Jeg havde det presis som dig, jeg græd nærmest hver dag i 2-3 uger.
Ikke over noget bestemt, bare alt muligt. For mig var det helt sikkert hormonerne, de styrede min appetit, humør og alt.
Jeg frygtede ogsp det med a kæresten skulle starte arbejde, men fik venner og den nærmeste familie til a være sammen med mig når han ikke var der, altså i starten, så man ikke følte sig så alene med en her lille nye skabning.
Jeg kan ikke sige om du er ved a få en fødselsdep. men jeg havde det som du beskriver, sp helt unormalt er det ikke a man er drøn forvirret over det helt nye liv.
Men kan du ikke snakke med sin sundhedsplejerske, hun kommer vel snart igen ikke?
Håber du snart får det bedre, for man er nemlig helt rundt på gulvet.
HUSK a få alt den hvile du kan, det hjælper meget på humør, appetit og overkskudet.
Anmeld