Sådan er min kæreste! :(

Ville lige få andres syn på  sagen...

Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år.. Han er omsorgsfuld, en kæmpe tryghed for mig og jeg stoler 100 procent på ham. MEN han har også en anden virkelig træls og deprimerende side!

Han har haft en hård barndom selv, en far der var alkoholiker og en meget ung mor der hellere tog i byen end passede ham. Vi har en søn på 20 mdr sammen - og sagen er at han ikke føler han på nogen måde slår til som far! (han er en velfungerende ung mand med arbejde osv.)

Jeg vil nævne lidt forskelligt omkring hvordan han er, lad os kalde ham W. Muligt det bliver rodet men håber i forstår.

Hans humør svinger meget! Den ene dag er han en super far og kæreste der kommer glad hjem og leger med sønnike og fortæller om sin dag osv. Næste dag kan han være muggen/mut/deprimeret og hilser dårligt på os når han kommer hjem fra arb. Jeg synes det er MEGET træls at jeg aldrig kan regne med hvad humør han er i (han er aldirg voldelig eller noget i nærheden af - han er nærmere deprimeret og taler meget hårdt til mig og ignorere vores søn - og også gerne mig)

Han er i behandling for depression og får piller + psykolog, dette har han været i behandling for ca 6 mdr uden synderlig bedring... For som han selv siger tror han ikk det er en depresioon men bare sådan han er :-S

Han kan ikke klare hvis sønnen og jeg hygger os når han er på arbejde. (SLET ikke hvis det er med mine forældre). Han bliver mut og sur og brokker sig konstant... JEG tror det bunder i totalt lavt selvværd og han ikke føler han er god nok (og at mine forældre bliver "Vigtigere" roller for vores søn end W er som far)

Vores søn vil IKKE ret tit have sin far.. han vil have mig! Han græder/skriger når W tager ham - men gad vide hvorfor? tror i det svingende humør gør at sønnen ikke er helt tryg ved ham, eller? Dette går W meget på! Han er en udemærket far der leger osv med sønnen, men igen - ikke hver dag, nogle gange er han "mærkelig"

Nå det blir total rodet!?

Har i en kommentar til noget af ovenstående??!!

LIge nu forsvinder mine følelser for ham i takt med hans latterlige opførsel... Men jeg blir med ham pga vores søn og et lille håb om tingene ændre sig,

Anonym skriver:

Ville lige få andres syn på  sagen...

Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år.. Han er omsorgsfuld, en kæmpe tryghed for mig og jeg stoler 100 procent på ham. MEN han har også en anden virkelig træls og deprimerende side!

Han har haft en hård barndom selv, en far der var alkoholiker og en meget ung mor der hellere tog i byen end passede ham. Vi har en søn på 20 mdr sammen - og sagen er at han ikke føler han på nogen måde slår til som far! (han er en velfungerende ung mand med arbejde osv.)

Jeg vil nævne lidt forskelligt omkring hvordan han er, lad os kalde ham W. Muligt det bliver rodet men håber i forstår.

Hans humør svinger meget! Den ene dag er han en super far og kæreste der kommer glad hjem og leger med sønnike og fortæller om sin dag osv. Næste dag kan han være muggen/mut/deprimeret og hilser dårligt på os når han kommer hjem fra arb. Jeg synes det er MEGET træls at jeg aldrig kan regne med hvad humør han er i (han er aldirg voldelig eller noget i nærheden af - han er nærmere deprimeret og taler meget hårdt til mig og ignorere vores søn - og også gerne mig)

Han er i behandling for depression og får piller + psykolog, dette har han været i behandling for ca 6 mdr uden synderlig bedring... For som han selv siger tror han ikk det er en depresioon men bare sådan han er :-S

Han kan ikke klare hvis sønnen og jeg hygger os når han er på arbejde. (SLET ikke hvis det er med mine forældre). Han bliver mut og sur og brokker sig konstant... JEG tror det bunder i totalt lavt selvværd og han ikke føler han er god nok (og at mine forældre bliver "Vigtigere" roller for vores søn end W er som far)

Vores søn vil IKKE ret tit have sin far.. han vil have mig! Han græder/skriger når W tager ham - men gad vide hvorfor? tror i det svingende humør gør at sønnen ikke er helt tryg ved ham, eller? Dette går W meget på! Han er en udemærket far der leger osv med sønnen, men igen - ikke hver dag, nogle gange er han "mærkelig"

Nå det blir total rodet!?

Har i en kommentar til noget af ovenstående??!!

LIge nu forsvinder mine følelser for ham i takt med hans latterlige opførsel... Men jeg blir med ham pga vores søn og et lille håb om tingene ændre sig,

Sådan kan min kæreste også være.. Han ignorere også os.. 

Har han fået noget på den dumme på det sidste?? Min kæreste er altid skide sur, når han ikke har fået noget længe.. 

Nej har han ikke... for jeg har sgu ikke lyst når han er så skide sur og negativ!!

Anonym skriver:

Nej har han ikke... for jeg har sgu ikke lyst når han er så skide sur og negativ!!

 

måske du skulle prøve at spørge lidt ind til ham...

måske han skulle tag orlov fra job hvis det er muligt eller måske sygemelde sig, så kunne han måske bedre overkomme psykolog og familien...For jeg synes mere det lyder til at han har det psykisk dårligt ind en deperation (staves) Håber alt godt for jer alle sammen

Først lige en kæmpe krammer her fra for jeg ved hvordan det er..
Min kæreste har også været sådan. Men det hele hjalp efter han havde været indlagt og fik det rigtige medicin.

Tænkte på om du har været med ham til psykologen for det kan være han fordrejer tingene, altså fortæller han har det fint og kun nogle få dage er nede..

Knus Rikke

Vil bare lige komme med en trøstende bemærkning til din kæreste...

Herhjemme har jeg en glad og opmærksom sød kæreste, der investere tid i både mig og børnene. Alligevel er vores mindste (sønnen på 10 mdr.) total mor-syg i perioder. Det handler selvfølgelig om tryghed, og da det er mig der går hjemme dagen lang er jeg hele hans verden. (Mens storesøster og farmand lige nu bare er "gæster"). Så det skal din mand altså ikke lade sig gå på af!

Håber han får hjælp til humøret - på den ene eller anden måde. Pøj pøj!

Han har fået nogle skader på sin sjæl, så tidligt i livet, at det præger hans personlighed i dag. Kan ikke andet end anbefale at han fortsætter hos psykologen, og evt. får noget andet antidepressiva.

Du bliver nød til at få tingene ud i det åbne, så både han og psykologen ved hvordan det kører derhjemme. Det er jo ikke sundt for jeres søn, at have en far der sommerider afviser ham.....................han kommer jo til at føle sig forkert, og føle skyld, over faderens dårlige humør.

Min mand er også tidligt skadet.....................men han har arbejdet så meget med sig selv, at han til dels godt kan styre sine humørsvingninger. Men det har holdt hårdt...................og det har været tæt på, at vi gik fra hinanden.

Anonym skriver:

Ville lige få andres syn på  sagen...

Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år.. Han er omsorgsfuld, en kæmpe tryghed for mig og jeg stoler 100 procent på ham. MEN han har også en anden virkelig træls og deprimerende side!

Han har haft en hård barndom selv, en far der var alkoholiker og en meget ung mor der hellere tog i byen end passede ham. Vi har en søn på 20 mdr sammen - og sagen er at han ikke føler han på nogen måde slår til som far! (han er en velfungerende ung mand med arbejde osv.)

Jeg vil nævne lidt forskelligt omkring hvordan han er, lad os kalde ham W. Muligt det bliver rodet men håber i forstår.

Hans humør svinger meget! Den ene dag er han en super far og kæreste der kommer glad hjem og leger med sønnike og fortæller om sin dag osv. Næste dag kan han være muggen/mut/deprimeret og hilser dårligt på os når han kommer hjem fra arb. Jeg synes det er MEGET træls at jeg aldrig kan regne med hvad humør han er i (han er aldirg voldelig eller noget i nærheden af - han er nærmere deprimeret og taler meget hårdt til mig og ignorere vores søn - og også gerne mig)

Han er i behandling for depression og får piller + psykolog, dette har han været i behandling for ca 6 mdr uden synderlig bedring... For som han selv siger tror han ikk det er en depresioon men bare sådan han er :-S

Han kan ikke klare hvis sønnen og jeg hygger os når han er på arbejde. (SLET ikke hvis det er med mine forældre). Han bliver mut og sur og brokker sig konstant... JEG tror det bunder i totalt lavt selvværd og han ikke føler han er god nok (og at mine forældre bliver "Vigtigere" roller for vores søn end W er som far)

Vores søn vil IKKE ret tit have sin far.. han vil have mig! Han græder/skriger når W tager ham - men gad vide hvorfor? tror i det svingende humør gør at sønnen ikke er helt tryg ved ham, eller? Dette går W meget på! Han er en udemærket far der leger osv med sønnen, men igen - ikke hver dag, nogle gange er han "mærkelig"

Nå det blir total rodet!?

Har i en kommentar til noget af ovenstående??!!

LIge nu forsvinder mine følelser for ham i takt med hans latterlige opførsel... Men jeg blir med ham pga vores søn og et lille håb om tingene ændre sig,