Jeg har lige lagt en kopi af mit brev til fødegangen ind her: https://www.baby.dk/debat/96654pi1/navlestrengen/brevet-til-foedegangen.aspx , til dem der gerne vil læse præcis hvad det drejer sig om 
Idag skulle vi jo til samtale med den ledende jordemoder på Svendborg Fødegang og det gik godt! Igår aftes ringede Kirsten Jordemoder til mig og sagde, at hun bare lige ville fortælle mig hvad der var sket fra hendes side indtil nu og høre hvordan det gik hos psykologen. Jeg kunne jo heldigvis fortælle, at psykologen er rigtig god og at jeg føler mig meget tryg ved ham, så det hjælper meget at tale med ham. Det blev hun glad for. Selv fortalte hun, at hun havde indkaldt til samtale med ledelsen og da den ledende jordemoder havde ferie på det tidspunkt, holdt hun med to personer lige under hende. Heldigvis ankom mit brev samme morgen som mødet skulle holdes, så Kirsten sagde, at det havde gjort hende rigtig glad. Både fordi brevet var virkelig velskrevet og også fordi hun var meget nervøs for at glemme nogle detaljer selv. Hun roste brevet meget og sagde, at de to hun havde haft møde med også var meget positivt overraskede over brevet, men også meget meget berørte af det jeg skrev. De undskyldte alle mange mange gange og Kirsten sagde, at nu ville de anonymisere sagen (for min skyld) og tage den videre i faggruppen, så de kunne bruge den som et (desværre) klassisk eksempel på hvordan man IKKE er overfor en fødende. Kirsten undskyldte igen og jeg sagde igen, at hun jo har været fantastisk både under graviditeten og også nu i den her forbindelse og at jeg er så uendelig lykkelig for, at hun ville lytte til mig da jeg ringede og sagde jeg var ked af det. Hun sagde, at hun ville ønske hun kunne gøre min fødsel om, og at hun inderligt håbede hun var der næste gang jeg skulle føde, for så ville jeg få en skide god fødsel 
så det afsluttede vi samtalen med at aftale (at Kirsten skulle være der næste gang, basta!)
Idag tog vi så ind til den ledende jordemoder og efter at være faret vild 30 gange i bygningen - blot for at opdage at hendes kontor var LIGE INDENFOR hoveddøren 
(det er meget besværligt at fare vild på 3 etager med en barnevogn, skulle jeg hilse og sige!!!), så fik vi sat os. Hun havde afsat halvanden time til mødet og hun havde mit brev fremme, som hun også roste. Som hun sagde, så gav det et virkelig godt billede af hvordan jeg havde oplevet det og så var det ikke et vredt og surt brev, men et brev som de kunne læse helt objektivt og virkelig forstå og bruge. Det gjorde det lettere for hende at konfrontere Johanne med de ting jeg skrev om fødslen. Og Johanne var blevet konfronteret og havde blot undskyldt og sagt at det var trist at det var sket sådan. Altså forstå mig ret, det lød som om hun VAR ked af at have svigtet mig og Søren under fødslen, men hun bortforklarede ikke noget og havde heller ikke sagt at tingene IKKE var sket som jeg skrev. Hvilket både beroliger mig og gør mig enormt vred, for som både Kirsten og den ledende jordemoder sagde, så er Johanne ikke ung i faget og det er abzut ikke første gang, at hun er jordemoder for en med min baggrund, så hun VED godt hvordan man håndtere den slags situationer - og noget i hende har så åbenbart valgt ikke at håndtere min fødsel korrekt. Vi gik simpelthen fødslen igennem var start til slut og jeg græd lidt (meget nogle steder) og Søren fik også sagt hvor traumatiserende det havde været for ham, at blive skilt fra mig (og barnet i maven) da vi kørte på hospitalet og hvor vred han var over, at Johanne ikke havde informeret ham ordentligt om hvad der foregik, så han IKKE stod med den følelse af panik. Den ledende jordemoder undskyldte mange gange og sagde at ja, vi var blevet svigtet og at det her gik hun videre med. Desuden ville hun også tage en samtale både med sosu-assistenten og med overlægen der syede mig, for deres opførsel havde også været fuldkommen uacceptabel. Vi snakkede lææææænge og jeg understregede igen, at jeg ikke er bange for at skulle føde næste gang og at jeg også vil vælge hjemmefødsel til den tid, hvis jeg må og det sagde hun, at jeg godt måtte, der var ikke noget ved zs fødsel der ville forhindre det - og desuden var hun overbevist om, at det ville være det bedste for mig, "for du er supersej til at føde! det kan jeg både læse og det har jeg fået at vide af Johanne!". Det uddybede hun videre og jeg sagde bagefter til Søren, at jeg sad der med en stram maske og nikkede og sagde tak, men indeni mig sprang der en sindssyg cheerleader rundt og råbte "WOOOOHOOOOO! den ledende jordemoder synes jeg er SEJ TIL AT FØDE!" 
jeg blev bare så pissestolt, for det er een ting, at min mor synes det, men den LEDENDE jordemoder!! (sorry, jeg vader rundt i det, jeg er bare helt oppe og køre over det 
). Søren sagde så, at han jo faktisk var rigtig bange for næste fødsel, for hvad nu hvis det hele gentog sig. og så sagde jordemoderen, at vi ALTID må bede om ekstra samtaler med jordemødrene og at vi ALTID må bede om samtaler med psykologen både nu og hvis jeg bliver gravid igen. Desuden ville hun GARANTERE mig, at jeg IKKE mødte Johanne igen til næste fødsel - hun ville ALDRIG få lov at blive min jordemoder igen. Nej hvor jeg bare græd da hun sagde det! det var sådan en lettelse, for jeg har faktisk tænkt tanken op til flere gange, at hvis jeg bliver gravid igen, må vi flytte til sjælland inden jeg skal føde, så jeg ikke risikere at det er hende der står der een gang til!! Hun fortalte desuden, at de lige nu arbejder på, at hjemmeføderne kan føde med kendt jordemoder, så for fremtiden VIL det blive Gitte eller Kirsten (muligvis en eller to til) der er tilknyttet mit fødselsteam og det vil derfor med sikkerhed være een af dem der kommer ud til fødslen (forudsat at de ikke er stoppet med at arbejde der til den tid). SIKKE EN LETTELSE! Desuden sagde hun, at hvis jeg en dag får behov for at konfrontere Johanne, så vil hun sørge for at arrangere mødet og hun vil selv være til stede under mødet. Det har jeg dog overhovedet ikke lyst til. Men jeg er glad for, at Johanne nu oplever, at det der halvhjertede arbejde hun gjorde for os, det GÅR IKKE og at hun ikke kan løbe om hjørner med os!
så jeg fortsætter hos psykologstribede Jakob og Søren vil også gerne med til nogle samtaler på et tidspunkt har vi aftalt, og så synes jeg langsomt det begynder at falde på plads. eller....blive bearbejdet! det hjælper at fortælle det om og om igen. det hjalp at skrive det ned og det hjælper at vide, at de der har lavet deres arbejde forkert, de får en reprimande og bliver gjort opmærksomme på, at de udmærket godt ved, at det er uacceptabelt. som jordemoderen (og Kirsten og psykologen) sagde, så er flere af episoderne fuldkommen uacceptable under alle omstændigheder og oveni er det mod en pige (ja det kaldte hun mig sgu og jeg er da immervæk snart helt gråhåret altså! 
) med min fortid og så kan det på ingen måde forsvares! det er utrolig dejligt at vide, at det ikke er fordi man er hysterisk eller nærtagende, men at tingene ER blevet gjort forkert. den ledende jordemoder sagde "hysterisk?! søde ven, du fik vandafgang og udvidede dig fra 2 til 8 cm på en time og derefter fødte du dit barn på 9 min fra første presseve alt sammen uden at bede om så meget som et lille skvæt lattergas - du er IKKE hysterisk!"
tak til jer der læser med, jeg ved godt jeg ævler rundt om det samme igen og igen i de her indlæg, men det gør så sindssygt godt at få sat ord på og jeg er så taknemmelig for at der er nogen der gider læse mine tonselange indlæg og sende knus og kram og forståelse!! 
