Jeg synes heller ikke man bør sove i sin mors seng som 11-årig. Der må jo være en grund til at gøre det, og det er hendes pligt som mor, at finde ud af grunden og få det løst på en eller anden måde. Der kan være mange grunde:
- Han har måske stadig behov for den tryghed han får, ved at sove med nogen omkring sig
- Han vil måske bare have sin mor for sig selv
- Han gør det måske bare, fordi den 5-årige gør det
- Han savner måske opmærksomhed
Som sagt det kan være mange ting, og det er jo svært at vurdere, når vi ikke kender barnet.
Min egen søn sov af og til i min seng indtil han var 6 år. Der handlede det udelukkende om tryghed. Han vidste han gerne måtte komme ind til mig om natten, hvis han havde haft en grim drøm, var utryg eller bange. Det skete måske højst 3-4 gange i måneden. men han stoppede som sagt med det omkring 6-årsalderen, og det skete faktisk af sig selv.
Nu er han 10 år, og han kan stadig have nætter, hvor han føler sig utryg f.eks. hvis han har haft en grim drøm. men så kommer han ind til mig, og så har vi en madras han lige kan folde ud, så han kan sove videre inde ved mig, men nede på gulvet. Selvom de er blevet store, så kan de altså stadig godt blive bange, og have behov for den tryghed ens mor giver.
Jeg ved ikke om jeg skilder mig ud fra mængden, men jeg synes det er ok i min verden. Har han brug for tryghed, så får han den også.
Anmeld