Hvil i fred min ven <3

Idag d. 24 februar er det 3år siden du blev revet fra os, du var soldat, af gele dit hjerte - det var dit liv.. Og det skulle med et brag og syv skud tages fra dig..

Jeg husker tydeligt den periode inden du tog afsted - du var i byen og vi støtte på hinanden, og vi snakkede og snakkede og jamen vi kunne blive ved - og det sidste du siger til mig inden vi går hver til sit, er; Bare lov mig du kommer til min begravelse!.. Åååh nej sagde jeg det gør jeg ikke, fordi du kommer hjem igen min ven..

Vi aftale at du skulle lave noget mad til mig, sådan rigtig soldater mad, og hold kæft det var dårligt (men jeg elskede det!) - risene var ikke kogt længe nok, brevsovsen var klumpet og jamen det var forfærdeligt, men det har sat sit præg, fordi jeg glemmer det aldrig.. Jeg tog på torsdags bar og du tog til en kammerat.. Senere på aften skrev vi sammen og blev enige om at jeg tog med dig hjem.. (og vi intet skulle, da vi var venner) - Da jeg kommer ind i dit sove værelse ligger dit soldater tøj fremme, og dit dogtag ligger fremme og du fortæller mig at dette er til identificere dig med.. Jeg fælder en lille tog, dog unden du ser det.. Vi ligger længe bare og snakker om hvordan livet er dernede, og vi falder i søvn.. Glemmer aldrig den dag...

Jeg havde aftalt med min bedste veninde at hun skulle ringe til mig hvis der skete dig noget..

Så d. 24. februar kom jeg sent hjem og tænkte mit tv - satte mig ned og så i den rullende tekst ved breaking news hvor i der stod: 21årig konstabel dræbt at vådeskud, og i det linjen er væk ringer min bedste veninde - og jeg kan ikke tage den jeg ryster og råber på min mor i panik og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv - hun ringer igen og jeg tager den; hun siger med tårene i øjnene og grådkvalt stemme; Han er død, han er blevet dræbt af en af sine egne.. Min verden gik i står!..

Jeg stå eller noget, jeg var helt færdig, nu var du "bare" lige pludselig væk - og jeg skulle holde mit løfte: Komme til din begravelse..

De næste dage gik med gråd, og pjæk fra handelsskolen, jeg kunne ikke se grund til at være blandt glade mennesker..

Vi har afvide du kommer til Tune lufthavn - og da vi komemr derud sidder i en stor hangar, og venter.. Der var så mange mennesker.. Og der kommer du langt væk i det fjerne kan man høre denne her store Herkules flyver.. Alle begyndte at græde.. Det var så svært, at være der.. Da de lander begynder Livgarden at spille "Kongernes Konge".. Og der kunne jeg ikke mere - din kiste kommer ud.. Med soldater på hver side som kæmpe en kamp med at holde sig oppe..

Du bliver begravet i din barndoms kirke og der var dukket over 500 mennesker op.. Du var elsket, du var vellidt - alle holdte af dig..

Du er i mit hjerte min ven, og aldrig bliver du glemt..

SOLDIERS DON'T DIE, THEY GO TO HELL AND REGROUP!

http://www.youtube.com/watch?v=wX-X6HegaBo

For pokker hvor jeg græder lige nu...

Jeg blev lige kastet tilbage til en lign. oplevelse og det er så uretfærdigt og meningsløst at skulle tage afsked med så unge mennesker.

Unge mænd (og kvinder) der kæmper en krig i et andet land. Langt fra os og vores hverdag. Vi tænker på dem, taler om dem, savner dem... og uden vi ved af det er de pludselig væk!

Jeg sender kærlige tanker til dig og de øvrige pårørende... Tiden heler alle sår, siges det... Men arret vil altid være der!

Knus

Hvor frygteligt! Så meningsløst. Jeg kondolerer og sender mine varmeste tanker til dig og din vens familie. 

Kh

Rosa

Anonym skriver:

Idag d. 24 februar er det 3år siden du blev revet fra os, du var soldat, af gele dit hjerte - det var dit liv.. Og det skulle med et brag og syv skud tages fra dig..

Jeg husker tydeligt den periode inden du tog afsted - du var i byen og vi støtte på hinanden, og vi snakkede og snakkede og jamen vi kunne blive ved - og det sidste du siger til mig inden vi går hver til sit, er; Bare lov mig du kommer til min begravelse!.. Åååh nej sagde jeg det gør jeg ikke, fordi du kommer hjem igen min ven..

Vi aftale at du skulle lave noget mad til mig, sådan rigtig soldater mad, og hold kæft det var dårligt (men jeg elskede det!) - risene var ikke kogt længe nok, brevsovsen var klumpet og jamen det var forfærdeligt, men det har sat sit præg, fordi jeg glemmer det aldrig.. Jeg tog på torsdags bar og du tog til en kammerat.. Senere på aften skrev vi sammen og blev enige om at jeg tog med dig hjem.. (og vi intet skulle, da vi var venner) - Da jeg kommer ind i dit sove værelse ligger dit soldater tøj fremme, og dit dogtag ligger fremme og du fortæller mig at dette er til identificere dig med.. Jeg fælder en lille tog, dog unden du ser det.. Vi ligger længe bare og snakker om hvordan livet er dernede, og vi falder i søvn.. Glemmer aldrig den dag...

Jeg havde aftalt med min bedste veninde at hun skulle ringe til mig hvis der skete dig noget..

Så d. 24. februar kom jeg sent hjem og tænkte mit tv - satte mig ned og så i den rullende tekst ved breaking news hvor i der stod: 21årig konstabel dræbt at vådeskud, og i det linjen er væk ringer min bedste veninde - og jeg kan ikke tage den jeg ryster og råber på min mor i panik og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv - hun ringer igen og jeg tager den; hun siger med tårene i øjnene og grådkvalt stemme; Han er død, han er blevet dræbt af en af sine egne.. Min verden gik i står!..

Jeg stå eller noget, jeg var helt færdig, nu var du "bare" lige pludselig væk - og jeg skulle holde mit løfte: Komme til din begravelse..

De næste dage gik med gråd, og pjæk fra handelsskolen, jeg kunne ikke se grund til at være blandt glade mennesker..

Vi har afvide du kommer til Tune lufthavn - og da vi komemr derud sidder i en stor hangar, og venter.. Der var så mange mennesker.. Og der kommer du langt væk i det fjerne kan man høre denne her store Herkules flyver.. Alle begyndte at græde.. Det var så svært, at være der.. Da de lander begynder Livgarden at spille "Kongernes Konge".. Og der kunne jeg ikke mere - din kiste kommer ud.. Med soldater på hver side som kæmpe en kamp med at holde sig oppe..

Du bliver begravet i din barndoms kirke og der var dukket over 500 mennesker op.. Du var elsket, du var vellidt - alle holdte af dig..

Du er i mit hjerte min ven, og aldrig bliver du glemt..

SOLDIERS DON'T DIE, THEY GO TO HELL AND REGROUP!

http://www.youtube.com/watch?v=wX-X6HegaBo

 nøj... det var hårdt at læse. Håber du er ok den dag idag... Og ja det er hårdt at miste nogen man elsker... 

Du får lige et STORT  Herfra... 

Puha, det giver tårer i øjene 

Jeg kondolerer

Hvor er jeg ked af, at læse om dit store tab. selvom det er ved at være nogle år siden nu, så glemmer man aldrig smerten. 

Jeg kondolere. 

Hvor er det bare urretfærdigt, at sådan noget sker! 

Kæmpe og tanker til dig og din vens familie. 

Puha sidder helt og græder på vegne af dig og din vens familie 

Så smukt skrevet, håber du har det bedre idag, selvom sorgen og savnet altid vil være der 

Jeg sender de varmeste tanker til dig og din familie.
Det er så frygteligt.

Kram

Anonym skriver:

Idag d. 24 februar er det 3år siden du blev revet fra os, du var soldat, af gele dit hjerte - det var dit liv.. Og det skulle med et brag og syv skud tages fra dig..

Jeg husker tydeligt den periode inden du tog afsted - du var i byen og vi støtte på hinanden, og vi snakkede og snakkede og jamen vi kunne blive ved - og det sidste du siger til mig inden vi går hver til sit, er; Bare lov mig du kommer til min begravelse!.. Åååh nej sagde jeg det gør jeg ikke, fordi du kommer hjem igen min ven..

Vi aftale at du skulle lave noget mad til mig, sådan rigtig soldater mad, og hold kæft det var dårligt (men jeg elskede det!) - risene var ikke kogt længe nok, brevsovsen var klumpet og jamen det var forfærdeligt, men det har sat sit præg, fordi jeg glemmer det aldrig.. Jeg tog på torsdags bar og du tog til en kammerat.. Senere på aften skrev vi sammen og blev enige om at jeg tog med dig hjem.. (og vi intet skulle, da vi var venner) - Da jeg kommer ind i dit sove værelse ligger dit soldater tøj fremme, og dit dogtag ligger fremme og du fortæller mig at dette er til identificere dig med.. Jeg fælder en lille tog, dog unden du ser det.. Vi ligger længe bare og snakker om hvordan livet er dernede, og vi falder i søvn.. Glemmer aldrig den dag...

Jeg havde aftalt med min bedste veninde at hun skulle ringe til mig hvis der skete dig noget..

Så d. 24. februar kom jeg sent hjem og tænkte mit tv - satte mig ned og så i den rullende tekst ved breaking news hvor i der stod: 21årig konstabel dræbt at vådeskud, og i det linjen er væk ringer min bedste veninde - og jeg kan ikke tage den jeg ryster og råber på min mor i panik og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv - hun ringer igen og jeg tager den; hun siger med tårene i øjnene og grådkvalt stemme; Han er død, han er blevet dræbt af en af sine egne.. Min verden gik i står!..

Jeg stå eller noget, jeg var helt færdig, nu var du "bare" lige pludselig væk - og jeg skulle holde mit løfte: Komme til din begravelse..

De næste dage gik med gråd, og pjæk fra handelsskolen, jeg kunne ikke se grund til at være blandt glade mennesker..

Vi har afvide du kommer til Tune lufthavn - og da vi komemr derud sidder i en stor hangar, og venter.. Der var så mange mennesker.. Og der kommer du langt væk i det fjerne kan man høre denne her store Herkules flyver.. Alle begyndte at græde.. Det var så svært, at være der.. Da de lander begynder Livgarden at spille "Kongernes Konge".. Og der kunne jeg ikke mere - din kiste kommer ud.. Med soldater på hver side som kæmpe en kamp med at holde sig oppe..

Du bliver begravet i din barndoms kirke og der var dukket over 500 mennesker op.. Du var elsket, du var vellidt - alle holdte af dig..

Du er i mit hjerte min ven, og aldrig bliver du glemt..

SOLDIERS DON'T DIE, THEY GO TO HELL AND REGROUP!

http://www.youtube.com/watch?v=wX-X6HegaBo

PUHA!

Jeg kan ikke læse det færdig - sidder i skolen og er på randen til gråd  Så for jeg ikke skal sidde bag skærmen og tude må jeg hellere bare lade vær med at læse resten...

Det påvirker mig meget, da jeg har en far som skal til afghanistan og jeg er DYBT bekymret!