Føler mig på bar bund

Håber emnet er placeret rigtigt..

Jeg er gravid, og både kæresten og jeg + begge vores familier er overlykkelige. Det er virkelig planlagt, og vi har læst SÅ meget om babyer, børn, barnets udvikling og what not. Der er laaaaang tid til termin, men stadig, jeg bekymrer mig. For jeg føler mig virkelig på bar bund!

Én ting er at læse en hel masse, men hvordan ved man, hvordan man rent faktisk GØR med sådan en lille basse, når h*n en gang kommer ud? Fra dag 1? Hvordan man skal håndtere den lille, hvordan det ene og det andet.. Føler mig virkelig på bar bund og føler mig til grin, fordi jeg har læst så meget, men stadig intet ved.

Kommer det med tiden? Er det learning by doing ud over basisting? Fx synes jeg at have læst at babyen ikke bare må sove i vuggen fra starten, men at mange har den i liften i vuggen? Jeg er forvirret. Føler jeg lyder som en alt for ung pige (er jeg ikke) som ikke helt har styr på noget, men trods al planlægning føler jeg mig rent praktisk på bar bund.

Har i haft samme følelse? Har self. masser af støtte fra familien, der vil hjælpe, men altså.. Puha..

Jeg er selv gravid, og jeg er skam da også nervøs .. 

Vores familier har ikke taget det med et smil, men det er noget vi har ønsket og derfor er vi selvfølgelig glade .. Jeg vil sige at jeg tror ta man kan læse nok så meget teori osv. men når man står med den lille i sine armen, starter man alligevel på bunden og finder sine egen rytme og gør sig sine egne erfaringer ..  

- er sikker på at med en positiv indstilling skal det nok gå godt det hele. I det mindste kan du da glæder dig over at have familie lige rundt om hjørnet som vil gøre hvad de kan, det vil min sikkert også når den lille engang kommer men desværre er der langt imellem os. 

Anonym skriver:

Håber emnet er placeret rigtigt..

Jeg er gravid, og både kæresten og jeg + begge vores familier er overlykkelige. Det er virkelig planlagt, og vi har læst SÅ meget om babyer, børn, barnets udvikling og what not. Der er laaaaang tid til termin, men stadig, jeg bekymrer mig. For jeg føler mig virkelig på bar bund!

Én ting er at læse en hel masse, men hvordan ved man, hvordan man rent faktisk GØR med sådan en lille basse, når h*n en gang kommer ud? Fra dag 1? Hvordan man skal håndtere den lille, hvordan det ene og det andet.. Føler mig virkelig på bar bund og føler mig til grin, fordi jeg har læst så meget, men stadig intet ved.

Kommer det med tiden? Er det learning by doing ud over basisting? Fx synes jeg at have læst at babyen ikke bare må sove i vuggen fra starten, men at mange har den i liften i vuggen? Jeg er forvirret. Føler jeg lyder som en alt for ung pige (er jeg ikke) som ikke helt har styr på noget, men trods al planlægning føler jeg mig rent praktisk på bar bund.

Har i haft samme følelse? Har self. masser af støtte fra familien, der vil hjælpe, men altså.. Puha..

Jeg kan berolige dig med at du lyder FULDSTÆNDIG ligesom mig da jeg var gravid
Det er meget normalt og blive nervøs og tænke om man nu slår til og alt det her... Smiler.

MEN.. det du skriver med at man lære det ved og prøve/gøre det.
Ja det passer faktisk meget godt synes jeg.
Jeg sad virkelig tit bare og tænkte for mig selv:
"hvordan faen føder man? ... hvordan og hvorledes bagefter.. hva gør man egentlig med sådan en lille en.. osv osv.."
MEN.. tro mig - det kommer faktisk til dig! Og ligeledes får du jo hjælp på sygehuset, de ved du er førstegangs gravid jo.
Og indenfor den første uges tid når du kommer hjem, der kommer sundhedsplejersken. Og min SP gjorde/gør mig tryg.
Så der kan man kun krydse fingre for man går en go en
Og ellers tror jeg da bestemt du har veninder, mor/svigermor, og lign der står klar med åbne arme til og hjælpe dig.

Men ja.. Ville bare fortælle dig hvor normale dine tanker er og der nok ikk er en gravid som ikk tænker det første gang de venter sig Ligeledes efter fødslen kan man også føle nogengange man måske ikk slår til som forældre / mor, det er også meget normalt.. Men et godt råd - stol på dig selv og sig til dig selv allerede nu "du kan godt - det skal nok gå".
For det skal nok gå

ALT held og lykke - og slap så af og nyd graviditeten smiler  hihi

Anonym skriver:

Håber emnet er placeret rigtigt..

Jeg er gravid, og både kæresten og jeg + begge vores familier er overlykkelige. Det er virkelig planlagt, og vi har læst SÅ meget om babyer, børn, barnets udvikling og what not. Der er laaaaang tid til termin, men stadig, jeg bekymrer mig. For jeg føler mig virkelig på bar bund!

Én ting er at læse en hel masse, men hvordan ved man, hvordan man rent faktisk GØR med sådan en lille basse, når h*n en gang kommer ud? Fra dag 1? Hvordan man skal håndtere den lille, hvordan det ene og det andet.. Føler mig virkelig på bar bund og føler mig til grin, fordi jeg har læst så meget, men stadig intet ved.

Kommer det med tiden? Er det learning by doing ud over basisting? Fx synes jeg at have læst at babyen ikke bare må sove i vuggen fra starten, men at mange har den i liften i vuggen? Jeg er forvirret. Føler jeg lyder som en alt for ung pige (er jeg ikke) som ikke helt har styr på noget, men trods al planlægning føler jeg mig rent praktisk på bar bund.

Har i haft samme følelse? Har self. masser af støtte fra familien, der vil hjælpe, men altså.. Puha..

He-he, vi har alle været der, - og du kommer også igennem det....om 1-1½ år sidder du og er sååå klog og giver andre gode råd og fortæller om din fødsel og siger"ja, vent til du selv får børn" - du bliver ligesom alle os andre.

Det gælder for lift/vugge-situationen som med alt andet med jeres baby - så længe det ikke er direkte skadeligt for jeres baby, så skal I gøre, som i synes er bedst, der er retningslinjer for meget, men i sidste ende er det jeres barn og jeres beslutninger.

Jeg mener, at du kan læse dig til meget - men jeres lille guldklump er helt sin egen, og jeres nuværende liv bliver hevet op med rode og skal lægges om, når den kommer, - så du kan være helt sikker på, at du vil stå på bar bund mange gange, og du er nødt til at være lidt mindre "boglig" og turde stole på din intuition som mor, og at du finder ud af mange ting ved at lytte til dit barns signaler - og ellers står der jo fagfolk klar til at vejlede.

Jeg syntes det føles som om når du føder så bliver der tændt for mor knappen og så ved du pludselig lige præcis hvordan du skal håndtere dette lille væsen og ret instinktivt kan du læse dens signaler osv. Sådan var det i hver tilfælde her, det var ret syret at jeg stod der og bare vidste lige hva der skulle gøres

sarahb skriver:

Jeg syntes det føles som om når du føder så bliver der tændt for mor knappen og så ved du pludselig lige præcis hvordan du skal håndtere dette lille væsen og ret instinktivt kan du læse dens signaler osv. Sådan var det i hver tilfælde her, det var ret syret at jeg stod der og bare vidste lige hva der skulle gøres

nemlig..

Tænkte også tit under min graviditet, hvordan faen gør man liiige? ( har aldrig leget med dukker heller) så hvordan giver man h*n tøj på, ble på, hvornår ved man de er sultne, trætte? Osv.. Hvor meget eller hvor lidt tøj skal h*n have på osv..

Men ja når du føder åbner der sig en hel ny viden i hjernen og lige pludselig er det kun dig der ved bedst hvad der er godt for jeres lille purk..

Så nyd du nu din mave og resten af graviditeten.. Visdommen skal nok nå dig

Knus