Hej.
Jeg vælger at være anonym, da jeg også er offentlig ansat. OG jeg ønsker ikke at få mit navn offentliggjort, hvis nogle alligevel kan genkende mig.
Jeg er ssa og arbejder på et plejehjem. Jeg har i lang tid været noget så træt af mit arb. Er så træt af det personlig pleje. Virkelig kedeligt og træt af det samme og det samme.
Men er vejleder for ssh elever også. Har haft et par ssh1'er. Det er fint at starte med, men har nu en ssh2'er. Det er mere gods i den opgave.
Men noget af det, der virkelig har rykket tænder ud på mig, er at jeg skal arbejde weekender og helligdage + at jeg ikke rigtig kan "få lov" til at dygtiggøre mig i form af kurser og efteruddannelse. Det har virket som om, min leder nok skulle bestemme om det var noget at for mig det kursus osv. Det har drænet mig for drømme. Jeg er en person der er nødt til at skal have nogle fremtidsmuligheder, planer og drømme. Jeg har følt, at mine planer gang på gang er blevet manet til jorden. Og det er dræbende for mig.
Men jeg er også en person der nemt kan finde muligheder i de ting, jeg har nallerne i, så jeg har nye ideer og planer. Og det giver mig ny energi.
For mig er det ikke borgerne, der er "interessante og drivkraften" det er selve arbejdet. Jeg kan godt synes, at nogle borgere er interessante, men de kan jo dø på ethvert tidspunkt i det her fag. Jeg synes, du skal finde interessen i faget og ikke i selve hver borger og deres komplikationer.
Man kan sige meget indenfor det offentlige, men man har mange stillingsbetegnelser og opgaver der. Måske kan du forbybe dig i noget omkring arbejdsmiljø, sikkerhed, tillidsrep, vejleder, blekoordinator osv. Få noget i rygsækken og bliv brand-god til netop det du brænder for. Det giver erfaring og anerkendelse. Og det giver arbejdsglæder.
Tror heller ikke, det er "lykken" at skifte arbejde uden at have kæmpet for det man vil.
VH AnO Ssa.