Kære tøser,
Ork ja, jeg får oprettet masser af emner, men det er altid så dejligt at høre jeres meninger om diverse ting. Vi ved jo alle, at man nemt kan blive hormonel, når man er gravid. Men hvorfor er det lige, at alle skal bruge det mod én konstant?
Hvis man bliver ked af det eller vred, er det som om man lige skal "have en verbal flad" og få at vide, at det bare er fordi man er hormonel. Jeg synes det er noget fis! ALLE mennesker kan blive vrede eller kede af det til en hver tid - Også gravide. Det betyder ikke, at den eneste grund til man reagerer negativt er hormoner!
Må hellere lige forklare hvor jeg vil hen med det her. Har valgt at forlade en anden chatside i dag efter lang tids dårlig stemning blandt brugerne derinde. Generelle flabede og nedladende svar. Kulminationen kom i dag.. Havde haft skrevet en kort bemærkning omkring det der med at mange pludselig fandt mig interessant bare fordi jeg er gravid. Så var der så én der skrev, at hun personligt ikke forstod den slags, fordi hun generelt syntes gravide var kedelige og uinteressante. Denne kommentar blev bakket op af flere fra den sædvanlige klike. Jeg tror egentlig ikke at hende, der oprindeligt skrev det, mente det så ondt, men de sædvanlige opbakkende kommentarer for dem, som altid er flabet og nedladende gjorde mig ked af det. Især fordi jeg ikke har kunne få "fred" fra dem, og de nyder de små nedladende bemærkninger.
Nu har jeg så fået smidt i hovedet, at jeg bare reagerer negativt fordi jeg er gravid og hormonel! Og jeg er ærlig talt SKIDE træt af, at ens følelser pludselig ikke længere er legale, fordi man er gravid. Visse følelser kan forstærkes, men det er ikke alle, og jeg synes det er noget fis at afskrive reele følelser som hormonelle, bare fordi man er gravid.
Hvad siger i?
Anmeld