, men fordi jeg enten må sige ja til noget og nej til noget andet.

Skal jeg vælge at leve min "ungdom" fuldt ud? Godt nok med fast kæreste, men alligevel! Sågar nå at få en uddannelse.

Eller skal jeg vælge min "ungdom" fra og få barnet?

Det er og vil altid være en kæmpe beslutning!

En stor mundfuld eller hvad man nu skal kalde det.

Men én ting vil alting være sikkert!

Vi vil ALTID støtte hinanden mindst 220 %. Dette skal ikke skille os fra hinanden. Og det vil det heller aldrig komme til!

sender en masse ..

I realiteten er der jo kun et menneske i verden, der kan tage den beslutning, og det er dig.

Men jeg vil ikke lade være med at fortælle dig, at hvis jeg kunne vælge mellem et barn og den berømmelige ungdom, så ville jeg til hver en tid vælge barnet, ingen tvivl om det.
Uddannelse kan man altid få, men man kan ikke erstatte den lille spire, som man vælger fra. Og så må man så gøre op med sig selv hvad man vil.

Held og lykke med valget, det er nok en af det sværeste situationer man kan stå i.
Uanset hvad, så gør det 100% og se dig ikke tilbage.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

I realiteten er der jo kun et menneske i verden, der kan tage den beslutning, og det er dig.

Men jeg vil ikke lade være med at fortælle dig, at hvis jeg kunne vælge mellem et barn og den berømmelige ungdom, så ville jeg til hver en tid vælge barnet, ingen tvivl om det.
Uddannelse kan man altid få, men man kan ikke erstatte den lille spire, som man vælger fra. Og så må man så gøre op med sig selv hvad man vil.

Held og lykke med valget, det er nok en af det sværeste situationer man kan stå i.
Uanset hvad, så gør det 100% og se dig ikke tilbage.

Kærligst
Sussie

håber du finder den rigtige beslutning for jer. har selv stået hvor du står, men valget dengang var simpelt.

sender dig mange varme tanker

masser af dem til dig . 

Det er jo en rigtig træls situation at stå i . 

Men som sussi os skriver , uanset hvad så er det kun dig som står med beslutningen i sidste ende . 

Havde det været mig selv , så ville jeg til en hver tid vælge min ungdom fra og få barnet , jeg har liget fået en fantastisk søn , og det er så meget bedre end ungdommen  

Men rigtig meget held og lykke med valget , jeg håber i finder fram til det rigtige for jer . 

Masser af knus til dig fra mig, selvom jeg ikke ved hvem du er

Jeg blev selv mor som 28årig, hvilket måske er sent i mange andres øjne, men jeg ville aldrig, aldrig nogensinde have byttet min ungdom og muligheden for at modnes, og finde mig selv, ud med at blive mor i en alt for ung alder!!! Tanken om at få en lille baby at være noget for, virker måske tillokkende på rigtig, rigtig mangeunge kvinder, men når først valget om at blive mor i en tidlig alder er taget, er der ingen vej tilbage, da ungdommen og dens muligheder, friheden osv. aldrig kommer tilbage igen! Det gør forhåbentligt derimod muligheden for at få et barn, en dag når der er tid, overskud og økonomi til de udfordringer som et barn medfører

Min mor fik mig som 21 årig, men stod kort tid efter som fraskilt, enlig mor, og uden uddannelse - og er den dag i dag stadig uden uddannelse, mor til to voksne døtre med hver deres far, enlig, psykisk syg, på kontanthjælp uden udsigt til bedring...Ja, det er selvfølgelig ikke alle som det går så galt for, men jeg har set og hørt hvad det har gjort ved min egen mor at miste sin ungdom fordi hun fik mig og desuden stod alene med alt...

Shoppingmor skriver:

Masser af knus til dig fra mig, selvom jeg ikke ved hvem du er

Jeg blev selv mor som 28årig, hvilket måske er sent i mange andres øjne, men jeg ville aldrig, aldrig nogensinde have byttet min ungdom og muligheden for at modnes, og finde mig selv, ud med at blive mor i en alt for ung alder!!! Tanken om at få en lille baby at være noget for, virker måske tillokkende på rigtig, rigtig mangeunge kvinder, men når først valget om at blive mor i en tidlig alder er taget, er der ingen vej tilbage, da ungdommen og dens muligheder, friheden osv. aldrig kommer tilbage igen! Det gør forhåbentligt derimod muligheden for at få et barn, en dag når der er tid, overskud og økonomi til de udfordringer som et barn medfører

Min mor fik mig som 21 årig, men stod kort tid efter som fraskilt, enlig mor, og uden uddannelse - og er den dag i dag stadig uden uddannelse, mor til to voksne døtre med hver deres far, enlig, psykisk syg, på kontanthjælp uden udsigt til bedring...Ja, det er selvfølgelig ikke alle som det går så galt for, men jeg har set og hørt hvad det har gjort ved min egen mor at miste sin ungdom fordi hun fik mig og desuden stod alene med alt...

Jeg vil gerne komme med den modsatte side af historien, for nu er det jo ikke os alle, der er den stereotype unge og har et kæmpe behov for at komme ud og lave en masse, partywarty og hvad ved jeg. Jeg er 21, og min kæreste og jeg venter vores første barn. Vi har både tid og overskud og er begge i gang med gode uddannelser (jeg psykologi, han journalist). At få et barn betyder ikke, at vi kommer til at stå med dårlig økonomi og ingen uddannelse. Jeg forlænger min uddannelse, og når barnet kommer ud i pasning, vil det stadig ikke være et problem, hvis barnet er syg osv., da jeg personligt kun har 5 undervisningstimer om ugen. Resten er læsning, som kan gøres når som helst på døgnet.

Økonomien er intet problem, tvært i mod. Vi har en rigtig fin økonomi, så der er ingen bekymringer der. Vi har masser af støtte i ryggen, skulle vi få brug for det. Og vi har det godt sammen. Min mor fik mig, da hun var 22 og har aldrig fortrudt det. Hun har ikke følt, at hun mistede noget, og det kommer jeg heller ikke til.

Skriver det blot, fordi jeg synes du tegner et meget sort billede af unge, der vælger at blive forældre tidligt.