Først får du lige et 
for det må altså være en hård omgang at komme igennem...!
Min datter er kun 4½ måned, så har ikke selv erfaring med den slags endnu, men jeg arbejder som pædagog (når jeg ikke er på barsel), og jeg har tit haft samtaler med forældre, som oplever netop det, du gennemgår nu!
Det gør SÅ ufattelig ondt på forældre, når de føler, at deres barn er mere "glad" når det ikke er hjemme! Men sådan behøver det SLET ikke at hænge sammen!
Dit barn afprøver grænserne i trygge rammer. Et barn ved nemlig godt, at forældrene er lig med ubetinget kærlighed, og det er HELT naturligt, at et barn afprøver grænser og især prøver forældrene af derhjemme!
Et barn er ikke særlig gammel før det sagtens kan finde ud af, at mor og far har nogle følelser for barnet, og har en "svaghed" overfor barnet, som det professionelle personale i vuggestue og dagpleje ikke har! Barnet kan derfor ofte kører mor og far længere ud, end fx. en pædagog i vuggestuen! Barnet ved godt, at der er mange andre børn at tage hensyn til for pædagogerne, så derfor kan det ikke "betale sig" at forsøge at få al opmærksomheden.
Det er heller ikke særlig gammelt før det ved, at der gælder andre regler ude og hjemme, og derfor opfører det sig også meget anderledes, når det er ude i forhold til hjemme!
Når dit barn er derhjemme sammen med dig, vil det derfor ofte forsøge at afprøve din tålmodighed, dine grænser og din opmærksomhed, og det er fuldstændig naturligt!
Jeg er sikker på, at det bare er en fase, og det har BESTEMT INTET at gøre med, at din barn ikke kan li' dig, som du også selv er inde på!
Det er selvfølgelig vigtigt, at du stadig holder fast ved dine grænser, hvad man må og ikke må osv.... Men prøv måske at indrage ham så meget, som du overhovedet kan i det daglige. Det har du måske allerede prøvet... men det er en god idé at holde ham beskæftiget! Tag ham med ud at handle, med i vaskekælderen, med i køkkenet, en tur på legepladsen osv! Og ellers bare fortsæt med at bevare roen, når han bliver hidsig. Det er vigtigt, at du ikke også hidser dig op (selvom det kan være svært)! Tal til ham i et roligt stemmeleje, og forsøg på bedste vis at sætte ham igang med noget andet eller berolige ham på anden måde! Det er vigtigt, at du signalere FULDSTÆNDIG ro og overskud, selvom du ikke føler det indvendigt...!
Rigtig meget pøj pøj med det...
Håber det snart går den rigtige vej..
