Åh jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal få det skrevet uden, at det bliver en søllehedshistorie (Ja, det er et ord nu!
) Men prøver lige med lidt forhistorie:
Jeg er nu i 12. uge og er tyk og glad. Kvalmen stoppede for 3 uger siden og har kun den sædvanlige svimmelhed at døje lidt med pga. al blodet der pumper rundt. Og tager mig lige tid til at indsætte en fanfare her for alt det gode ved min graviditet! 
Men siden uge 5 begyndte min lænd at gøre lidt ondt. Ikke noget alvorligt, men det var bare lidt ubehageligt. Nu har jeg i godt 6 uger haft så ondt, at hver dag omkring kl 15-16 stykker, så har jeg bare lyst til at smide alt, hvad jeg står med og lægge mig ned på et hårdt gulv i fosterstilling. Smerten er begyndt at trække ned i venstre ben og nu er det altså bare ikke sjovt på arbejde. Står i et parfumeri, som har også behandlinger inde på vores klinik. Mest farvning af bryn, vipper og voksning.
Jeg havde ferie i sidste uge og havde ikke én eneste dag med smerter. Begyndte så på job igen i mandags, og jeg var helt smadret om aftenen. Stod med tårer i øjnene i Kvickly, da vi skulle handle ind lige efter arbejde. I går mødte jeg først kl 12, men havde ondt allerede kl 15, hvor jeg begyndte at gå langsommere og næsten ikke kunne bevæge mig. Jeg er begyndt til zoneterapi og efter mandags fantastiske Kvickly-oplevelse ringede jeg i går til en jordmor, der også er massør.
Og det er faktisk ikke engang det, der har plaget mig - det har været at når jeg nævnte på arbejde, at jeg har haft ondt sådan sidst på dagen, så har det virket, som om de har tænkt: "Det kommer da også lidt ubelejligt" og "har du nu ondt igen - er du sikker på det ikke bare er overdrevet"
Min ene chef har igennem sine 2 graviditeter ingen problemer haft. Ih, hun snakker om dem som det var det nemmeste i verden, og det virker til at hun slet ikke kan forstå, at man skal døje sådan under noget så lækkert, som en graviditet er. Da jeg i starten nævnte for hende, at jeg havde døjet en del med aftenkvalme, så sagde hun, at det havde man ikke. DEt var kun om morgenen. INGEN af dem hun kendte har døjet med aftenkvalme, så det fejede hun fuldstændigt af banen.
Så i går eftermiddags, da mine anden chef spurgte til, om jeg havde fået fat i hende jordmoderen, der må give massage, så brød jeg fuldstændig sammen. Jeg STORhulkede, og hun blev helt overrasket, og spurgte om det var fordi jeg havde ondt eller? Og så fortalte jeg hende det råt, at jeg HVER aften, når jeg kom hjem måtte lægge mig med en varmepude, at jeg havde stået med vand i øjnene i Kvickly, fordi jeg ikke kunne bøje mig ned over køledisken, og kæresten lavede ALT. Og jeg var træt og havde mere ondt end jeg viste dem, og at jeg simpelthen var træt af at have ondt!
Fik en masse krammere og skulle i dag have været til et arrangement på en ungdomsskole og lægge makeup, men hun har nu fået en anden til det, og et senere arrangement er også blevet overdraget til en anden. Så nu håber jeg, at de forstår, at det altså ikke er for sjov, når jeg lige bliver nødt til at sætte mig ned - at det ikke er dovenskab eller ligegyldighed, der gør at jeg nogle dage melder lidt fra det sociale, da jeg ikke kan rumme så meget andet end smerten lige nu.
Tror også hun fortæller det videre til min anden chef, der var gået hjem i går, da jeg stod og brølede i køkkenet. Kan mærke at jeg dog stadig er for hormonel efter i går til at kunne tage en snak om det med dem. Kan slet ikke styre det der græderi. Men nu må vi se hvad dagen bringer 
Tak fordi jeg måtte læse af, og er du kommet hertil er du godt nok en tålmodig sjæl!
P.S. Bare så der ikke kommer tvivl om det, så har jeg været ved lægen 2 gange med min lænd, hvor jeg så sidste gang fik nummeret på hende her jordmoderen. Og virker det ikke, så ringer jeg selvfølgelig igen til hende. Lige så lidt jeg kan overskue at være sygemeldt fra halvvejs inde i graviditeten lige så lidt kan jeg altså overskue at have så frygtelig ondt. Så dette var bare en masse frustrationer, der skulle ud mht. arbejdet!
/Mette
