Mit barn er angst

Hejsa.

Jeg har jordens dejligste pige på 2½ år. Hun er meget velfungerende, tillidsfuld og en glad og udadvendt pige, der er godt gang i.

Mit problem med hende er, at hun bliver utrolig bange for mange ting f.eks vores støvsuger. Da hun var helt lille var der ingen problemer... kan faktisk ikke huske, hvornår problemet opstod. I starten græd hun hver gang jeg skulle støvsuge og blev bange når jeg kom i nærheden af hende. Nu har vi dog lavet en aftale om at hun kan sidde i sofaen eller gå på "tøseværelset" mens mor støvsuger (hun lukker selv døren efter sig) og nu græder hun ikke mere.

Jeg spørger fordi, der efterhånden er flere ting, der gør hende meget usikker... fx flyvemaskiner.... hvis nogen slår græs, hunde mm (vi har selv haft 2 da hun var spæd).

Der er aldrig nogen, der har jagtet hende/drillet med støvsugeren eller lign og idag var hun helt utrøstelig da hun var med mormor på besøg hos olde hvor tanten støvsugede. Min mor kunne simpelthen ikke trøste hende...

Det piner mit hjerte at hun skal være så bange og ked af det.

Har I oplevet lign ting med jeres tumlinger... hvis ja hvordan greb I lige det an???

Betteisen skriver:

Hejsa.

Jeg har jordens dejligste pige på 2½ år. Hun er meget velfungerende, tillidsfuld og en glad og udadvendt pige, der er godt gang i.

Mit problem med hende er, at hun bliver utrolig bange for mange ting f.eks vores støvsuger. Da hun var helt lille var der ingen problemer... kan faktisk ikke huske, hvornår problemet opstod. I starten græd hun hver gang jeg skulle støvsuge og blev bange når jeg kom i nærheden af hende. Nu har vi dog lavet en aftale om at hun kan sidde i sofaen eller gå på "tøseværelset" mens mor støvsuger (hun lukker selv døren efter sig) og nu græder hun ikke mere.

Jeg spørger fordi, der efterhånden er flere ting, der gør hende meget usikker... fx flyvemaskiner.... hvis nogen slår græs, hunde mm (vi har selv haft 2 da hun var spæd).

Der er aldrig nogen, der har jagtet hende/drillet med støvsugeren eller lign og idag var hun helt utrøstelig da hun var med mormor på besøg hos olde hvor tanten støvsugede. Min mor kunne simpelthen ikke trøste hende...

Det piner mit hjerte at hun skal være så bange og ked af det.

Har I oplevet lign ting med jeres tumlinger... hvis ja hvordan greb I lige det an???

Min datter er 20 mdr. og er bange for nullermænd, krummer, støv, støvsugeren, myg osv..... Jeg har selv tænkt om det er normalt. da hun var 1 år var hun ikke bange for en pind heller ikke edderkopper osv.

Det nyeste er at hun er begyndt at sige: jeg er bange. detsiger hun hver gang der er det mindste.....

Håber bestemt det går over

Ja og hvordan griber man det an. Jg ved det ikke, men vi prøver at anerkende at hun er bang men fortæller hende det skal hun ikke være og afleder hende...

Hejsa.

Jeg har jordens dejligste pige på 2½ år. Hun er meget velfungerende, tillidsfuld og en glad og udadvendt pige, der er godt gang i.

Mit problem med hende er, at hun bliver utrolig bange for mange ting f.eks vores støvsuger. Da hun var helt lille var der ingen problemer... kan faktisk ikke huske, hvornår problemet opstod. I starten græd hun hver gang jeg skulle støvsuge og blev bange når jeg kom i nærheden af hende. Nu har vi dog lavet en aftale om at hun kan sidde i sofaen eller gå på "tøseværelset" mens mor støvsuger (hun lukker selv døren efter sig) og nu græder hun ikke mere.

Jeg spørger fordi, der efterhånden er flere ting, der gør hende meget usikker... fx flyvemaskiner.... hvis nogen slår græs, hunde mm (vi har selv haft 2 da hun var spæd).

Der er aldrig nogen, der har jagtet hende/drillet med støvsugeren eller lign og idag var hun helt utrøstelig da hun var med mormor på besøg hos olde hvor tanten støvsugede. Min mor kunne simpelthen ikke trøste hende...

Det piner mit hjerte at hun skal være så bange og ked af det.

Har I oplevet lign ting med jeres tumlinger... hvis ja hvordan greb I lige det an???

Det lyder fuldstændigt som min pige på 4 år, hun er dog ikke bange for støvsugeren mere men hun er panisk angst for hunde og fyrværkeri samt andre høje lyde, flyvende insekter og edderkopper jeg tror det er fordi de stadig ikke kan stadfæste lyden og sætte den sammen med noget de kender.

Albertesmor skriver:

Det lyder fuldstændigt som min pige på 4 år, hun er dog ikke bange for støvsugeren mere men hun er panisk angst for hunde og fyrværkeri samt andre høje lyde, flyvende insekter og edderkopper jeg tror det er fordi de stadig ikke kan stadfæste lyden og sætte den sammen med noget de kender.

Jeg er simpelthen så glad for det du siger...

Jeg plejer godt nok at støvsuge når hun er i dagpleje, men på den anden side kan jeg jo ikke blive ved med at holde hende fra de ting, der gør hende usikker og bekræfte hende i, at de er farlige.. hmm Mon ikke det går over

Betteisen skriver:

Hejsa.

Jeg har jordens dejligste pige på 2½ år. Hun er meget velfungerende, tillidsfuld og en glad og udadvendt pige, der er godt gang i.

Mit problem med hende er, at hun bliver utrolig bange for mange ting f.eks vores støvsuger. Da hun var helt lille var der ingen problemer... kan faktisk ikke huske, hvornår problemet opstod. I starten græd hun hver gang jeg skulle støvsuge og blev bange når jeg kom i nærheden af hende. Nu har vi dog lavet en aftale om at hun kan sidde i sofaen eller gå på "tøseværelset" mens mor støvsuger (hun lukker selv døren efter sig) og nu græder hun ikke mere.

Jeg spørger fordi, der efterhånden er flere ting, der gør hende meget usikker... fx flyvemaskiner.... hvis nogen slår græs, hunde mm (vi har selv haft 2 da hun var spæd).

Der er aldrig nogen, der har jagtet hende/drillet med støvsugeren eller lign og idag var hun helt utrøstelig da hun var med mormor på besøg hos olde hvor tanten støvsugede. Min mor kunne simpelthen ikke trøste hende...

Det piner mit hjerte at hun skal være så bange og ked af det.

Har I oplevet lign ting med jeres tumlinger... hvis ja hvordan greb I lige det an???

Jamen dog.
Det er helt klart et advarselstegn, som du skal tage meget alvorligt.
Jeg ville for det første få hendes hørelse testet.
Nogle børn udvikler ekseptionel sensitiv hørelse, sådan at skarpe lyde og høje lyde generer dem så meget, at de bliver bange for dem.
Bestil tid hos en ørelæge og få hende tjekket.

Hvis det ikke er det, så er det utroligt vigtigt at du får kontakt til en børnepsykolog, for dit barn kan være igang med at udvikle en eller anden psykisk lidelse, så det er vigtigt, at du får styr på det...jo hurtigere jo bedre.

Nu vil jeg ikke male en vis herre på væggen, men det er bedre at få sit barn tjekket engang for meget end engang for lidt, hvis de er ved at udvikle en adfærd, som ikke er helt normal.

Jeg vil lige fortælle dig, at min mand har været et af de børn med ekseptionel hørelse, og havde fra helt lille en adfærd, der mindede om din datters.
Han havde også tinitus oven i, så det har været rigtigt hårdt for ham som barn.
I dag har han et meget ambivalent forhold til sin mor, for han kunne simpelthen ikke have hendes stemme, som gik ham på nerverne.
Og når en masse lyde, belastede ham så meget som de gjorde, så trak han sig mere og mere ind i sig selv, og man troede, at han var autist.
Men det viste sig så, at det intet havde med det at gøre.
Først da han var ret stor, blev han udstyret med høreværn, og siden fik han lydbehandlinger som voksen, og det hjalp rigtigt meget.
Men dengang, han var lille barn og ung, vidste man jo slet ikke alle de ting man ved i vore dage.

Kærligst
Sussie

Betteisen skriver:

Jeg er simpelthen så glad for det du siger...

Jeg plejer godt nok at støvsuge når hun er i dagpleje, men på den anden side kan jeg jo ikke blive ved med at holde hende fra de ting, der gør hende usikker og bekræfte hende i, at de er farlige.. hmm Mon ikke det går over

Jeg ved ikke hvem der lærer dem at sige det, men jeg kender ikke ét eneste barn der ikke har "misbrugt" 'Jeg er bange'-sætningen.. 

De er sq snu' de små, og fanger hurtigt, at hvis de er bange får de noget ekstra opmærksomhed.. 

Min mor fortalte mig forleden, at jeg også var bange for støvsugeren da jeg var barn, men det klarede min far ved at lade mig sidde ovenpå den og køre med rundt mens han støvsugede.. Så blev det til en leg i stedet :-)

Jeg vil derudover tilføje at jeg tror at det er en rigtig tøseting at blive bange for alle de der ting, for det er kun alle de "små" piger jeg kender der har opført sig præcis lige sådan, drengene vil meget hellere pille vingerne af insekterne, kigge på flyverne og hjælpe med at slå græsset.. 

Jeg var også meget bange for flyvemaskiner da jeg var lille.. hvorfor aner jeg ikke.....

Kan desværre ikke hjælpe eller komme med gode råd.

Ville lige gi en

Betteisen skriver:

Hejsa.

Jeg har jordens dejligste pige på 2½ år. Hun er meget velfungerende, tillidsfuld og en glad og udadvendt pige, der er godt gang i.

Mit problem med hende er, at hun bliver utrolig bange for mange ting f.eks vores støvsuger. Da hun var helt lille var der ingen problemer... kan faktisk ikke huske, hvornår problemet opstod. I starten græd hun hver gang jeg skulle støvsuge og blev bange når jeg kom i nærheden af hende. Nu har vi dog lavet en aftale om at hun kan sidde i sofaen eller gå på "tøseværelset" mens mor støvsuger (hun lukker selv døren efter sig) og nu græder hun ikke mere.

Jeg spørger fordi, der efterhånden er flere ting, der gør hende meget usikker... fx flyvemaskiner.... hvis nogen slår græs, hunde mm (vi har selv haft 2 da hun var spæd).

Der er aldrig nogen, der har jagtet hende/drillet med støvsugeren eller lign og idag var hun helt utrøstelig da hun var med mormor på besøg hos olde hvor tanten støvsugede. Min mor kunne simpelthen ikke trøste hende...

Det piner mit hjerte at hun skal være så bange og ked af det.

Har I oplevet lign ting med jeres tumlinger... hvis ja hvordan greb I lige det an???

Vi har også oplevet antydningen af det - men det gik over, fordi hun fik lov til at lege med støvsugeren - først var det hendes valg, at den skulle startes, og da hun fik taget mod til sig, gik der ikke længe, før hun selv ville støvsuge lidt, så var dét afdramatiseret og faktisk lidt kedeligt i hendes øjne, så var hun med til at ordne vasketøj, sortere og putte i og trykke på knapper, så var dét sjovt, putte i tørretumbleren og trykke på knapper.....hvis man er bange for noget, handler det ofte om uvidenhed, og det er også gældende her, prøv at give hende medbestemmelse og ansvar i situationen, og så tror jeg, at du vil se en lille pige, der stolt kan fortælle mor, hvilken knap det lige er, man skal trykke på - og husk at rose hende til skyerne.