lidt opdate for dem som husker

nutche skriver:

nogen husker måske at jeg engang i december sidste år, skrev om denne ex, som var blevet indlagt til afvænning, for dem (og andre interesserede) er der en lille opdate her:

drengenes far blev indlagt i november sidste år, til akut afvænning. inden for 1½ måned havde han mistet begge sine forældre, og det havde fået hans misbrug til at blusse op igen. drengene var i sorg, de ville i starten slet ikke besøge deres far, men endte med 3 gode besøg dernede. og sidste gang de så ham var den 26 december.

siden da er det kun gået ned af bakke. han kom ud i starten af januar. der gik lidt tid før jeg kontaktede ham, men han gav ingen respons når jeg skrev. han holdt op med at betale børnebidrag, og svarede ikke på nogen beskeder. jeg kontaktede kommunen og fik styr på bidraget.... men det hjælper desværre ikke på børnenes savn.

min 6. sans har hele tiden fortalt mig at han er meget ude af balance, og højst sandsynlig langt ude i hans misbrug.... og desværre har jeg ret. jeg fik det bekræftiget idag af en bekendt af os begge. han fortalte at det stod meget slemt til. og gud hvor det dog ærger mig.

det gør mig så trist at børnene først mister deres farmor... så deres farfar...og f.... om de så ikke også mister kontakten med deres far. jeg får lyst til at sparke, skrige og ruske ham... for de ønsker ham virkelig i deres liv.... men jeg må (endnu engang) indse at han er en meget syg mand.... som jeg ikke har nogen mulighed for at hjælpe (og ej heller noget ønske om at forsøge)

men det ærger mig..... åh hvor det dog ærger mig.

Åhh hvor er det synd for dine drenge, men de er nu engang bedst tjent uden ham, så længe han er så langt ude.
Man er så hjælpeløs, når man står på sidelinjen og ikke kan hjælpe en misbruger, der ikke vil hjælpes, og man kan ikke gøre andet end at vente og se om der skulle ske et mirakel en dag, så han/hun får vendt sig i den rigtige retning og indser, at det må stoppe.
Men det er desværre ikke alle, der går den vej.
Du får lige et stort knus med på vejen, jeghåber at dine drenge trods alt alligevel vil finde deres vej frem i livet uden deres far.

Kærligst
Sussie

nutche skriver:

hej søs

tak for dit svar

men ja det er altså bare dybt sørgeligt. trængte lige til at få luft for det hele

Lone

Det kan jeg virkelig godt forstå Lone.

Ønskebebs skriver:

Så lidt   Kender selv lidt til det i den nærmere familie  min farbror ser slet ikke sine børn (med mindre de kontakter ham, og det er kun den ene, selvom de er 18,22, og 26)

Er han på antabus?? ved det ikke er hele løsningen, men kunne måske være en start, men er desværre noget han selv skal bede om og så lydder det til han har noegt han skal have arbejdet med, men igen kan du ikke tvinge ham til noget, desværre.

Det vigtigste du kan  gøre lige nu er, tror jeg, er at gøre det godt for dig og dine dejlige børn, og selvom det er svært prøve at ligge ham fra dig og sørge for I har en velfungerende hverdag og så svare så efter bedste evne forklare når de stiller spørgsmål om far / han har det svært, så derfor ect.. ) ved det ikke er nok i længften. Men lige nu tror jeg det er bedst at(både beskytte) og tænke på DIG og Børnene, du kan desværre ikke redde ham, hvis han ikke vil hjælpes. undskyld hvis dete r hårdt, men bare desværre realiteterne, ved en misbruger vil de ikke have hjælp kan de ikke hjælpes

det er ikke for  at gøre det svære, men har selv haft det tæt på. har et familie medlem der har været indlagt mere end 5 gange til afvænding og hun falder desværre stadig i hver gang hun øddelægger det hver gang der skal holdes nofet for hendes sønner.. tror desværre ikke afvænding er nok men de er nødt til at finden grunden til de drikker og arbejde med det.

men som sagt selvom det er svært, tror jeg du skal ''skubbe'' ham lidt i baggrunden (og øv det kan være svært) og koncentre dig om børnene og DIG!! evt snakke med ham om hvad det gør ved børnene ikke at have kontakt med ham (man kunne jo håbe det kunne hjælpe ham med at få hjælp). er desværre ikke prof. men det er mit umidelbart bedste råd, hvis det giver lidt mening.  føler virkelig med dig

tror der er noget du har misforstået... så prøver at give en lidt mere præcis forklaring:

jeg har kendt deres far i ca 8 år, men har ikke haft et forhold til ham siden 2006.

jeg opgav for mange år siden at "redde ham" da man ikke kan redde en alkoholiker. jeg bor idag langt fra ham, og vi har kun kontakt pga. børnene. jeg er gift, og til daglig har mine børn en fader figur i min mand.... så de mangler ikke umiddelbart deres far, for de er vant til at der kan gå længe imellem at de ser ham. der har dog aldrig gået så længe som nu, og det begynder at påvirke dem.

jeg ønsker ikke at hjælpe ham, for det har jeg slet ikke mulighed for. jeg ville bare gerne at jeg ku trylle lidt med sandheden så mine drenge ikke skulle gå ud i verden med tanken om at deres far er for fuld til at være sammen med dem.

er klar over at alt dette kan lyde koldt.... men som du selv tydeligvis har erfaringer med.... så giver man op på et tidspunkt.... man holder op med at prøve fordi det ikke giver noget igen.

SussieThyssen skriver:

Åhh hvor er det synd for dine drenge, men de er nu engang bedst tjent uden ham, så længe han er så langt ude.
Man er så hjælpeløs, når man står på sidelinjen og ikke kan hjælpe en misbruger, der ikke vil hjælpes, og man kan ikke gøre andet end at vente og se om der skulle ske et mirakel en dag, så han/hun får vendt sig i den rigtige retning og indser, at det må stoppe.
Men det er desværre ikke alle, der går den vej.
Du får lige et stort knus med på vejen, jeghåber at dine drenge trods alt alligevel vil finde deres vej frem i livet uden deres far.

Kærligst
Sussie

nej det føles lidt som at gå på line.... "lige nu går det godt" (eller skidt) og man venter bare på at det ændres.

når han var ædru gik jeg (ubevidst) og ventede på at det ville gå galt...og nu venter jeg på at det går fremad igen. ifølge min kilde vare det nok bare rigtig lang tid.

tænker meget på om det var bedst hvis de helt mistede kontakten til ham..... men kan næsten ikke bære det i mit hjerte... han betyder meget for dem, og det kan (selv den allerbedste) stedfar ikke ændre på.

nutche skriver:

nej det føles lidt som at gå på line.... "lige nu går det godt" (eller skidt) og man venter bare på at det ændres.

når han var ædru gik jeg (ubevidst) og ventede på at det ville gå galt...og nu venter jeg på at det går fremad igen. ifølge min kilde vare det nok bare rigtig lang tid.

tænker meget på om det var bedst hvis de helt mistede kontakten til ham..... men kan næsten ikke bære det i mit hjerte... han betyder meget for dem, og det kan (selv den allerbedste) stedfar ikke ændre på.

Måske er det hvad han selv er klar over, at hans børn er bedst tjent uden ham.
Måske også derfor han holder sig væk.
Jeg har ikke så meget at sige søde ven, andet end at det gør mig så ond for jer...og ham, for ingen tvivl om, at han lever i helvedes forgård.

er bestemt heller ikke i tvivl om at han har det meget skidt. så længe rusen raser, så går det fint, men når alkoholdens tåger letter, så må hverdagen virke meget grusom.

sidst jeg talte med ham... fik jeg beskeden "du har sagt at jeg ikke må se dem" og da jeg prøvede at forklare smed han røret på. men ved jo godt at jeg ikke kan nå ham når han er derude.

vi har en smule kontakt med hans niece...og jeg håber at drengene på den måde altid vil ha mulighed for at finde deres far. men lige nu lader vi ham være og ser tiden an.

SussieThyssen skriver:

Måske er det hvad han selv er klar over, at hans børn er bedst tjent uden ham.
Måske også derfor han holder sig væk.
Jeg har ikke så meget at sige søde ven, andet end at det gør mig så ond for jer...og ham, for ingen tvivl om, at han lever i helvedes forgård.

Nej det er okay.. forstået , og nej der er ikke nogln pæn måde at fortælle børnene hvordan verden hænger sammen mht deres far. tror ikke der er andet at gøre end at forklare dem sandheden på en pæn / børnevenlig måde (hvis den findes )

og så snakke med dem om de spørgsmål der opstår nu og med tiden og svare på dem efter bedste evne og så selv lade dem tage stilling til (med tiden self.) om de vil se ham og omvendet (men self når han er Ædru når de ses)

ved ikke om det giver mening, kan godt være svært at forklare kort men er desværre ikke altid bedst børn ser den anden forældre selvom man er skilt. fx. har jeg en kusine (på18) der ikke vil se hendes far og ser hendes bonus far som hendes rigtige far, fordi hendes far mere eller mindre valgte alkoholen frem for familien. men er meget forskelligt tror jeg, men indtil han har det bedre tror jeg det er jeres familie du skal koncentre dig om, selvom det er svært, når du self gerne vil have de har kontakt med deres far. ved ikke om du kan bruge det til noget

Men føler s** med dig ! Ved hvor svæert det ka være, der er desværre en del alkoholikere i min familie og jah.. de er der, når de er og så må man tage dem oppe fra og ned og så gå når man ikke gider høre på mere.

øv det er svært.. det er ikke for ar sætte den over på det er synd for mig (lever med det i bedste velgående, men heldigvis ikke så tæt på) men det er bare det eneste jeg har at samline med..

Ønskebebs skriver:

Nej det er okay.. forstået , og nej der er ikke nogln pæn måde at fortælle børnene hvordan verden hænger sammen mht deres far. tror ikke der er andet at gøre end at forklare dem sandheden på en pæn / børnevenlig måde (hvis den findes )

og så snakke med dem om de spørgsmål der opstår nu og med tiden og svare på dem efter bedste evne og så selv lade dem tage stilling til (med tiden self.) om de vil se ham og omvendet (men self når han er Ædru når de ses)

ved ikke om det giver mening, kan godt være svært at forklare kort men er desværre ikke altid bedst børn ser den anden forældre selvom man er skilt. fx. har jeg en kusine (på18) der ikke vil se hendes far og ser hendes bonus far som hendes rigtige far, fordi hendes far mere eller mindre valgte alkoholen frem for familien. men er meget forskelligt tror jeg, men indtil han har det bedre tror jeg det er jeres familie du skal koncentre dig om, selvom det er svært, når du self gerne vil have de har kontakt med deres far. ved ikke om du kan bruge det til noget

Men føler s** med dig ! Ved hvor svæert det ka være, der er desværre en del alkoholikere i min familie og jah.. de er der, når de er og så må man tage dem oppe fra og ned og så gå når man ikke gider høre på mere.

øv det er svært.. det er ikke for ar sætte den over på det er synd for mig (lever med det i bedste velgående, men heldigvis ikke så tæt på) men det er bare det eneste jeg har at samline med..

en ting jeg opdagede for meget længe siden, var at alkoholisme er et tabu. så hvis du kan bruge mit tråd til at få luft for nogle af de tanker og bekymringer du har om din alkoholiske familie.... så gør endelig det

det har tidligere været sådan at han skulle tage antabus hvis han skulle se børnene... og samværet skulle foregå hos hans forældre. nu hvor de begge er gået bort og han (endnu engang) er faldet i... kan jeg slet ikke se hvordan vi skulle få lavet en ordning der kan sikre børnene mens de er sammen med ham.

så lige nu er det klart en fordel at de ikke er sammen med ham

en lille opdate:

drengene har længe spurgt meget til deres far. idag var slemt. den ene græd og den anden sank med ned i den lidt triste stemning. jeg valgte at tage springet: jeg fandt frem til deres fars facebook profil, og lod dem se billeder, men det hjalp slet ikke. tvært imod brød den ene af drengene helt sammen og ku slet ikke falde til ro igen.

så vi skrev et brev.... et lille, ærligt, men kontant et, som vi sendte via fb. jeg læste det meste op for drengene.... og selv om de var meget interesseret i det, ønskede de ikke at der sku en personlig hilsen med fra dem. jeg gjorde det samtidig klart for børnene at dette vile være sidste forsøg på at kontakte ham

men hvor er jeg dog i tvivl..... har jeg mon gjort det rigtige her.... var det bedre at lade det hvile. sætter jeg dem op til en række af skuffelser og sorg..... puster jeg til en masse savn som havde bedre af bare at dø ud.....

de har virkelig ønsket mange gange at jeg skulle kontakte ham, men nu hvor det er gjort kommer jeg så inderligt i tvivl om hvorvidt jeg har gjort det rette. jeg har tidligere sagt at det måtte være op til ham at kontakte dem..... men det er så svært og mit hjerte brister når jeg hører dem græde fordi de savner ham så meget

jeg håber.... åh hvor jeg dog håber, at dette (hvis det bringer noget med sig) må være noget posetivt for mine dejlige drenge

tak fordi i læste med