Længsel efter min skat

Skriver som anonym, fordi det føles lidt dumt.. Jeg er kun i 10. uge, men jeg længes sådan efter vores baby. H*n er virkelig i mine tanker i dag, og jeg føler mig bare så fyldt med kærlighed til det lille foster, at det næsten gør helt ondt i hjertet.. Men der er jo lang tid til vi møder "den" og måske endda 3 uger til vi ser "den" til scanning.. Har i oplevet lignende følelser, og hvordan tøjlede i dem? For længslen gør næsten helt ondt, selvom jeg ikke er langt henne. Føler allerede jeg har knyttet mig til "den" og at jeg elsker "den". Og hader i øvrigt at skrive "den", men det er bare lidt nemmere end ham/hende..

Og nu skal i ikke snakke om MA osv., fordi jeg har været hos lægen, og vi talte om hvordan jeg havde det og forværrede symptomer + langsomt voksende mave, og hun sagde at risikoen for at den lille skulle være død var forsvindende lille hos mig..

den følelse kender jeg godt... Man får hurtigt en tilknytning til den lille selvom man ikk er så langt heller eller maven er begyndt a vokse... bar det man ved a man er gravid og man skal have et barn.. så længes man helt klart efter a der begynder a ske noget om man kan mærke den bette... men det kun godt du glæder dig og har en kærlighed til den bette.. meen selvf er der nooogget tid endnu så det må vente på sig får i ser ham/hende.. men tror det er moderfølelsen der kommer frem

og lige et tillykke med på vejen