Hej alle sammen.
Skriver her til jer, fordi jeg er ude af mig selv. håber at nogen har prøvet lignene, og kan give mig noget ro i sindet.
Gør det kort:
Jeg har her det sidste stykke tid gået og følt mig træt, uoplagt og spist alt hvad jeg kom i nærheden af. pluds mine stakkels bryster, gud hvor er de ømme.
Så var det at det slog mig at jeg ikke mindes, at jeg havde haft min mens i februar månede. Det skal lige siges at jeg har været under en opration, hvor jeg var tvunget til at ligge tre uger på langs, i februar. Derfor havde jeg ikke lagt mærke til udblivelsen
Nåh men i lørdag tog jeg en test og den testede positiv, blev meget glad og det gjorde min kæreste også, vi har prøvet i et halvt år. Så det var enormt dejligt !!!
Tog en til om aften, og der var igen to fine streger.
mandag var jeg hos lægen, og hun undersøgte mig, og regnede ud at jeg fra sidste mens dag, var 9+1 henne... Wow tænkte jeg, det var alligevel langt.
Nåh skulle så op igen her idag, for at lave journal og blodprøver osv. Og jeg lavede selvfø en tisseprøve, for at tjekke div.
Lægen kommer så ind og ser trist ud, og jeg tænker, har jeg en blærebetændelse... Så viser hun mig en test... og den er negativ. Hun siger at jeg desværre nok har aborteret. Og hun ringer til herlev for at få mig til scanning i morgen, men de vil ikke have mig ind, mener ikke det er nødvendigt.
Jeg får taget en blodprøve, og kan først få svar mandag... Jeg tud brøler, imens hun tager prøven. Det var somom at hun havde givet mig en mavepuster...
Da jeg kommer hjem, fiser min dejlige mand op og køber to test til mig. Jeg bliver simpelthen nød til at prøve... Har kun taget den ene test. Og her kommer det mærkelige, den vidste positiv.... men MEGET svag... men den er der!!!
Ved ikke hvad jeg skal tænker og tro. Er helt forvirret, er jeg gravid eller er jeg ikke gravid.... 

Hilsen den fortvivlet