I går var det 19 år siden min far (min himmel far.) mistede sit liv i en ulykke..
Denne dag er hvert år med meget blandede følelser, og det har den været lige siden jeg faktisk forstod alt dette med min far. Da jeg jo aldrig nåede at kende manden som er min far.. Jeg kender ikke engang min egen far?? Og ville sådan ønske at jeg kunne fortælle ham om mit liv og ville sådan ønske at han kunne møde Cilas og er sikker på han ville være verdens bedste morfar! Siden jeg var lille har jeg kaldt ham min himmel far, da min mor fandt sin mand da jeg var knap 2 år gammel og han har altid været der for mig som en far, og han er også verdens bedste morfar, og den dag i dag kalder jeg ham stadigvæk far, selvom nogle måske ville syntes det er forkert. 
Som i nok kan regne ud var jeg ikke født endnu, da ulykken skete..
Så kære far ( himmel far.) 
Der går ikke en dag uden spørgsmålet, hvem er du? Ville sådan ønske at jeg kunne få lov til at snakke med dig, bare en time, fordi der er så meget jeg gerne ville fortælle dig! Og så kunne jeg måske få fornemmelsen af hvordan min biologiske far han var bare en lille smule. Mor siger tit at jeg ligner dig på mange områder, men ville sådan ønske at jeg selv kunne opleve de områder hvor jeg ligner dig.. Ville så gerne hører din stemme og få bare et enkelt kram af dig. Jeg savner dig, eller hvordan kan man savne en man ikke kender?? Jeg savner den far jeg ikke kender, og sådan vil det altid være! Jeg håber vi ses engang.
En tanke sendes til himlen fra din datter og dit barnebarn. 
Bare et lille tanke indlæg fra mig, og noget jeg lige havde behov for at komme ud med..
Sophie.
Anmeld
