Znuzke skriver:
Hvornår skal man så gå på arbejde når man skal hente og bringe børnene alle vegne??
Og hvis man stoler på sine børn, så ringer man da ikke til alle de arrangementer de skal til. Og der kan jo sagtens have været et arrangement - han dukkede bare aldrig op.
Og jeg tror altså ikke på at man fastholder sine børn i gode vaner, hvis man altid liiige skal ringe til samtlige forældre, fodboldtrænere, ungdomsfestarrangører osv osv osv for at tjekke om der nu vitterligt er et arrangement. Så viser man dem da kun at man ikke stoler på dem over en dørtærskel.
Vi taler flere gange om ugen med vores børn om tillid, ansvar, forpligtelser osv osv. Vi snakker med dem om at man jo selv vælger hvordan det skal være at være ung hos os. Hvis vi kan stole på dem får de større ansvar og frihed, og kan vi ikke - så går det den anden vej. Men alligevel lyver vores unger også for os. Jeg tror ikke kun det er dårlige forældre som glemmer nære samtaler med deres børn som oplever at ungerne lyver, det er bare skide svært at være teenager og være "at the peak of knowlegde" med nogle forældre som man er overbevist om ikke fatter en bjælde af noget som helst.
Jeg sagde nu ikke at man skulle gøre det alle vegne, men fik nok ikke givet udtryk for, at jeg mente til aftenarrangementer og overnatninger..undskyld.
Og..vedrørende hentning og bringning, så mente jeg også de ting, der ligger ud over at smutte hen til kammeraten om eftermiddagen eller sport m.m.
Jeg taler her omkring det at skulle til noget om aftenen m.v.
Jeg pegede ikke på hverken gode eller dårlige forældre, men om hvor vigtigt det er, at tale med sine børn under hele opvæksten.
Men der er naturligvis meget mere til det end som så.
Kan kun sige, at mine aldrig har løjet for mig og heller ikke mine plejebørn, men de har altid vidst, at de frit kunne fortælle om stort og småt, og tage alt mellem himmel og jord op til drøftelse.
Men de har så heller ikke føjtet rundt til en million ting, men mest hygget hjemme hos os med en enkelt kammerat eller to, og hvis de endelig skulle noget, som fx en fest på skolen eller noget lignende, så er de blevet hentet og bragt.
Og jeg ser også sådan på det, at hvis man kan hente og bringe dem som små, så kan man også som større ellers må de blive hjemme, hvis det ikke passer med arbejdet.
Da de blev større og begyndte at gå i byen, er de ligeledes blevet kørt, og somme tider har jeg samlet en bil fuld af unge og kørt dem i byen, selv gået ind på et sted i nærheden og blevet der, indtil det var tid at tage hjem. De vidste hvor jeg var, og det sjove ved det var, at de tit endte hos mig, fordi det var meget hyggeligere end at mosle rundt på et diskotek 