Det er lige præcis hvad jeg føler mig i dag!
I formiddags var vi ved advokat og få lavet udkast til gensidigt testamente og børnetestamente. Vi har hele tiden været enige om hvad der skal ske med hvem, hvis nu, hvordan pengene skal deles, hvis nu, hvem må arve hvad, hvis nu - og det har lettet det hele lidt. Ingen diskussioner om, hvem der skal have vores børn, vores penge og lign. Ikke at vi har nogle af delene pt... men altså 
Da vi kom hjem, ringede jeg til 3 banker - hver vores, plus en vi ikke har haft med at gøre - for at aftale møde vedr. sammenlægning af økonomi. Delvist!
Om ikke andet, bliver det rart at have samme bank, én budgetkonto, én opsparingskonto osv.
Aftalerne er lavet, jeg har lige ordnet vores budget, og mangler nu at udskrive alt det papirvæsen vi skal have med til bankerne, samt ringe til vores forsikringsselskab, ang. krydslivsforsikring, dødssum og whatever de anbefaler!
Jeg havde troet det ville blive tungt at sidde med - altså mentalt set, pga. alle de der "hvis nu'er" - men jeg synes faktisk det er rart, det er dejligt at vide det er ordnet og der er styr på det inden den lille fyr melder sin ankomst!
Nåh, ville bare lige dele - for det er trods alt ikke sjovere end at en overspringshandling var nødvendig!

Anmeld