Hvad filan gør jeg

Min ellers så kærlige pige er så utroligt ond ved vores katte.

Hun slår dem med knytnæver, river dem hen ad gulvet i ørerne, sparker dem og hvad hun ellers kan finde på. Hun har aldrig fået lov til det, vi skælder og smælder og har været igang med alt fra "Hvad du gør ved kattene gør vi ved dig" til op på værelset resten af dagen. INTET hjælper. Kattene er (måske lidt desværre) de sødeste og kærligeste dyr i verdenen. De har aldrig revet eller bidt nogen lige meget hvad, Anna har vist fået en rift eller to - men det får hende heller ikke til at stoppe.

Hun er 5 år gammel, og i mine øjne burde hun være gammel nok til, at føle empati - det gør hun i hvert tilfælde med andre børn. Hun har to store søstre som lærer hende nogle narrestreger, men forleden havde den mellemste haft en veninde med hjemme, hvor Anna ikke havde givet den for lidt med, at hun var grim og fed og ulækker. Det sprog bliver ALDRIG brugt i mit hus ALDRIG!! Jeg ved at hendes søstre for et par år siden lærte hende at bruge de ord om mig, men det fik jeg stoppet. Hvordan stopper jeg min datter?!

Damn, det lyder voldsomt. Alexander på 4 kan heller ikke lade kattene være. Han prøver at tage livet af dem dagligt. Men det er blevet lidt bedre nu.

Jeg tror hun bare skal have det at vide hele tiden. Vi bruger timeout en del her og faktisk har det været et stykke tid siden, vi har måttet bruge det. Så det er da en mulighed. For det er altså synd for kattene.

har ingen råd.  Men hvad siger jeres datter om hvorfor hun gør det? Hun må vel have en grund ( i hendes hoved) der gør at hun synes det er ok at være sådan overfor katten. Er det fordi hun kan? fordi hun ikke kan lide katten (irreteret osv) Jeg har hørt om børn der "jager" deres husdyr fordi de elsker dem så meget, at de vil kramme og bærer på dem hele tiden, men har godt nok ikke hørt om nogle der ligefrem var onde ved dyrene (og slet ikke deres egen) Jeg blev helt chokeret over indlægget fordi hvis hun ligefrem piner katten med knytnæver osv. så er der jo tale om dyremishandling og I kan vel reelt meldes for sådan hvis nogle fandt ud af det?

Vi kunne måske blive meldt, hvis dyrene led overlast og vi ikke gjorde noget, men det gør vi jo og de er ikke stressede af det - vi passer godt på vores elsklinger. Ville sådan set bare ønske, at de markerede overfor hende. Bare sådan een gang for alle.

Det er skide synd for dyrene. De er altid kærlige og meget kælne, men de tager spurten når de ser Anna. Vi lærer hende, at lige så snart hun bare aer lige så stille, så bliver de stående og spinder. Det synes hun er fantastisk, hun vil jo gerne have at de ligger på skødet af hende, men det holder desværre ikke.

Når nogen spørger hende om hvorfor hun gør det, så er begrundelsen, at det er fordi hun har lyst. Så har vi prøvet at være pædagogiske, knapt så pædagogiske og totalt udenfor pædagogisk rækkevidde for at få hende til at indse, at kattene bliver kede af det. Hun elsker kattene, det er ikke fordi hun synes at de er irriterende eller i vejen. Jeg ved simpelthen bare ikke, om hun ikke tænker på dem som nogle med følelser?

Hendes veninde åbnede en dag buret til vores kanin og sagde "Nååååå lille niner, skal jeg prikke dig i øjnene?" på en ikke særlig venlig måde. Jeg tog hende i armen og sagde højt "Skal jeg prikke dig i dine øjne?!", og så lod hun kaninen være (vi sømmede så også buret sammen på en måde, så hun ikke kunne åbne det igen). Hun har nu fået sin egen kanin og vores er død (naturligt, ikke ved tortur på nogen måde), jeg ved ikke om hun behandler sin egen ordentlig, eller om det er dér Anna får sine ideer fra

tazz skriver:

Hendes veninde åbnede en dag buret til vores kanin og sagde "Nååååå lille niner, skal jeg prikke dig i øjnene?" på en ikke særlig venlig måde. Jeg tog hende i armen og sagde højt "Skal jeg prikke dig i dine øjne?!", og så lod hun kaninen være (vi sømmede så også buret sammen på en måde, så hun ikke kunne åbne det igen). Hun har nu fået sin egen kanin og vores er død (naturligt, ikke ved tortur på nogen måde), jeg ved ikke om hun behandler sin egen ordentlig, eller om det er dér Anna får sine ideer fra

Neeej, stakkels lille kaninus..  Det gør ondt helt inde i maven på mig, bare jeg tænker på at man kan finde på at prikke et dyr i øjenene.

Har du prøvet at tage en snak med venindens forældre? - For ligesom at høre om de er opmærksomme på det, og hvis ikke de er, så de kan blive det.. 

kamtok skriver:

Neeej, stakkels lille kaninus..  Det gør ondt helt inde i maven på mig, bare jeg tænker på at man kan finde på at prikke et dyr i øjenene.

Har du prøvet at tage en snak med venindens forældre? - For ligesom at høre om de er opmærksomme på det, og hvis ikke de er, så de kan blive det.. 

Det er vores naboer, tror at de hørte mig, for hun fik sin egen kanin ganske kort tid efter

Men nej, jeg har faktisk ikke hørt dem. Ved at de er ret trætte af kaninen, og at de ikke har samme opfattelse af dyr som væsner ikke bare ... ja, dyr. Tror at jeg spørger dem når jeg støder på dem