Har det virkelig psykisk skidt i dag..

I dag og lige for tiden generelt har jeg det ikke særlig godt. Jeg indrømmer gerne, at alle følelserne forstærkes af graviditetshormoner, men følelserne i sig selv er også slemme. Der er bare så mange ting i vejen og jeg føler, at uanset hvad jeg gør, så er det forkert.

Jeg har ingen omgangskreds overhovedet. Jeg er blevet drillet hele mit liv, og jeg har så mange dårlige minder, så jeg fungerer overhovedet ikke socialt længere. Jeg kan ikke finde ud af at snakke med folk, jeg kan ikke finde ud af at være venner, fordi jeg har vænnet mig til at være alene. Hvis folk kommer for tæt på skubber jeg dem væk, fordi jeg er bange for at blive svigtet igen.

Jeg har haft så mange dårlige erfaringer med forhold. Utro kærester, mænd der har udnyttet mig. Jeg har det fantastisk med min kæreste nu, er aldrig blevet behandlet bedre. Men jeg er vred og bitter over fortiden og de mænd, som har gjort mig ondt. Jeg har svært ved at komme videre, og det plager mig hver dag.

Jeg er så glad for at være gravid, men føler mig alene. For det første fordi jeg ikke har nogen venner. Kan kun dele det med familien og kæresten. For det andet fordi at alle dem på min uddannelse slet ikke er det samme sted i livet. Efter jeg har fortalt dem, at jeg venter mig, har de taget afstand til mig. Det er som om de ikke kan finde ud af at snakke med mig mere. Og jeg vil ikke en gang snakke om graviditet! Prøver at snakke med dem om skole, forelæsninger og tekster, men de har bare taget kæmpe afstand, så jeg føler mig palle alene i verden.

Jeg har en hjemmeside som så mange andre herinde, hvor jeg skriver om min graviditet. Men så får jeg af og til stikpiller fra anonyme, som skriver at gravide er så selvcentrerede. Det er jeg overhovedet ikke, og jeg er slet ikke besat af min graviditet, men det er jo min hjemmeside med et formål som jeg har valgt, så hvorfor må jeg ikke skrive om det?

Generelt får jeg at vide herinde, at jeg kommer med nogle gode svar, men har kunne mærke på det seneste, at jeg er blevet mere irritabel og aggressiv i mine svar. Netop fordi jeg er så nede, føler alle er i mod mig og generelt føler mig meget misforstået. Og da jeg ikke har venner, betyder det meget for mig, at folk kan lide mig herinde. Tror ikke rigtig folk har bemærket min lidt mere negative tilgang, men jeg kan jo selv mærke jeg er træt af at være blevet sådan, når folk ellers roser mine svar.

Alt i alt er jeg virkelig nede i det hul. Føler mig alene, misforstået, føler at uanset hvad jeg gør, så er det forkert.. Og er træt af at tude..

Undskyld jeg opper allerede nu, men den forsvandt med det samme pga. meget aktivitet, og kunne virkelig godt bruge noget støtte..

Du lyder som om du virkelig kunne bruge et kææææææææmpe kram! Så det for du herfra

Kan nikke genkende til nogle af de ting du siger, med at føle sig ene og alene med graviditeten og det er virkelig bare sure røv! Har desværre ingen magiske ord :/ Syens bare ikke jeg ville forlade tråden uden at sende dig et kram!

Mileva skriver:

Du lyder som om du virkelig kunne bruge et kææææææææmpe kram! Så det for du herfra

Kan nikke genkende til nogle af de ting du siger, med at føle sig ene og alene med graviditeten og det er virkelig bare sure røv! Har desværre ingen magiske ord :/ Syens bare ikke jeg ville forlade tråden uden at sende dig et kram!

Tak for krammet, det var rart! Det er desværre svært for mange at sætte sig ind i det med graviditet, når de ikke selv har været der eller ønsker at være der

Anonym skriver:

Tak for krammet, det var rart! Det er desværre svært for mange at sætte sig ind i det med graviditet, når de ikke selv har været der eller ønsker at være der

Du må meget gerne skrive en PB og læsse af Jeg har følt mig meget alene gennem hele forløbet selvom jeg har været omgivet af båbe kæreste, familie og venner - men som sagt er der desværre bare ingen gyldne ord der kan vende det hele til noget bedre Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men jeg blev tilbudt af min sp at komme i en form for mødrgruppe selvom jeg ikke havde født endnu på det tidsunkt. Det kunne være der var det samme der hvor du bor

Ville ikke forlade tråden uden og sende dig et kæmpe kram 

Jeg vil også rigtig gerne sende dig en ordentlig krammer

Det lyder godt nok til at du har været en del igennem, men jeg er glad for at høre at du har fundet manden i dit liv - en mand der behandler dig ordentligt. Det fortjener du.

Jeg har selv oplevet en del svigt, blevet dårligt behandlet, blevet mobbet og haft det svært med venskaber. Så jeg forstår nogenlunde hvordan du må have det. Jeg synes at det er rigtig synd for dig og ville ikke gå forbi dit indlæg uden at skrive en lille hilsen til dig.

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har lyst. Jeg har altid plads til en veninde mere

Jeg håber at du snart får det bedre. Hjertelig tillykke med graviditeten

Anonym skriver:

I dag og lige for tiden generelt har jeg det ikke særlig godt. Jeg indrømmer gerne, at alle følelserne forstærkes af graviditetshormoner, men følelserne i sig selv er også slemme. Der er bare så mange ting i vejen og jeg føler, at uanset hvad jeg gør, så er det forkert.

Jeg har ingen omgangskreds overhovedet. Jeg er blevet drillet hele mit liv, og jeg har så mange dårlige minder, så jeg fungerer overhovedet ikke socialt længere. Jeg kan ikke finde ud af at snakke med folk, jeg kan ikke finde ud af at være venner, fordi jeg har vænnet mig til at være alene. Hvis folk kommer for tæt på skubber jeg dem væk, fordi jeg er bange for at blive svigtet igen.

Jeg har haft så mange dårlige erfaringer med forhold. Utro kærester, mænd der har udnyttet mig. Jeg har det fantastisk med min kæreste nu, er aldrig blevet behandlet bedre. Men jeg er vred og bitter over fortiden og de mænd, som har gjort mig ondt. Jeg har svært ved at komme videre, og det plager mig hver dag.

Jeg er så glad for at være gravid, men føler mig alene. For det første fordi jeg ikke har nogen venner. Kan kun dele det med familien og kæresten. For det andet fordi at alle dem på min uddannelse slet ikke er det samme sted i livet. Efter jeg har fortalt dem, at jeg venter mig, har de taget afstand til mig. Det er som om de ikke kan finde ud af at snakke med mig mere. Og jeg vil ikke en gang snakke om graviditet! Prøver at snakke med dem om skole, forelæsninger og tekster, men de har bare taget kæmpe afstand, så jeg føler mig palle alene i verden.

Jeg har en hjemmeside som så mange andre herinde, hvor jeg skriver om min graviditet. Men så får jeg af og til stikpiller fra anonyme, som skriver at gravide er så selvcentrerede. Det er jeg overhovedet ikke, og jeg er slet ikke besat af min graviditet, men det er jo min hjemmeside med et formål som jeg har valgt, så hvorfor må jeg ikke skrive om det?

Generelt får jeg at vide herinde, at jeg kommer med nogle gode svar, men har kunne mærke på det seneste, at jeg er blevet mere irritabel og aggressiv i mine svar. Netop fordi jeg er så nede, føler alle er i mod mig og generelt føler mig meget misforstået. Og da jeg ikke har venner, betyder det meget for mig, at folk kan lide mig herinde. Tror ikke rigtig folk har bemærket min lidt mere negative tilgang, men jeg kan jo selv mærke jeg er træt af at være blevet sådan, når folk ellers roser mine svar.

Alt i alt er jeg virkelig nede i det hul. Føler mig alene, misforstået, føler at uanset hvad jeg gør, så er det forkert.. Og er træt af at tude..

det er da noget møg du har det sådan, det er jeg ked af at læse dem på din skole synes jeg da ikke kan være bekendte at være sådan, synes måske de burde være som de plejer, alle kan jo ikke være det samme sted i livet men jeg håber det bliver bedre for dig! og du skal være meget velkommen til at sende en besked til mig hvis du har lyst til at snakke
ved godt hvordan det er at blive svigtet på den måde, det sidder meget dybt i en, desværre

jeg håber du kommer ovenpå igen og får snakket med nogen, måske du kunne komme i en mødregruppe allerede nu hvor du kan snakke med dem omkring graviditet? heh og tror alle der er gravide bliver lidt ego centrerrt  men derfor behøver du ikke få det afvide og hentydninger øvøvøvøv

du får lige en kæmpe krammer

Første lige en  til dig..

Ikke rart at have det sådan.. Men har du brug for en veninde ja så har jeg skam masser af plads jeg har heller ikke mange veninder desværre.. Ved ikke hvor du kommer fra og endelig også lige meget man behøver ikke ses såå tit bare man ved at der er en hvis man har brug for det er det jo nok.. Så smid en pb hvis du lyster..

Jeg har desværre ingen kloge ord, men  har jeg altid en håndfuld i baghånden af til folk der trænger

Måske du skulle prøve at snakke med din læge og se om du kunne få en henvisning til en psykolog? Det lyder som om du har nogle ting i fortiden du trænger til at få bearbejdet