Det hele er noget værre rod!!

Hej med jer derude!!!

Først og fremmest vil ejg da lige sige at jeg syntes Baby.dk er helt vildt fedt. Har aldrig oplevet en side som denne. Sikke en masse gode råd, hjælp og dejlige mennesker der er herinde.. NÅR MEN!!!

Jeg er lidt forvirret, frustreret, deprimeret, ked af det (osv!) for tiden...
Det har faktisk stået på i 3 måneder... Dete hele er pga. mig og farens forhold & Farens opførsel. I får hele historien!
- Mig og faren til mig barn var kærester i 9 måneder. 3 uger inden vi slog op fandt jeg ud af at jeg var gravid. Vi var chokeret, men glade!!
Familien fik det at vide osv osv osv. Så begyndte jeg at skulle gå til scanninger og læger osv. Og der syntes jeg selvfølgelig farmand skulle med for det var jo en stor fælles ting. Men hver eneste gang vi var på hospitalet brokkede han sig over at vi skulle sidde og vente i et venteværelse for den tid kunne han sku da have brugt på sin skole, som han sagde! (tømmer uddannelse) En dag var vi til et møde omkring down syndrom. udover os var der kun folk på 22-30 år. Det var han heller ikke tilfreds med. Han blev så sur og irriteret at alle gloede på os. Og da vi var på vej ind af døren med alle de andre sagde han ligeså højt han kunne "hold kæft nogle gamle nogle vi skal til møde med. Jeg gider sku da ikke til møde med sådan nogle"... Han har altid været meget barnlig, umoden og selvglad. Han er 20 år og bor hjemme. Får lavet sin mad hver aften. Får ordnet sit værelse, og bliver kørt hvorhen han vil af sin kære mor.... Jeg mistede flere og flere følelser for ham. Efterfølgene var jeg KUN sur når jeg var sammen med ham. Jeg fik kvalme og blev sur hver eneste gang. Efter lidt tid slog jeg op. Og han tiggede og bedte om en ny chance. og det gjorder mig bare endnu mere sur. Den dag idag svare han ikke på mine beskeder. Han har hellere ville være ude og feste, være sammen med en masse piger, hygge sig med alle mulige andre end at komme med til scanninger, være sammen med mig og snakke om praktiske ting (barndåb osv).  Her for en måned siden prøvede vi igen for jeg ville jo gerne have William skulle have sin far og en rigtig familie, men jeg kunne mærke surheden kom tilbage og han opførte sig stadig som en på 10. Jeg havde brokket mig over at jeg ikke kunne lide at han opførte sig sådan. (havde sagt det til ham mange gange pænt! ihvertfald de første 10 gange) men vi slog op igen.. Og endnu engang tiggede han og bedte mig om at være sammen med ham og fortalte jeg var den eneste ene (selvom han i vores "pause") havde været sammen med en anden!! Men jeg afslog.... Vi skrev ikke sammen lidt tid, men jeg tog mig sammen til at skrive til ham nogle dage efter for at få et venskab op og kører for williams skyld. Men han svarede ikke. Sådan har det været i lang tid. Her forleden skrev jeg endelig at jeg ikke skriver til ham mere & han ikke skal regne med at hører fra mig igen. Ikke engang når jeg står og skal føde. Jeg gider iikke og orker ikke at kæmpe denne kamp alene mere. jeg skrev også at han kunne skrive til mig engang han var blevet voksen... Derefter ringede han 5 gange og skrev alle mulige beskeder. Nogle hadefulde andre tiggende om at jeg skulle tage mobilen. Jeg orkede ikke at snakke med ham ikke lige på daværende tidspunkt så jeg slog den på lydløs. Efter nogle timer skrev/ringede han ikke mere. Nu er det simpelthen det samme. Han skriver ikke. Kæmper ikke for at få venskabet op og kører og er sammen med alle mulige piger...
Til dem der ikke lige har læst alt dette^^ (forståeligt nok..... )
Han brokker sig over at han ikke kan få WIlliam vær eneste weekend lige efter han er blevet født! (pga. han skal ammes) Så han siger han vil gå i retten med det osv. Spørgsmål 1: Hvis faren og moren ikke er sammen hvem får så forældremyndigheden? Jeg har skrevet "farens navn" på papirene. Men der har ikke stået nogle om forældremyndigheden. Jeg vil virkelig gerne have forældremyndigheden da jeg ikke syntes at han bare skal komme og tage over efter graviditeten. Han har jo heller ikke rigtig været der?!?!
Spørgsmål 2: Hvad syntes i jeg skal gøre i denne situation. Det hele er så stressende og jeg ved ikke længere hvad der er rigtig og forkert at gøre at gøre i min situation?

Jeg ved godt det er en mega lang og forvirrende  tekst. Men det er første gang jeg har søgt hjælp hos nogle. Jeg har holdt det inde lang tid og nu havde jeg brug for at komme ud med det. Håber der er nogle der kan hjælpe! og jeg vil helst ikke hører noget med at det er syndt at sætte barn til verden når det er sådan imellem os osv. Det har jeg hørt rigeligt og jeg ved jeg nok skal give William et perfekt liv. Om det så er med eller uden Jonas!

Jeg har prøvet og konfrontere ham mange gange på en pæn måde.
Men hvis jeg f.eks. siger "du snakker altid grimt" så svare han "det er dig der altid snakker grimt" og hver gang jeg siger han gøre noget så siger han det er mig der gør det.
- Det er bare så irriterende :-(((

Hold da op hvor han lyder barnlig! Har aldrig selv været ude for noget ligne. Og kan derfor ikke komme med et råd eller sådan. Men ville ikke gå uden at skrive! Og give dig et ordentligt ..

malenecl skriver:

Hold da op hvor han lyder barnlig! Har aldrig selv været ude for noget ligne. Og kan derfor ikke komme med et råd eller sådan. Men ville ikke gå uden at skrive! Og give dig et ordentligt ..

Hej Malene!!

Ja, det er han. Men jeg vil sååå gerne have et godt venskab ham, men gider ikke kæmpe sådan en hård kamp alene. Han sidder jo bare på sin flade. Og han siger han kæmper for at William får et perfekt liv. Det syntes jeg nu så bare slet ikke :-((

Men tak for det sødeven. Sender et takke tilbage til dig!

Lyder ikke som om han er moden nok til at blive far - endnu. Det kan jo heldigvis ændre sig!

Umiddelbart tror jeg i får delt forældremyndighed. Men idet at han er så lille, er det jo hovedsageligt dig han skal være ved. (william). Tror først når han ikke bliver ammet mere, at din eks kan få ham hjem i en dag eller nogle timer. Og det kommer jo nok til at ske over en længere periode, hvor din eks skal lære at være William at kende.

Synes ik du skal give forholdet endnu en chance, hvis du ikke har lyst til det. Men William skal jo have en farmand, selv om farmand kan være en spasser at samarbejde med

Prøv at mødes og snak tingene igennem. Evt. med en 3. person som kan være tovholder, så det ikke løber ud i skænderier og diverse beskyldninger.

Din eks kunne jo eksempelvis komme på besøg i en time eller 2 nogle gange om ugen for at se William i starten.

Men et stort knus skal du have. Det er ikke en sjov situation at stå i

Groft sagt så har barnet jo en far og det har barnet krav på. Så langt så godt. De første leveår MENER jeg at vi snakker visitationsret (altså faren besøger moren i x antal hver uge. Som oftes 3-4 timer).

Når barnet er 2 år eller når moren er indstillet på det så er det med overnatning. Jeg kender nogen som har haft en 10/20 ordning fra 7mdr af men det var efter et langt parforhold og med inseminering og ikke mindst farens tilstedeværelse i alt omkring barnet.Tror de fleste ender med en 2/14dages ordning (må den hedde?) hvor det er en weekend hver anden weekend.

Så det med at han har ret til barnet med overnatning fra nyfødt af er helt forkert.

Mht. fællesforældremyndighed så er jeg personligt uafklaret omkring det. Min kæreste og jeg har det selvfølgelig siger jeg for vi bor sammen og er 50% sammen om vores barn og har været det hele tiden. Men så vidt jeg har forstået er fællesforældremyndighed intet med visitation eller samkvemsret. Fællesforældremyndighed handler om at barnet skal kunne bo fast hos begge forældre. Og som du forklarer det kunne det være at det var en ide IKKE at have fællesforældremyndighed til en start. Det kan jo altid laves om hvis er.

Men jeg er ikke sikker på at jeg ved alt om forældremyndigheder og hvad de forskellige indebærer. Er dog sikker på at der er en masse kloge kvinder herinde der ved så meget mere om det her end jeg og bedre kan forklare det

Derudover så kan man sagtens fornemme din irritation over ham og det vil jeg anbefale dig at arbejde med, for børn er supergode til at læse deres forældre så du må finde på en måde at se ud over din egen irritation for at give dit barn de bedste betingelser, fra din side af udover samkvem og samarbejde omkring barnet, for et godt forhold til sin far.

Held og lykke med snart at blive mor og jeg håber du finder ud af det

Med hensyn til dit første spørgsmål så kan jeg da lige komme med et lille input..

Min storebror er sådan set kun min halvbror. Og min mor har fuld forældremyndighed.

Min mor blev gravid med sin kæreste den gang, men de gik fra hinanden mens hun var gravid. Han valgte ikke rigtig at tage del i hele graviditeten.

Min mor mødte så min far under sin graviditet.. Efter fødslen ville faren til barnet så pludselig have forældremyndigheden over min bror, og alt dette gik så gennem retten..

Dommen blev at min mor fik fuld forældremyndighed, fordi faren havde valgt ikke at deltage aktivt nok i graviditeten..

Senere adopterede min far så min bror så han nu er adoptivfar til ham.

Så i din sag vil jeg gætte på at hvis i ender i retten, så vil du sandsynligvis få fuld forældremyndighed, pga. hans mangel på interesse for deltagelse i din graviditet.

Håber det hjalp lidt krydser for det ender godt for dig og barnet.

Kirle skriver:

Groft sagt så har barnet jo en far og det har barnet krav på. Så langt så godt. De første leveår MENER jeg at vi snakker visitationsret (altså faren besøger moren i x antal hver uge. Som oftes 3-4 timer).

Når barnet er 2 år eller når moren er indstillet på det så er det med overnatning. Jeg kender nogen som har haft en 10/20 ordning fra 7mdr af men det var efter et langt parforhold og med inseminering og ikke mindst farens tilstedeværelse i alt omkring barnet.Tror de fleste ender med en 2/14dages ordning (må den hedde?) hvor det er en weekend hver anden weekend.

Så det med at han har ret til barnet med overnatning fra nyfødt af er helt forkert.

Mht. fællesforældremyndighed så er jeg personligt uafklaret omkring det. Min kæreste og jeg har det selvfølgelig siger jeg for vi bor sammen og er 50% sammen om vores barn og har været det hele tiden. Men så vidt jeg har forstået er fællesforældremyndighed intet med visitation eller samkvemsret. Fællesforældremyndighed handler om at barnet skal kunne bo fast hos begge forældre. Og som du forklarer det kunne det være at det var en ide IKKE at have fællesforældremyndighed til en start. Det kan jo altid laves om hvis er.

Men jeg er ikke sikker på at jeg ved alt om forældremyndigheder og hvad de forskellige indebærer. Er dog sikker på at der er en masse kloge kvinder herinde der ved så meget mere om det her end jeg og bedre kan forklare det

Derudover så kan man sagtens fornemme din irritation over ham og det vil jeg anbefale dig at arbejde med, for børn er supergode til at læse deres forældre så du må finde på en måde at se ud over din egen irritation for at give dit barn de bedste betingelser, fra din side af udover samkvem og samarbejde omkring barnet, for et godt forhold til sin far.

Held og lykke med snart at blive mor og jeg håber du finder ud af det

Hej med dig. Har også diskuteret meget med ham ang. hvem der skal have ham hvornår. Jeg har sagt han først kan få William når han er 8-12 måneder gammel. Men at han er velkommen her ligeså tit han vil. Og jeg geeeerne vil tage med ham ud til hans familie med William og vise ham osv.  - Jeg er rigtig irriteret over ham, og er næsten bange for jeg har et stort had til ham, men jeg vil selvfølgelig ikke vise William det. William SKAL simpelthen se at mor og far er gode venner og han stadig har begge to ved sin side.. Det bare i min graviditet. Der orker jeg simpelthen ikke at kæmpe mere. Det er for hårdt.. Så må vi tage det efter fødslen!

LilleMuzen skriver:

Med hensyn til dit første spørgsmål så kan jeg da lige komme med et lille input..

 

Min storebror er sådan set kun min halvbror. Og min mor har fuld forældremyndighed.

Min mor blev gravid med sin kæreste den gang, men de gik fra hinanden mens hun var gravid. Han valgte ikke rigtig at tage del i hele graviditeten.

Min mor mødte så min far under sin graviditet.. Efter fødslen ville faren til barnet så pludselig have forældremyndigheden over min bror, og alt dette gik så gennem retten..

Dommen blev at min mor fik fuld forældremyndighed, fordi faren havde valgt ikke at deltage aktivt nok i graviditeten..

Senere adopterede min far så min bror så han nu er adoptivfar til ham.

 

Så i din sag vil jeg gætte på at hvis i ender i retten, så vil du sandsynligvis få fuld forældremyndighed, pga. hans mangel på interesse for deltagelse i din graviditet.

 

Håber det hjalp lidt krydser for det ender godt for dig og barnet.

Hej med dig!

Det hjalp faktisk rigtig meget. Vil rigtig gerne have forældremyndigheden over ham. Ikke for at tage noget fra faren, men for bare at vide at han altså skal bo hos mig! Jeg ved Faren ikke ville kunne klare at have ham 24/7.  Faren er ligeså meget med i det som mig, men på en anden måde syntes jeg at jeg alligevel har lidt mere at skulle have sagt end ham!!:-((

WilliamsMorLise skriver:

Hej med dig. Har også diskuteret meget med ham ang. hvem der skal have ham hvornår. Jeg har sagt han først kan få William når han er 8-12 måneder gammel. Men at han er velkommen her ligeså tit han vil. Og jeg geeeerne vil tage med ham ud til hans familie med William og vise ham osv.  - Jeg er rigtig irriteret over ham, og er næsten bange for jeg har et stort had til ham, men jeg vil selvfølgelig ikke vise William det. William SKAL simpelthen se at mor og far er gode venner og han stadig har begge to ved sin side.. Det bare i min graviditet. Der orker jeg simpelthen ikke at kæmpe mere. Det er for hårdt.. Så må vi tage det efter fødslen!

Jamen du er også gravid og skal et eller andet sted have lov til at leve med alle de graviditetshormoner og irrationaliteter som det også giver

Mere at du bør være klar over det.

Og du bør også huske at ja barnet har krav på en far eller som minimum et navn men faren har jo også ret til at fravælge hvis er. Desværre er der nogen som ender der. Ikke at jeg på nogen måde kan udtale om noget i jeres specifikke situation!

Men sålænge du er opmærksom på din irritation og vil arbejde med det når du får overskud så skal det nok gå

Man glemmer nemt som kvinde og gravid at kvinden bliver mor når hun ser de to streger mens manden først bliver far ved skanningerne eller ved barnets fødsel