Frygten for at det alligevel går galt..

Puha, ved ikke om det bare er mig, er i uge 17 nu, og burde jo føle mig tryg og sikker på den lille bliver der..
specielt efter 3 scanninger der har vist en livlig lille en..

men, ja selvom jeg er lykkelig og glad det meste af tiden, så er jeg nogle gange så bange..
kan være hvis jeg mærker lidt kramper i underlivet (hvilket jo er normalt når livmoderen giver sig) så tænker jeg hvad nu hvis det er fordi der er noget galt!

og så høre man jo om dem der mister rigtigt sent i graviditeten og så bliver jeg endnu mere bange..

er der andre end mig der har det på denne måde??

Maja! skriver:

Puha, ved ikke om det bare er mig, er i uge 17 nu, og burde jo føle mig tryg og sikker på den lille bliver der..
specielt efter 3 scanninger der har vist en livlig lille en..

men, ja selvom jeg er lykkelig og glad det meste af tiden, så er jeg nogle gange så bange..
kan være hvis jeg mærker lidt kramper i underlivet (hvilket jo er normalt når livmoderen giver sig) så tænker jeg hvad nu hvis det er fordi der er noget galt!

og så høre man jo om dem der mister rigtigt sent i graviditeten og så bliver jeg endnu mere bange..

er der andre end mig der har det på denne måde??

Kan sagtens relatere til det du skriver. Tror bare desværre det er sådan det er at vente sig...

Jeg prøver at bevare min positive indstilling til "at jeg selvfølgelig får en dejlig og sund lille bebs ud af det her". Men man kan sagtens lade sig rive med af alle de skræmme historier der findes.

Det er nok bare starten på det at blive moar -Man bliver jo aldrig HELT sikker på noget som helst... Heller ikke når man har sin lille guldklump i armene. Der kan jo altid ske et eller andet....

Ved ikke det hjælper på nogen måde, men du er da i hvert fald ikke alene

Jeg kender det godt. Jeg var virkelig langt henne i graviditeten før jeg blev helt tryg. Dog synes jeg de første 3 måneder var værst.

Men som en anden bruger sagde til mig herinde, så er det nok bare sådan at være mor.

Jeg var nok lidt overtroisk og troede at når jeg tænkte positivt så overførte jeg videre til den lille. På den måde blev jeg faktisk ret optimistisk

Men NYD din graviditet, og prøv at se om du kan pakke bekymringerne lidt væk (siger hende der selv tudede igår)

rart at høre at jeg ikke er alene..

ja det er nok bare sån at være/ blive mor..

men utroligt hvor hurtigt ens verden ændre sig

Tak for opmundringen tøser..

Maja! skriver:

rart at høre at jeg ikke er alene..

ja det er nok bare sån at være/ blive mor..

men utroligt hvor hurtigt ens verden ændre sig

Tak for opmundringen tøser..

Selv tak da

Dertil må jeg også lige sige at jeg synes det bliver bedre med bekymringerne når du mærker den lille hver dag 

Hvis ikke du har mærket liv endnu, så er der jo nok ikke så længe til.

-Og det er den mest fantastiske følelse Det giver i hvert fald mig ro.

Go weekend!

Maja! skriver:

Puha, ved ikke om det bare er mig, er i uge 17 nu, og burde jo føle mig tryg og sikker på den lille bliver der..
specielt efter 3 scanninger der har vist en livlig lille en..

men, ja selvom jeg er lykkelig og glad det meste af tiden, så er jeg nogle gange så bange..
kan være hvis jeg mærker lidt kramper i underlivet (hvilket jo er normalt når livmoderen giver sig) så tænker jeg hvad nu hvis det er fordi der er noget galt!

og så høre man jo om dem der mister rigtigt sent i graviditeten og så bliver jeg endnu mere bange..

er der andre end mig der har det på denne måde??

Første tillykke med maven.

Jeg tro det er mega normalt du har det sådan af og til..

Sådan have jeg det også især her med barn nummer 2-3 efter af have midste så mange gang md og sa(6 sa og 2 md før og efter barn nummer 1) jeg  fik så med barn nummer 2 og 3 fik scaningen hver 14 dag i til nf scanningen og progestan morgen og aften og første efter min sidste scanningen i uge 29 som vi selv betalt for var jeg pyhaaaaa og mega glad og mere rolig også efter md scaningen i uge 20-21 faldt der også mere til ro i mig.

Men min angst forsvandt desværre aldrig før jeg have babyen i mine arme og hun/han græd........

Ja så kom den anden angst de næste 0-12 mdr omkring vuggedøden..

Tro det er meget normalt man har den angst af og til.

Men tænk positiv......

 Henriette

Hej Maja.

Jeg kan SÅ nemt sætte mig ind i dit sted! Jeg har været til 5 scanninger, og lige nu sparker han meget. Men på trods af det, så er jeg nervøs for ALT! Med udgangspunkt i at miste ham... men så var det er min fantastiske jordmor sagde... "Husk nu at, når du har set hjerteblink første gang, så er der 95% chance for at du/i forlader fødegangen med et livligt barn i armene" Håber det kan hjælpe dig lidt!" men husk, du er ikke alene med dine bekymringer

Puha, ved ikke om det bare er mig, er i uge 17 nu, og burde jo føle mig tryg og sikker på den lille bliver der..
specielt efter 3 scanninger der har vist en livlig lille en..

men, ja selvom jeg er lykkelig og glad det meste af tiden, så er jeg nogle gange så bange..
kan være hvis jeg mærker lidt kramper i underlivet (hvilket jo er normalt når livmoderen giver sig) så tænker jeg hvad nu hvis det er fordi der er noget galt!

og så høre man jo om dem der mister rigtigt sent i graviditeten og så bliver jeg endnu mere bange..

er der andre end mig der har det på denne måde??

Det har jeg desværre Jeg tror først på det når jeg har født og ligger med den lille på maven.

Ps. det bliver lidt bedre efter man kan begynde at mærke baby i maven.