Fru Nielsen skriver:
Hejsa Piger
Vi har gennem en periode på ca 1-1½ år haft bøvl med at Nicklas lige pludselig klager over ondt i hans ben og ned i hans ankler og fødder.... Når det kommer bliver han helt vild ked af det, sidder og gnider sig op og ned af bene med hans hænder og pisker rundt fordi han ikke kan finde ro.
Vores gamle læge sagde at det var for voldsomt til at være vokseværk, og at det også er startet for tidlig til at man kan sige det er det. Hun syntes vi skulle se tiden an indtil engang efter sommer. Nu har han den sidste uge haft det et par gange, hvor han begge gange selv er kommet og bedt om smertestillende for det, og efter ½ time - 3 kvater er det over. Den anden aften var det så slemt at han ret havde kold sved over det.
Kontakte derfor vores nye læge og havde en tid der igår. (har fået ny læge pga vi er flyttet) Vi kommer ind til lægen og jeg forklare det samme som jeg nu har fortalt jer. Han siger så at han ikke kender nogen led eller knogle sygdomme som lyder som det jeg fortæller. Han mærker på ham og siger at han jo har nogen fine led osv. Han kigger så på mig og siger, jeg er sikker på han har ondt, det er der overhovedet ingen tvivl om. Jeg tror bare det stikker dybere og tror ikke det er hans ben, ankler eller fødder det gør ondt.... BAAAAAANG!!!! var som at få et slag i hovedet... Manden står og siger min snart 4 årige som lider af noget psygisk, måske!
Han beder mig så næste gang Nicklas får sådan en tur, at komme med ham med det samme, og samme tid må jeg ikke give ham smertestillende, og skal begynde og skrive op når det kommer, hvor lang tid det vare og hvad der måske kan være sket forinden....
Jeg har aftalt et møde med børnehaven på mandag, da de beder end mig ved hvad der skal kigges efter for at finde ud af om han er en ellers glad dreng osv, så jeg har noget at gå ud fra senere hen.
Men derudover så syntes jeg det er rigtig rigtig svært.... Jeg har intet at forholde mig til, jeg aner ikke havd jeg skal være opmærksom på, jeg syntes det er helt vild utrolig hårdt det her... Havde det så bare været noget fysisk, og lægen havde kunne sende os vider til vider undersøgelser i Herning. Jeg syntes det andet her er en frygtelig lang proces, og jeg kan ikke klare i mit hjerte at det skal gå så langsomt hvis min lille dreng går og tumler med noget inde i hovedet. Hvilket jeg overhovedet ikke kan se hvad skulle være....
Overvejer at kontakte børnepsykiatisk afd i Herning, for at få nogen redskaber og for at høre dem til hvad jeg skal være obs på HVIS det er noget psygisk...
Er det helt hen i vejret at kontakte dem???
Ved ikke helt hvad jeg vil med det her, men har brug for støtte, knus og en masse gode råd til hvordan vi kommer vider herfra...
Du har selv været hos Troldinde og jeg kikkede i hendes hjemmeside. Det ser som om hun også kan en masse ting med energien. Jeg ville gå en tur med drengen hos hende og hun kan måske "se" hvor problemet kommer fra. Jeg tror ikke, at din dreng er psykisk syg, det kan jeg slet ikke se, de vil ikke klage over smertterne, når de er så små, hvis de ikke havde nogle smertter (men om noget andet som du kan mærke, at det er opfundet) Jeg ville så få tjekket ham i hans energi niveau. Hun ville måske mærke, hvor det kommer fra. Når de er så små, kan de hurtigt blive forvirret når de skal forklare, hvor det går ondt. Det kunne være, at der er nogle nerver som er presset, nogle blodkar eller et eller andet, som er lidt gemt. Jeg ville straks få ham tjekket. Jeg har arbejdet selv med energien da vi boede i Indien og du tror det er løgn, hvor meget de kan se/mærke! Så kan du måske få nogle oplysning til at tage videre til lægen (de ville ikke tro, men du kan bede dem om at tjekke den ene eller den anden)
