Øv det er hårdt

Nu har begge mine piger haft den samme dagplejemor, så vi har altså kendt hende helt siden Isabella startede hos hende i juni 2008 da hun var 1 år gammel. Isabella var hos hende helt til børnehavestart og derefter startede Victoria hos hende, også ca. 1 år gammel. Hun fulgte desuden med i hele graviditeten da jeg ventede Victoria og så en del til hende under barselsperioden.

Pigernes dagplejemor er simeplthen verdens bedste dagplejemor  Vi har haft sådan et godt og skønt samarbejde med hende. Vi har været så tilfredse med hende og pigerne forguder hende

Men efter at vi er flyttet længere væk har vi taget en stor og svær beslutning om at flytte Victoria hen til en anden dagplejemor, som også virker super sød  Vi følte os nødsagede til at flytte hende nærmere, da vi ca. bruger 1½ - 2 timer på transport hver dag. Det er hårdt for os forældre og synd for pigerne.

Men fuck hvor er det svært at sige farvel. Hun og hendes familie har jo betyder utrolig meget for os allesammen. Hun er jo nærmest blevet en familieven. Hun har været med til alle børnefødselsdagene, mødt familien osv. Jeg er ærlig talt lidt ked af det. Jeg snakkede med hende i telefonen for kort tid siden for at invitere hende over til kaffe og boller. Da jeg havde lagt på mærkede jeg virkelig hvor ked af det jeg er. Jeg har simpelthen bestemt mig for at blive ved med at invitere hende til pigernes fødselsdage, så længe hun selv har lyst. Det har jeg fortalt hende og det blev hun rigtig glad for at høre. Hun synes nemlig også selv at det er rigtig hårdt at sige farvel.

Undskyld mit dramatiske indlæg. Jeg havde bare brug for at puste lidt ud  Selvfølgelig ved jeg at Victoria får det godt og at der findes utallige fantastiske dagplejemødre

Silvermist skriver:

Nu har begge mine piger haft den samme dagplejemor, så vi har altså kendt hende helt siden Isabella startede hos hende i juni 2008 da hun var 1 år gammel. Isabella var hos hende helt til børnehavestart og derefter startede Victoria hos hende, også ca. 1 år gammel. Hun fulgte desuden med i hele graviditeten da jeg ventede Victoria og så en del til hende under barselsperioden.

Pigernes dagplejemor er simeplthen verdens bedste dagplejemor  Vi har haft sådan et godt og skønt samarbejde med hende. Vi har været så tilfredse med hende og pigerne forguder hende

Men efter at vi er flyttet længere væk har vi taget en stor og svær beslutning om at flytte Victoria hen til en anden dagplejemor, som også virker super sød  Vi følte os nødsagede til at flytte hende nærmere, da vi ca. bruger 1½ - 2 timer på transport hver dag. Det er hårdt for os forældre og synd for pigerne.

Men fuck hvor er det svært at sige farvel. Hun og hendes familie har jo betyder utrolig meget for os allesammen. Hun er jo nærmest blevet en familieven. Hun har været med til alle børnefødselsdagene, mødt familien osv. Jeg er ærlig talt lidt ked af det. Jeg snakkede med hende i telefonen for kort tid siden for at invitere hende over til kaffe og boller. Da jeg havde lagt på mærkede jeg virkelig hvor ked af det jeg er. Jeg har simpelthen bestemt mig for at blive ved med at invitere hende til pigernes fødselsdage, så længe hun selv har lyst. Det har jeg fortalt hende og det blev hun rigtig glad for at høre. Hun synes nemlig også selv at det er rigtig hårdt at sige farvel.

Undskyld mit dramatiske indlæg. Jeg havde bare brug for at puste lidt ud  Selvfølgelig ved jeg at Victoria får det godt og at der findes utallige fantastiske dagplejemødre

Kan godt forstå det må føles hårdt at føle sig " tvunget" til at sige farvel til en person der betyder meget.

Men dejligt at høre at begge parter ønsker fortsat kontakt. Så kan I jo gøre det så længe I ønsker det, og ja måske vil det glide ud, men så føles det måske ikke så hårdt til den tid.

Men hvis du kan, så prøv istedet at fokusere på hvor heldige I har været for at have denne person i jeres børns liv så mange år.

Pena skriver:

Kan godt forstå det må føles hårdt at føle sig " tvunget" til at sige farvel til en person der betyder meget.

Men dejligt at høre at begge parter ønsker fortsat kontakt. Så kan I jo gøre det så længe I ønsker det, og ja måske vil det glide ud, men så føles det måske ikke så hårdt til den tid.

Men hvis du kan, så prøv istedet at fokusere på hvor heldige I har været for at have denne person i jeres børns liv så mange år.

Ja det tror jeg helt sikkert at du har ret i  Selvom kontakten måske glider ud, så bliver det helt sikkert mindre hårdt.

Du kan tro at vi føler os heldige og jeg vil altid tænke på hende med et smil på læben. Det betyder så meget for mig at mine piger har haft sådan en fantastisk dagplejemor

Tak for dine kærlige ord