Kedelig kyniker eller realist?

jeg sidder og ser alarm112 i baggrunden. (og kigger på baby.dk som overspringshandlinger, mens jeg laver alt muligt fornuftigt og Frigg sover hehe).

Men HVERGANG jeg ser det, så tænker jeg bare: FUCK MAND - over halvdelen af dem de er ude til med ambulancerne, det er narkomaner/alkoholikere, der har taget en overdosis. Så bliver de bliver 'vækket' kommer til hægterne og går ud og tager flere stoffer eller drikker mere sprut...

Så er det jeg tænker: HVORFOR? ER det MIT ansvar (mine skattekroner), at de skal gøre det om og om igen? Er det den rette disposition, når sundhedsvæsenet er som det er? Vi kan og skal behandle flere og flere sygdomme idag og behandlingerne bliver dyrere. - Det er der som sådan ikke noget at gøre ved... Men skal vi ikke bruge pengene på det? Eller.

Kan vi forebygge, eller behandle andre eller gøre noget andet, hvis vi ikke ændrer deres liv ved at 'redde' dem fra dem selv flere gange om måneden?!

Er jeg bare en kedelig kyniker, der tænker sådan? Hvordan tænker du?

Jeg tænker lidt på samme måde som dig, jeg syntes det er langt ude at man bruger så mange ressurcer på de her mennesker som jo bare går ud og gør det samme lige bagefter igen.

Jeg har den holdning til flere ting som samfundet betaler penge til, ved ikke om du så det program på DR1 om de to piger der skulle have lavet fedmeoperation. De havde tydeligvis problemer med at styre det med mad - altså big time. De havde ingen planer om hvordan de skulle holde vægttabet, eller jo, planen var at det skulle de først tænke på om 1½ år - og så er det helt sikkert meget nemmere at få kontrol over sit madindtag Det betaler vi også for, på trods at det kun kan hjælpe patienten i 1½ år og derfra skal de klare sig selv!

Macrolf skriver:

Jeg tænker lidt på samme måde som dig, jeg syntes det er langt ude at man bruger så mange ressurcer på de her mennesker som jo bare går ud og gør det samme lige bagefter igen.

Jeg har den holdning til flere ting som samfundet betaler penge til, ved ikke om du så det program på DR1 om de to piger der skulle have lavet fedmeoperation. De havde tydeligvis problemer med at styre det med mad - altså big time. De havde ingen planer om hvordan de skulle holde vægttabet, eller jo, planen var at det skulle de først tænke på om 1½ år - og så er det helt sikkert meget nemmere at få kontrol over sit madindtag Det betaler vi også for, på trods at det kun kan hjælpe patienten i 1½ år og derfra skal de klare sig selv!

Det så jeg ikke... Men altså... det lyder sku da ikke særlig smart...

Zafir skriver:

jeg sidder og ser alarm112 i baggrunden. (og kigger på baby.dk som overspringshandlinger, mens jeg laver alt muligt fornuftigt og Frigg sover hehe).

Men HVERGANG jeg ser det, så tænker jeg bare: FUCK MAND - over halvdelen af dem de er ude til med ambulancerne, det er narkomaner/alkoholikere, der har taget en overdosis. Så bliver de bliver 'vækket' kommer til hægterne og går ud og tager flere stoffer eller drikker mere sprut...

Så er det jeg tænker: HVORFOR? ER det MIT ansvar (mine skattekroner), at de skal gøre det om og om igen? Er det den rette disposition, når sundhedsvæsenet er som det er? Vi kan og skal behandle flere og flere sygdomme idag og behandlingerne bliver dyrere. - Det er der som sådan ikke noget at gøre ved... Men skal vi ikke bruge pengene på det? Eller.

Kan vi forebygge, eller behandle andre eller gøre noget andet, hvis vi ikke ændrer deres liv ved at 'redde' dem fra dem selv flere gange om måneden?!

Er jeg bare en kedelig kyniker, der tænker sådan? Hvordan tænker du?

Tjaaa..set med mine øjne må man ikke skeldne..et menneske i nød er et menneske i nød, og så er det fuldstændigt ligegyldigt om det er fordi han er narkoman eller et trafikoffer.
For mig handler det om lægeløftet, ligesom, at jeg er dybt forarget over at hospitaler prioriterer liv mht genoplivning.
Hvis et menneske vil genoplives, så skal det, og hvis det ikke vil, så skal det også respekteres.
Jeg har selv den holdning, at dratter jeg om med hjertestop eller andet og er død, skal man bare IKKE genoplive mig.
Når jeg er gået videre, er jeg gået videre og ser ingen grund til at skulle hives tilbage igen.
Men altså...set med mine øjne skal alle hjælpes.

Kærligst
Sussie

Puh den er svær. Jeg vil på en måde godt give jer begge ret.  Omvendt er det en meget svær diskussion for hvor skal man sætte grænsen.  Meget af det de laver på skadestuen er fritidsulykker  - fx. idrætsskader o.l. - det er folk jo også selv skyld i, skal vi heller ikke behandle dem?? Og er det folks egen skyld at de ender i misbrug hvad enten det er mad, alkohol eller narkotika? Jeg ville nødig være den der skulle bedømme om folk skulle have behandling eller ej. Men vi er også nødt til at erkende at samfundet ikke kan betale alting og det er vigtigt at prioriterer udgifterne. Så jeg er meget ambivalent.