Stress og infertilitet

Ja, her kommer nørden igen. Sorry, men jeg læser bare så mange spændende ting på studiet, at jeg bare er nødt til at bringe dem op herinde. Så som sædvanlig er jeg lige i gang med at læse den her bog Den hedder "Why zebras don't get ulcers" og handler om stress. 

Stress er meget adaptivt hos dyr, fordi de kun bliver stresset kortvarigt, når det er nødvendigt. Fx når de skal flygte fra løven, der vil æde dem. Når man (og de) bliver stresset holder kroppen op med at bruge unødvendig energi på alle mulige kropslige funktioner, som lige i den fight-or-flight situation er ligegyldig. Det gælder eksempelvis sådan noget som fordøjelse og andre ting i kroppen, som ikke er adaptive i en situation, hvor man skal flygte. Så mobiliseres kroppens energi i stedet til at hæve blodtrykket, gøre kroppen parat til at spurte afsted osv. og det er jo fint! For når man så er ude af den stress-situation, så kan kroppen vende tilbage til normal tilstand. Fx viser det sig, at man ofte ikke føler smerte før stress-situationen er overstået.

Problemet hos mennesket er så, at vi er en af de eneste arter, hvor stress har udviklet sig til IKKE at være adaptivt. For det første er det jo sjældent vi kommer i en situation, hvor vi skal flygte, eller kroppen skal mobiliserer alle sine kræfter på én ting. For det andet er vi end af de få arter, der oplever kronisk stress. Og det vil jo sige, at kroppen hele tiden bruger energi på at forberede kroppen på at kæmpe eller flygte, hvilket igen betyder, at visse kropslige funktioner sættes ud af drift, fordi kroppen tror, at der er vigtigere ting at bruge energien på, fx at flygte. Det har mange kropslige konsekvenser, men en af de mere interessante er infertilitet.

Mange voksne mennesker, som er kronisk stressede kan opleve problemer med infertilitet. Kvindens ægløsning kan hæmmes, fordi kroppen bruger energi på noget andet, så hun får færre menstruationer. Mandens krop danner mindre testosteron og nedsætter sædproduktionen.

Hvad mener i om dette? Og jer der har/har haft problemer med infertilitet, er det nogen sinde blevet undersøgt, om i har stress? Der stod nemlig også i bogen, at det er et område der er for lidt fokus på, ift. at det kan være én af grundene til, at nogen par oplever barnløshed.

Skyd løs, hvad tænker i, når i læser dette?

Personligt, bliver jeg altid lidt små-irreteret når folk nævner stress som en faktor for hvorfor man ikke kan blive gravid. Ja det kan måske godt være at den har en lille andel. Men min egen holdning er altså, at lige meget hvor meget eller hvor lidt man tænker over det, eller stresser (også ordet stress, tænker jeg bliver meget brugt. Stress for mig, er ikke hvis man har travlt, men hvis man vittterligt går ned med stress er det jo symptomer som svimmelhed, at man ikke kan sove, at man får det fysisk dårligt osv) så når man siger "jeg er simpelthen så stresset" fordi man måske i et par uger har for meget om ørene fordi man har lavet for mange aftaler efter arbejde osv, så synes jeg måske det er lidt at "negligerer" dem som VIRKELIG har stress.

Nå, men tilbage til emnet. Jeg har altid lidt stejlet på det med at folk siger: Bare lad være med at tænke så meget over det, lad være at stresse, få en hundehvalp, nyd din frihed osv. Hvis manden har lav sædkvalitet hjælper det desværre ikke at få en hund. hvis man ikke kan få børn fordi man har problemer med "rørene", ja så bliver man altså ikke pludselig gravid hvis man adopterer fordi en eller anden har hørt om en hvor det er sket at de efter 20 år er blevet gravide, da de adopterede.

Min egen (helt ulægelige- hvis dette var et ord) holdning er, at det mest er alt bygger på held. Hvis man f.eks er i behandling så kan man jo 3-4 gange have næsten den samme behandlingsform (fordi den måske en gang tidligere har lykkes at blive gravid på netop lige den mængde homoner osv) 3 gange lykkes det ikke, men 4 gang er den der så. Der tænker jeg, at det bare er held (og uheld at det ikke lykkes) mere end noget andet. For på fertilitetshjemmesiderne, bugner det jo af piger der har prøver alle ting. Ligge bomstille i 14 dage efter ægudtagning, være vild aktive og leve et normalt liv, tage fri fra arbejde, gå på arbejde osv. Og der er intet mønster der virker som værende bedre end det andet (igen min teori om at det mest er alt er held) Når jeg mener held, er det selvfølgelig ikke fordi jeg mener, at lægerne bare skyder løs på mægde og hvornår æg skal ud og på osv. Men mere held om det lige netop den måned sætter sig fast.

Tænker også at folk jo bliver gravide i f.eks Afrika i ekstreme situationer og stres i f.eks flygtninge lejre eller sult osv.

Så måske er der en lille smule om det. Det skal jeg da ikke udelukke, da jeg selvfølgelig ikke har fosket i emnet, men generelt er det ikke noget jeg personligt giver meget for.

Personligt, bliver jeg altid lidt små-irreteret når folk nævner stress som en faktor for hvorfor man ikke kan blive gravid. Ja det kan måske godt være at den har en lille andel. Men min egen holdning er altså, at lige meget hvor meget eller hvor lidt man tænker over det, eller stresser (også ordet stress, tænker jeg bliver meget brugt. Stress for mig, er ikke hvis man har travlt, men hvis man vittterligt går ned med stress er det jo symptomer som svimmelhed, at man ikke kan sove, at man får det fysisk dårligt osv) så når man siger "jeg er simpelthen så stresset" fordi man måske i et par uger har for meget om ørene fordi man har lavet for mange aftaler efter arbejde osv, så synes jeg måske det er lidt at "negligerer" dem som VIRKELIG har stress.

Nå, men tilbage til emnet. Jeg har altid lidt stejlet på det med at folk siger: Bare lad være med at tænke så meget over det, lad være at stresse, få en hundehvalp, nyd din frihed osv. Hvis manden har lav sædkvalitet hjælper det desværre ikke at få en hund. hvis man ikke kan få børn fordi man har problemer med "rørene", ja så bliver man altså ikke pludselig gravid hvis man adopterer fordi en eller anden har hørt om en hvor det er sket at de efter 20 år er blevet gravide, da de adopterede.

Min egen (helt ulægelige- hvis dette var et ord) holdning er, at det mest er alt bygger på held. Hvis man f.eks er i behandling så kan man jo 3-4 gange have næsten den samme behandlingsform (fordi den måske en gang tidligere har lykkes at blive gravid på netop lige den mængde homoner osv) 3 gange lykkes det ikke, men 4 gang er den der så. Der tænker jeg, at det bare er held (og uheld at det ikke lykkes) mere end noget andet. For på fertilitetshjemmesiderne, bugner det jo af piger der har prøver alle ting. Ligge bomstille i 14 dage efter ægudtagning, være vild aktive og leve et normalt liv, tage fri fra arbejde, gå på arbejde osv. Og der er intet mønster der virker som værende bedre end det andet (igen min teori om at det mest er alt er held) Når jeg mener held, er det selvfølgelig ikke fordi jeg mener, at lægerne bare skyder løs på mægde og hvornår æg skal ud og på osv. Men mere held om det lige netop den måned sætter sig fast.

Tænker også at folk jo bliver gravide i f.eks Afrika i ekstreme situationer og stres i f.eks flygtninge lejre eller sult osv.

Så måske er der en lille smule om det. Det skal jeg da ikke udelukke, da jeg selvfølgelig ikke har fosket i emnet, men generelt er det ikke noget jeg personligt giver meget for.

Tak! Meget fint skrevet!

Har selv en kæreste med stærkt nedsat sædkvalitet, og vi kunne sgu ha' slappet af til 2018, uden der var sket noget positivt ved det..

tinasmor skriver:

Personligt, bliver jeg altid lidt små-irreteret når folk nævner stress som en faktor for hvorfor man ikke kan blive gravid. Ja det kan måske godt være at den har en lille andel. Men min egen holdning er altså, at lige meget hvor meget eller hvor lidt man tænker over det, eller stresser (også ordet stress, tænker jeg bliver meget brugt. Stress for mig, er ikke hvis man har travlt, men hvis man vittterligt går ned med stress er det jo symptomer som svimmelhed, at man ikke kan sove, at man får det fysisk dårligt osv) så når man siger "jeg er simpelthen så stresset" fordi man måske i et par uger har for meget om ørene fordi man har lavet for mange aftaler efter arbejde osv, så synes jeg måske det er lidt at "negligerer" dem som VIRKELIG har stress.

Nå, men tilbage til emnet. Jeg har altid lidt stejlet på det med at folk siger: Bare lad være med at tænke så meget over det, lad være at stresse, få en hundehvalp, nyd din frihed osv. Hvis manden har lav sædkvalitet hjælper det desværre ikke at få en hund. hvis man ikke kan få børn fordi man har problemer med "rørene", ja så bliver man altså ikke pludselig gravid hvis man adopterer fordi en eller anden har hørt om en hvor det er sket at de efter 20 år er blevet gravide, da de adopterede.

Min egen (helt ulægelige- hvis dette var et ord) holdning er, at det mest er alt bygger på held. Hvis man f.eks er i behandling så kan man jo 3-4 gange have næsten den samme behandlingsform (fordi den måske en gang tidligere har lykkes at blive gravid på netop lige den mængde homoner osv) 3 gange lykkes det ikke, men 4 gang er den der så. Der tænker jeg, at det bare er held (og uheld at det ikke lykkes) mere end noget andet. For på fertilitetshjemmesiderne, bugner det jo af piger der har prøver alle ting. Ligge bomstille i 14 dage efter ægudtagning, være vild aktive og leve et normalt liv, tage fri fra arbejde, gå på arbejde osv. Og der er intet mønster der virker som værende bedre end det andet (igen min teori om at det mest er alt er held) Når jeg mener held, er det selvfølgelig ikke fordi jeg mener, at lægerne bare skyder løs på mægde og hvornår æg skal ud og på osv. Men mere held om det lige netop den måned sætter sig fast.

Tænker også at folk jo bliver gravide i f.eks Afrika i ekstreme situationer og stres i f.eks flygtninge lejre eller sult osv.

Så måske er der en lille smule om det. Det skal jeg da ikke udelukke, da jeg selvfølgelig ikke har fosket i emnet, men generelt er det ikke noget jeg personligt giver meget for.

For det første tror jeg, at du har misforstået oplægget fuldstændigt Jeg snakker slet ikke om folk der stresser over at blive gravide, og derfor ikke kan blive det. Jeg snakker om folk, der oplever kronisk stress, og her taler jeg altså om alle mulige årsager. Det kan være familiære problemer, sygdom i familien, problemer på arbejdspladsen mm. der gør, at man har det dårligt. Jeg har heller ikke skrevet, at infertilitet i så fald vil være det eneste symptom, for selvfølgelig vil der være andre symptomer, når man er stresset i så en ekstrem grad, at ægløsningen hæmmes. Og det er jo ikke bare noget hokuspokus, men en ting, som der er lavet adskillige videnskabelige undersøgelser på, som beviser denne adaptive bivirkning.

Jeg mindes heller ikke at have skrevet, at det for de fleste eller mange handler om stress, når de er infertile. Jeg har heller ikke sagt, at der ikke kan være mange andre årsager. Jeg skriver blot, at det er lidt et overset felt, at kronisk stress hos nogen patienter kan foranledninge fertilitetsproblemer, og her taler vi ikke stress over at blive gravid, men alvorlig stress. Heller ikke stress som den almene dansker misbruger ordet nu om stunder, hvor man har lidt travlt og siger "Ih hvor er jeg stresset". Det er alvorlig stress, der er tale om

kitty skriver:

Tak! Meget fint skrevet!

Har selv en kæreste med stærkt nedsat sædkvalitet, og vi kunne sgu ha' slappet af til 2018, uden der var sket noget positivt ved det..

Læs venligst ovenstående svar. Der er ikke tale om stress som skyldes, at man stresser over at blive gravid! Det står der intet om i oplægget. Jeg taler om kronisk alvorlig stress, som skyldes en masse negative livsfaktorer, og således ikke "bare" at man er stresset over at blive gravid

Lad mig lige påpege én gang for alle her i debatten, at oplægget IKKE handler om at være stresset over at blive gravid! Det handler om alvorlig kronisk stress, hvilket også meget gerne skulle fremgå tydeligt at følgende afsnit fra oplægget, hvor der intet står om, at det "bare" er fordi man stresser over at blive gravid:

For det andet er vi end af de få arter, der oplever kronisk stress. Og det vil jo sige, at kroppen  hele tiden bruger energi på at forberede kroppen på at kæmpe eller flygte, hvilket igen betyder, at visse kropslige funktioner sættes ud af drift, fordi kroppen tror, at der er vigtigere ting at bruge energien på, fx at flygte. Det har mange kropslige konsekvenser, men en af de mere interessante er infertilitet.

Mange voksne mennesker, som er kronisk stressede kan opleve problemer med infertilitet. Kvindens ægløsning kan hæmmes, fordi kroppen bruger energi på noget andet, så hun får færre menstruationer. Mandens krop danner mindre testosteron og nedsætter sædproduktionen.

Secrets skriver:

For det første tror jeg, at du har misforstået oplægget fuldstændigt Jeg snakker slet ikke om folk der stresser over at blive gravide, og derfor ikke kan blive det. Jeg snakker om folk, der oplever kronisk stress, og her taler jeg altså om alle mulige årsager. Det kan være familiære problemer, sygdom i familien, problemer på arbejdspladsen mm. der gør, at man har det dårligt. Jeg har heller ikke skrevet, at infertilitet i så fald vil være det eneste symptom, for selvfølgelig vil der være andre symptomer, når man er stresset i så en ekstrem grad, at ægløsningen hæmmes. Og det er jo ikke bare noget hokuspokus, men en ting, som der er lavet adskillige videnskabelige undersøgelser på, som beviser denne adaptive bivirkning.

Jeg mindes heller ikke at have skrevet, at det for de fleste eller mange handler om stress, når de er infertile. Jeg har heller ikke sagt, at der ikke kan være mange andre årsager. Jeg skriver blot, at det er lidt et overset felt, at kronisk stress hos nogen patienter kan foranledninge fertilitetsproblemer, og her taler vi ikke stress over at blive gravid, men alvorlig stress. Heller ikke stress som den almene dansker misbruger ordet nu om stunder, hvor man har lidt travlt og siger "Ih hvor er jeg stresset". Det er alvorlig stress, der er tale om

Sorry, så havde jeg helt misforstået

tinasmor skriver:

Sorry, så havde jeg helt misforstået

Det er helt i orden

Secrets skriver:

Ja, her kommer nørden igen. Sorry, men jeg læser bare så mange spændende ting på studiet, at jeg bare er nødt til at bringe dem op herinde. Så som sædvanlig er jeg lige i gang med at læse den her bog Den hedder "Why zebras don't get ulcers" og handler om stress. 

Stress er meget adaptivt hos dyr, fordi de kun bliver stresset kortvarigt, når det er nødvendigt. Fx når de skal flygte fra løven, der vil æde dem. Når man (og de) bliver stresset holder kroppen op med at bruge unødvendig energi på alle mulige kropslige funktioner, som lige i den fight-or-flight situation er ligegyldig. Det gælder eksempelvis sådan noget som fordøjelse og andre ting i kroppen, som ikke er adaptive i en situation, hvor man skal flygte. Så mobiliseres kroppens energi i stedet til at hæve blodtrykket, gøre kroppen parat til at spurte afsted osv. og det er jo fint! For når man så er ude af den stress-situation, så kan kroppen vende tilbage til normal tilstand. Fx viser det sig, at man ofte ikke føler smerte før stress-situationen er overstået.

Problemet hos mennesket er så, at vi er en af de eneste arter, hvor stress har udviklet sig til IKKE at være adaptivt. For det første er det jo sjældent vi kommer i en situation, hvor vi skal flygte, eller kroppen skal mobiliserer alle sine kræfter på én ting. For det andet er vi end af de få arter, der oplever kronisk stress. Og det vil jo sige, at kroppen hele tiden bruger energi på at forberede kroppen på at kæmpe eller flygte, hvilket igen betyder, at visse kropslige funktioner sættes ud af drift, fordi kroppen tror, at der er vigtigere ting at bruge energien på, fx at flygte. Det har mange kropslige konsekvenser, men en af de mere interessante er infertilitet.

Mange voksne mennesker, som er kronisk stressede kan opleve problemer med infertilitet. Kvindens ægløsning kan hæmmes, fordi kroppen bruger energi på noget andet, så hun får færre menstruationer. Mandens krop danner mindre testosteron og nedsætter sædproduktionen.

Hvad mener i om dette? Og jer der har/har haft problemer med infertilitet, er det nogen sinde blevet undersøgt, om i har stress? Der stod nemlig også i bogen, at det er et område der er for lidt fokus på, ift. at det kan være én af grundene til, at nogen par oplever barnløshed.

Skyd løs, hvad tænker i, når i læser dette?

Jeg tror grunden til man misforstår, er at man som barnløs ofte får stukket "bare slap af, så kommer det" i hovedet, hvilket kan virke yderst provokerende, når man står i situationen. så man er nok lidt på dupperne inden man har læst indlægget

Kan stress være en faktor - ja hvis man oplever den i så ekstrem grad, at man ikke længere har ægløsning, da det så selvfølgeligt er ret svært at blive gravid. Derudover er vi jo alle forskellige, og det at blive gravid er jo biologi på meget højt plan, og måske påvirker stresshormonerne nogle få således, at de bliver mindre fertile. Men lægevidenskaben har faktisk gang på gang bevidst, at der ingen påviselig sammenhæng er mellem de to - og er meget uening i, at sammenhængen ikke er undersøgt. De fleste ufrivillige barnløse har en sygdom/lidelse(PCO, lukket æggelederne, lav sædkvalitet etc), og så findes der nogle der er uforklarlige - de uforklarlige har højst sandsynligt en lidelse som endnu ikke er afdækket - men som man kender om10-20år. Tror faktisk ikke at stress alene kan forudsage barnløshed, men den er helt sikkert en faktor i nogles psykiske overskud, som man er tvunget til at have en del af, når man går igennem ethvert behandlingsforløb.

nielsen80 skriver:

Jeg tror grunden til man misforstår, er at man som barnløs ofte får stukket "bare slap af, så kommer det" i hovedet, hvilket kan virke yderst provokerende, når man står i situationen. så man er nok lidt på dupperne inden man har læst indlægget

Kan stress være en faktor - ja hvis man oplever den i så ekstrem grad, at man ikke længere har ægløsning, da det så selvfølgeligt er ret svært at blive gravid. Derudover er vi jo alle forskellige, og det at blive gravid er jo biologi på meget højt plan, og måske påvirker stresshormonerne nogle få således, at de bliver mindre fertile. Men lægevidenskaben har faktisk gang på gang bevidst, at der ingen påviselig sammenhæng er mellem de to - og er meget uening i, at sammenhængen ikke er undersøgt. De fleste ufrivillige barnløse har en sygdom/lidelse(PCO, lukket æggelederne, lav sædkvalitet etc), og så findes der nogle der er uforklarlige - de uforklarlige har højst sandsynligt en lidelse som endnu ikke er afdækket - men som man kender om10-20år. Tror faktisk ikke at stress alene kan forudsage barnløshed, men den er helt sikkert en faktor i nogles psykiske overskud, som man er tvunget til at have en del af, når man går igennem ethvert behandlingsforløb.

Hmm, her er vi igen uenige. Men der vil jo altid være modsatrettede kilder og undersøgelser. I den pågældende bog jeg læser, er der netop henvist til adskillige kvalitative og kvantitative videnskabelige undersøgelser, som lige netop understøtter sammenhængen

Jeg er ganske enig i, at grunden til infertilitet ofte er en anden, og der er jo heller ingen der siger, at stress NØDVENDIGVIS resulterer i infertilitet, men kan kan jo ikke ignorere de undersøgelser, som viser, at det kan have en betydning, og det synes jeg er ret interessant

Hvis nogen er interesserede kan i se en dokumentar om det på youtube, som netop er med forfatteren af bogen jeg læser. Især første del forklarer lidt mere om det jeg skriver i oplægget:

http://www.youtube.com/watch?v=efbJ5w803cg