Det er sådan at jeg de sidste 2 år har skrevet meget med M på 17 år, på facebook og senere faktisk kun over mobilen. Men har aldrig mødt ham IRL. Han har i al den tid vi har skrevet haft de samme billeder på facebook, og det var det eneste jeg havde set af ham.
Omkring jul spurgte jeg ham om jeg ikke måtte se nogle nye billeder af ham, for han havde fortalt at han var blevet korthåret, men han kunne ikke sende med det samme da han ikke havde fået taget nogle, og jeg glemte at rykke for det.
Jeg var sammen med en veninde A som undrede sig over at han ikke havde skiftet billederne ud eller fået nye på facebook, og det fik da også mig til at undre mig.
Jeg spurgte ham om han ikke ville sende et, så jeg kunne se hvordan han ser ud nu, men det kunne han ikke for han var træt og magtede ikke at skulle til at tage et billede. Det lød meget logisk for det var ved at være sent på aftenen. Dagen efter sender han så et billede til min mobil, og jeg opdager at han også har lagt et nyt på facebook, og også slettet de gamle. Det er bare lige det at jeg overhovedet ikke kan kende personen på billederne, og viser dem så til min veninde A. Hun kan heller ikke kende ham på billederne. Det er ikke den samme person.
Jeg snakkede med en fra min skole H om det og viste billedet. Grunden til at jeg valgte at snakke med lige præcis hende er at hun er fra samme by som han siger han er, og at han går på en skole som hun kender en masse på. Og det var meget godt at jeg snakkede med hende, for hun kender personen på billederne. Det er en hun har gået i klasse med og kender privat, så hun ved at det er ham L på billederne. Vi finder hans profil på facebook og kan konstatere at det er dér billederne er taget fra.
Jeg konfronterede ham men han benægtede alt. Han blev skide sur og sagde at jeg bare kunne fucke af hvis jeg ikke troede på ham. Han blev pludselig enormt barnlig og flabet og svarede ”din mor” og lignende til mine beskeder. Jeg blev skide sur og stoppede med at skrive til ham.
Senere fik jeg en besked fra ham hvori han spurgte om jeg var alene, for han ville gerne lige skrive med mig.
M: ”Jeg vil bare sige undskyld for at jeg har faket L. Og nej er ikke en faker, ligner L ret meget og troede ikke det ville blive opdaget. De billeder jeg havde på facebook før, det var af mig da jeg var 15 år.”
Mig: ”Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige til det. Jeg ved jo ikke om jeg kan stole på dig mere.”
M: ”Det kan du og jeg mener det! Vil ikke miste vores venskab.”
Mig: ”Jeg bliver nødt til at se dig før jeg kan tro dig.”
M: ”Jeg gider jo ikke mødes med dig hvis du er så skide sur på mig.”
Mig: ”Jeg er ikke sur på dig. Jeg er skide skuffet over dig.”
M: ”Kan godt forstå dig, og undskyld er også ret skuffet over mig selv.”
Mig: ”Jeg har altså brug for lidt tid til at sluge den..”
M: ”Lækkert! Vil helst ikke vide mere xD ej sorry der gik lidt 6. klasse i den”, og så blev han latterlig og barnlig igen.
Senere (i går aftes) ville han gerne forklare, og han forklarede at det nok var fordi han var blevet lidt for poppet, og at han var bange for at det ville ødelægge venskabet.
Jeg er nu der hvor jeg overhovedet ikke føler jeg kan stole på ham. Jeg ved ikke om det han siger nu er rigtigt. Jeg tror ikke han er 17 år som han siger, jeg tror han er lagt yngre når han skriver som han gør.
Jeg havde lige brug for at komme ud med det. Jeg vil meget gerne høre jeres meninger. Skal jeg bare sådan droppe han fuldstendigt en gang for alle? Eller skal jeg give ham en chance for at lægge kortene på bordet og vise hvem han rigtig er så jeg kan SE med mine egne øjne hvordan han ser ud?