Jeg måtte sygemelde mig igår pga mit knæ. Jeg havde ligget forkert på det natten før så om morgenen kunne jeg slet ikke gå. For dem der ikke ved det så er jeg blevet opereret i det men har problemer med at gå stadigvæk så derfor skal jeg til fys. Nå men, jeg kunne ikke gå uden store smerter og derfor skulle der vikar på.
Jeg skrev vikarseddel som jeg skal og forventede faktisk at der blev gjort som der stod. Det var meget simpelt det der skulle klares. Der var sat en vikar på + en fast lærer så jeg troede at det var i orden. Da jeg møder på arbejde fortæller den faste lærer mig at der i hvert fald ikke havde været nok at arbejde med på sedlen og at hun derfor havde måtte rende ind til vores leder og få hjælp til et eller andet. Nå tænker jeg. For synes at jeg havde skrevet nok på. Jeg tænker så over det i løbet af dagen og forstår ikke hvad hun dog mener, for det hun var sat til havde intet med bøgerne at gøre men at træne dem i lyde, bogstavssammensætning og konsonantforveksling. Vikaren skulle bare køre via bog men den faste lærer skulle tage en masse ord og øve lyde med dem. Dvs. intet bogsystem og ikke noget de havde lavet i løbet af dagen. Jeg spørger hende så i det sidste frikvarter om hun havde gjort dette for undrer mig og hun svarer så at nej det havde hun ikke fordi de var vilde. Og så tænker jeg bare, at hun jo har VALGT ikke at gøre det jeg bad hende om, dvs. der var materialer nok og hun har rendt ind til min leder og fået det til at lyde som om jeg ikke havde forberedt noget. Hmm..
Udover det så fik jeg en rigtig sviner af en forældre idag som mener at jeg er den værste lærer der findes, at jeg er en vendekåbe, at jeg taler grimt til eleverne og en masse andre ting. Selvom jeg ved, at denne forældre er alkoholiker og derfor ikke er en af de stærke forældre i klassen og at jeg ikke rigtig kan bruge det til noget fordi hun bare er sur over jeg ikke er tilfreds med hendes datters indsats i skolen (hun har MEGET fravær) så føler jeg mig ramt. Ih skod dag..
Anmeld