har brug for råd fra jer (:

Hej jeg hedder T og jeg er i "nedgangs periode". Hvis man kan sige det sådan.

Jeg og min kæreste har været sammen i 3 år og har for 8 måneder siden sat gang i projekt baby efter nogen lange overvejelser og økonomisk gennemgang osv. vi kom frem til at vi prøver - det endnu ikke lykkedes os. Men nu, bakker min kæreste ud - vi er ikke gået fra hinanden men er på vippen til at gøre det.

min kæreste er bange og stoler ikke på mig! )': hvorfor ? fordi han simpelthen føler jeg har presset ham til at forsøge at lave en baby..
SAY WHAT!? jeg har ikke presset nogen til noget, vi snakkede og blev enige - fair nok.

Nu render jeg så rundt med en tom følelse i kroppen og har ikke nogen idé til hvad jeg skal stille op med mig selv eller ham.
Han skubber mig væk og jeg skubber ham væk, han vil ikke fortælle hvorfor og jeg fortæller ham hvorfor jeg skubber ham væk - hmmm jeg sagde simpelthen lige ud : at jeg var en smule skuffet over at han sagde til mig at han føler sig presset af mig og ikke stoler på mig, for jeg har aldrig givet ham nogen grund til andet..

Ja mit temperament spiller mig et puds mange gange, men jeg går som regel inden det eksplodere helt ud, også snakker vi når jeg er faldet ned igen.

Et eller andet sted er jeg pisse bange for at det hele ender med at vi går fra hinanden inden vi får set os om. Og det er jo ik det jeg vil? for elsker jo den herre overalt på jorden og han siger da det samme til mig.

Jeg har sagt flere gange når han har spurgt at jeg er meget bange selv nu - eller er blevet det da vi sidder i hvert sit rum og har ikke noget videre kontakt sammen andet end når vi skal spise aftensmad.. Jeg ved ikke om han er gået i noget depression efter at være blevet fyret i januar måned... men.. arg jeg står og ikke ved hvad jeg skal gøre, for har snakket med ham om det, og jeg har os skrevet brev til ham - som han så har læst og han har gjort omvendt til mig, men føler bare ikke vi kommer videre. Han vil ikke gå til lægen for han mener ikke at han har noget depression eller noget som ligger og lure og kun venter på at han taber hele modet..

Hvad skal jeg gøre? er selv blevet ret så rastløs nu og føler mit hjerte er 

undskyld det blev langt og roddet og ellers tak fordi i læste med

Synes desværre man har hørt det før. Altså det med, at manden pludselig bakker ud. Du føler ikke du har presset ham, men hvis han føler at han måske har været presset, ja så er der jo ikke så meget du kan sige eller gøre.

I bund og grund tror jeg sikkert ikke han er klar til at få børn. Det lyder hårdt, men hvis han virkelig ville dig og var forelsket i dig, så var han klar til hele pakken.

Jeg ville måske overveje helt at stoppe, da jeg tror, at det desværre er der hvor I/han alligevel er på vej hen.

tinasmor skriver:

Synes desværre man har hørt det før. Altså det med, at manden pludselig bakker ud. Du føler ikke du har presset ham, men hvis han føler at han måske har været presset, ja så er der jo ikke så meget du kan sige eller gøre.

I bund og grund tror jeg sikkert ikke han er klar til at få børn. Det lyder hårdt, men hvis han virkelig ville dig og var forelsket i dig, så var han klar til hele pakken.

Jeg ville måske overveje helt at stoppe, da jeg tror, at det desværre er der hvor I/han alligevel er på vej hen.

hulk jeg må tage en ordentlig snak med ham igen, puuha det er helt hårdt at få det at vide af andre end mig selv og mine tanker omkring dette her.

hulk jeg må tage en ordentlig snak med ham igen, puuha det er helt hårdt at få det at vide af andre end mig selv og mine tanker omkring dette her.

Sorry, ved det godt Men tror bare at hvis man er på samme sted, elsker hinanden og ønsker en fremtid sammen så ville det være lige til. Jeg tror måske han har følt (og med rette) at hvis du pludselig blev gravid, så var det ikke lige så nemt at "komme ud af" forholdet som det er nu. Men han har ikke helt nervære til at sige det direkte.

Igen jeg kender jo slet ikke jeres forhold, så jeg kan jo også være helt galt på den, og det simpelthen er fordi han først ønsker børn om nogle år. Men...

tinasmor skriver:

Sorry, ved det godt Men tror bare at hvis man er på samme sted, elsker hinanden og ønsker en fremtid sammen så ville det være lige til. Jeg tror måske han har følt (og med rette) at hvis du pludselig blev gravid, så var det ikke lige så nemt at "komme ud af" forholdet som det er nu. Men han har ikke helt nervære til at sige det direkte.

Igen jeg kender jo slet ikke jeres forhold, så jeg kan jo også være helt galt på den, og det simpelthen er fordi han først ønsker børn om nogle år. Men...

jeg ved hvad du mener... årh vidste det et eller andet sted godt, og har da os sagt at jeg selv godt kan vente hvis det er det som er problemet - fordi han ikke er klar... men der må være noget der bygger længere inden og nede i ham... håber på det bedste, men forventer det væreste lige nu