Kirsten Jordemoder ringede lige for lidt siden og lød meget alvorlig. Hun har talt med psykologen på familieambulatoriet og han vil ringe til mig imorgen så vi kan aftale en tid sammen. Det bliver om ca 14 dage, hvilket jo er lig med ingen ventetid, og Kirsten sagde at hun havde presset ham, for hun synes ikke jeg skulle gå med de ting alene længere.
Og så sagde hun "du skal vide, at jeg er meget megte berørt af vores samtale den anden dag. Jeg er så ked af at vi har svigtet dig og jer! Og derfor har jeg indkaldt til møde med min overordnede så de her ting ikke går ubemærket hen!" puha. Jeg skal have sendt et brev om de her ting derind selv, så Kirsten ikke skal stå "alene" om det, for jeg er bare så glad over at hun vil gøre NOGET! Så sagde hun, at hun havde fundet det brev som Søren og jeg skrev til den jordemoder der skulle assistere ved fødslen, og så var hun blevet endnu mere ked af det for "I havde helt realistiske ideer om hvad en fødsel skulle være og I udtrykte SÅ meget tillid til os i det brev - og så blev I bare svigtet om og om igen under forløbet!". Sikke en lettelse!! jeg synes jo også vores forventninger var meget realistiske, men man ved jo aldrig, om andre opfatter een som en eller anden forkælet og naiv førstegangs fødende.
Jeg sagde tak til hende fordi hun vil lytte og hun sagde, at det var så lidt og igen, at hun var meget berørt af samtalen og at hun håbede jeg ville holde kontakten med hende, så hun vidste hvordan vi/jeg har det. og så sagde hun meget hurtigt farvel og jeg tror det var fordi hun var lige ved at græde, for hun lød virkelig sådan.
og så HYLEDE jeg til Søren bagefter. Men det er jo GODT! grænseoverskridende, hamrende svært - men GODT!!!
og så inviterede Karina mig samtidig med til Take That koncert til sommer, så min indre teenagepige blir jublende vild og min voksne damekvinde blir voldsomt rørt, så lige nu sidder jeg bare og flæber og kan slet ikke stoppe igen.
Anmeld
