Hej Tøser
Jeg håber I vil være behjælpelige. Jeg har så dårligt selvværd at man skulle tro det var løgn og jeg vil mene at jeg delvist lever mit liv beskyttet af det ydre. -Med det sagt vil jeg kort og firkantet sige: Jo mere jeg smiler udenpå jo mere græder jeg indeni.
Sådan er det selvfølgelig ikke altid, og jeg er ikke på sammenbrudets rand eller lign. Jeg tager bare alt for ofte beslutninger der resulterer i at mine børn skal gennemleve en masse rod. Eksempelvis fik vi aflivet vores højt elsket dyr i starten af året pga afdærdsproblemer, problemer der muligvis kunne have været undgået med insentiv træning osv. Min store skiftede børnehave fordi jeg mente jeg burde flytte til en anden by og var blændet af idealbilledet om hus, have og et dejligt velvære. Sådanne ting har der været mange af og jeg føler mig som en dårlig forælder.
Disse ting sætter sine ar i sjælen på mig, en sjæl der aldrig har været helt gennemgribende glad for sig selv og som ofte bebrejder sig selv alting. eks. Hvis en veninde ikke tager tlf tror jeg straks jeg har gjort noget forkert mm. Jeg siger dog aldrig disse ting, men det er reelt sådan jeg føler.
Nå langt om længe er vi nået frem til mit endelige spørgsmål. HVORDAN HAR I ARBEJDET MED JER SELV FOR AT NÅ FREM TIL DEN PERSON I GERNE VIL VÆRE, OG DEN I ER?
Anmeld