Hej Milopilo, og tillykke med din datter!
Jeg er ked af at høre at du har problemer med amningen - det havde jeg også, og jeg ved hvor svært det kan være. Det tog to måneder inden min datter kun fik min mælk, og det var hård tid. Det tror jeg dog ikke at det behøver at være, men det kræver at du er forberedt, og ved hvad der kan ske. Forhåbentlig kan jeg hjælpe med dette.
Først og fremmest, så er det min erfaring at salve kan hjælpe rigtig meget, hvis du har hårde brystvorter. En god salve kan yderligere være med til at dække og beskytte åbne sår.
Den bedste savle er selvfølgelig mælk og mundvand, men det duede ikke til hos mig, ikke i starten i hvertfaldt. Jeg fik derfor købt E-vitamin salve på apoteket, men fik senere at vide af sygeplejesken på hospitalet at den måtte jeg ikke bruge, da min datter ikke måtte spise den. Så den skal tørres grundigt af inden amning, hvis du vil bruge den.
Personligt blev jeg superglad for Lanolin salve fra Lansinosh. Den er lavet af ren uldfedt, og barnet må gerne indtage den. Desværre er den ikke til at få i Danmark, men du kan evt. spørge på apoteket om de kan anbefale noget lignende.
Hvis du har sår på brystvorterne, skal du være opmærksom på at der kan gå betændelse i dem. Hvis dette sker, skal du i behandling med Dicillin. Det var ihvertfald hvad jeg fik at vide på Hillerød hospital, hvor de også gjorde opmærksom på at jeg skulle komme til dem og ikke lægen, da de havde mest erfaring med den slags. Jeg ved ikke om de har sagt noget lignende til dig hvor du har født, men det er evt. det værd at ringe til dem og høre dem ad om de har nogen råd.
Hvad angår suttebrikker så reddede de mit liv - lige pludselig hold amningen op med at gøre ondt! Men der er dog nogen ting du skal være opmærksom på i forbindelse med dem:
Først og fremmest kommer de i forskellige størrelser, så du skal sørge for at købe nogen der passer til dine bryster. Sekundært, så kan du risikere at din mælkeproduktion falder; Jeg gik fra at kunne pumpe 50 ml ud første dag efter amning, til at have ingen mælk tilovers, og til sidst at skule give MME ved siden af. Jeg skulle således pumpe dag og nat, for at holde produktionen oppe, hvilket var en meget udmattende process, specielt når min datter blev ældre og krævede mere opmærksomhed. Jeg har efter hånden nogen pumpetekniker jeg gerne vil dele, hvis det bliver relevant, men denne post bliver for lang hvis jeg gør det her.
Dog skal det siges at det behøver ikke at være sådan - min vendinde brugte dem al den tid hun ammede uden problemer. Hun brugte dem dog typiskt de første fem minutter, imens mælken var ved at komme i gang, og derefter tog hun dem af.
Sidst men ikke mindst, så findes der forskellige råd til at øge din mælkeproduktion. Ammete er jeg personligt ikke glad for: Da jeg kom op på 'fuld dosis' så fik min datter så ondt i maven at hun tudede en hel aften, og så var det slut med det. Til gengæld havde jeg stor glæde af alkoholfri maltøl. Igen er det ikke at få i Danmark, hvad jeg ved, men der findes en islandsk variant, kaldet Egils Malt, som indeholder alt det maltøl skal untagen alkohol. Den kan købes fra f.eks. nammi.is, og koster 40 kr / ½L, så det er en dyr fornøjelse dog.
Det vigtigste er dog at du får slappet godt af og nydt disse dage. Det er nok det jeg er mest ked af - jeg blev så fokuseret på at få amningen til at virke at jeg havde meget lidt overskud til min datter. Til tider var hendes fornøjede udtryk, når hun en sjælden gang fik spist sig mæt i mors mælk, det eneste som hold mig kørende - ellers var jeg nok gået over til MME.
En ting som kan være behjælpelig er at ringe til ammerådgiverne - de er meget rare at snakke med
Dog vil jeg sige at jeg fulgte ikke alle deres råd. F.eks. fik jeg at vide at jeg skulle amme først, og derefter give MME, således at barnet tog mest muligt af min mælk. Men på engelske sider læste jeg at det var bedre at give lidt MME til at tage den værste sult, og derefter lade barnet hyggesutte på brystet indtil det var mæt. Det er ihvertfaldt værd at overveje - jeg gjorde tit det at jeg lod hende tage det 'gode' bryst først, så fik hun MME, og til sidst hyggesuttede vi på det dårlige bryst indtil hun ikke gad mere.
Sidst men ikke mindst, hvis du vælger at gå over til MME, så fred være med det. Besøg evt. flaskebarn.dk hvis du mangler nogen gode argumenter for at droppe amningen - det vigtigste er jo at du og din datter får en god start sammen, og selvom amning er vidunderligt (når det virker som det skal), så skal der nok komme andre vidunderlige oplevelser i den tid i har sammen.
Held og lykke med det hele, knus herfra,
Agnes