MoarJ skriver:
Som nogle nok har læst, har jeg givet Kirle en update på det der skete i Lørdags...
Efter vi havde spist til aften, lagde jeg mig på sofaen, kort tid efter kunne jeg mærke noget rende - Tænkte, nå det var nok bare et par dråber urin ikke andet... Jeg slog det hen, og hvilede videre...
Det blev ved med at rende.. Gik på toilettet og var gennemblødt helt... Når jeg sad på toilettet rendte det bare ud af mig... 
Det blev ved og ved... Jeg råbte på A, sagde jeg styrtbløder altså, han kom rendende med hundene i nakken og Julie løbende bagefter...
Bad ham finde nye trusser osv... Efter han havde fundet diverse ting og sager til mig, så jeg kunne skifte, var blødningen aftaget meget, der var en smule på papiret når jeg tørrede mig..
Jeg ringede til fødegangen og fortalte som det var, og de vil gerne tjekke mig, så jeg skulle lige komme ind...
Ventetiden derhjemme indtil jeg blev hentet, var rigtig lang, mine ben rystede så meget at jeg ikke kunne styre dem.. Jeg rendte på toilet hele tiden, fordi jeg følte at det bare rendte hele tiden... Det gjorde det ikke...
Så blev jeg hentede, dem derhjemme var dybt ulykkelige, Julie skreg som en stukket gris da jeg gik ud af døren, hun vil hverken sige farvel eller give et lille kys...
Turen derind, var også bare lang, ventetiden på fødegangen var lang, det hele føltes som alt for mange timer...
Endelig kom der en overlæge, som skulle scanne mig, han nåede lige at sætte scanneren på maven og sagde "Se, et fint lille hjerte blinke" 
Alt så fint ud, lægen sagde også hvis jeg var ved at abortere, så det meget anderledes ud, end det billede han havde på skærmen...
Kort tid efter, kom jordemoderen, fra min sidste graviditet og sagde også, sikke en fin baby du har der... 
Overlægen ville også lave en GU på mig med det samme...(Under hele forløbet var jeg glad for min "gamle" jordemoder var med) Derinde så det også fint ud, livmoderen var lukket helt, der var nogle celle halløjer derinde, som stod med blod, og han fortalte de kom for det meste i forbindelse med at man er på p-piller...
Efter lidt snakken kunne jeg tage hjem efter nogle timer... Sikke en lettelse...
Han kunne ikke give et helt konkret svar på hvorfor blødningen er opstået, han hældte til de celler..
Jeg kommer endelig hjem og kan slappe af og tage den med ro... A var også rolig igen...
Vi gik i seng... Faldte rimelig hurtigt i søvn, efter turen på fødegangen, bløder jeg så lidt at det vil gå over efter et par timer...
Søndag morgen/nat kl. 4.00 sjap - vågner jeg... Kunne mærke noget som ikke var som det skulle være... Endnu en blødning var kommet, kunne mærke hvor våd jeg var af blod... Jeg var blødt igennem alt igen, ud og skifte igen og ind og fortælle A at det var galt igen... Kort tid efter stoppede det ligesom første gang, så var det minimalt igen... Fik sovet et par timer mere, senere vækket af Blyp med små bløde puf - Alt var godt derinde...
Hele dagen igår, lå jeg i sengen, turde ikke gøre andet... Har mærket blyp idag også, som er vældig tilpas...
Da jeg ventede Julie, blødte jeg i uge 7-8 der imellem - Slet ikke på samme måde...
Hold da op en forskrækkelse... Det har dog gjort at jeg ikke rigtig tør gør noget...
Nu er blødningen heldigvis stoppet...
Ja det var den weekend...
Jeg forstår godt, at du ikke rigtigt tør gøre noget - jeg ville have det lige sådan!
