Napper og kradser...

Ihh min søn han er en lille fyr med et kæmpe temperment, der skal bare et nej til så går han helt amok, han har altid nappet meget sådan kærlige nuller-nap, men nu gør han det når han bliver sur. Han slår ud, napper, kradser og bider i arrigskab, når jeg siger nej kradser han sig selv i munden, idag blødte han fra tungen... Han er nu mest en glad dreng, men nu har han været syg on off i 1 månede og rigtig pyldret, så skal ikke meget til.

Men hvad gør man lige, eller hvad har i oplevet de bedste resultater med? Jeg er meget i mod den med at nappe igen, selvom mange har rådet mig til det, men vil nu hellere tage den lange kamp end at nappe eller bide mit barn...

Så hvad er den bedste måde at håndtere sådan en fantastisk selvstændig stædig lille fyr, for jeg er lidt på bar bund... Siger nej, fjerner ham, og så kradser han sig selv... Hvis jeg siger nej og holder hans arme kaster han sig tilbage i hysteri og blir ved til jeg slipper og så kradser han mig eller sig selv... Dagplejen er begyndt at nævne at han tit blir arrig og slår ud... Så er sgu lidt ked af det, for han har aldrig opført sig sådan før...

Nogen råd?

altså mit råd er: Lad ham kradse sig selv og ignorer ham.. han skal nok lære på et tidspunkt det gør ondt og det ikke er noget du synes er spændene han gør.

Tullen85 skriver:

Ihh min søn han er en lille fyr med et kæmpe temperment, der skal bare et nej til så går han helt amok, han har altid nappet meget sådan kærlige nuller-nap, men nu gør han det når han bliver sur. Han slår ud, napper, kradser og bider i arrigskab, når jeg siger nej kradser han sig selv i munden, idag blødte han fra tungen... Han er nu mest en glad dreng, men nu har han været syg on off i 1 månede og rigtig pyldret, så skal ikke meget til.

Men hvad gør man lige, eller hvad har i oplevet de bedste resultater med? Jeg er meget i mod den med at nappe igen, selvom mange har rådet mig til det, men vil nu hellere tage den lange kamp end at nappe eller bide mit barn...

Så hvad er den bedste måde at håndtere sådan en fantastisk selvstændig stædig lille fyr, for jeg er lidt på bar bund... Siger nej, fjerner ham, og så kradser han sig selv... Hvis jeg siger nej og holder hans arme kaster han sig tilbage i hysteri og blir ved til jeg slipper og så kradser han mig eller sig selv... Dagplejen er begyndt at nævne at han tit blir arrig og slår ud... Så er sgu lidt ked af det, for han har aldrig opført sig sådan før...

Nogen råd?

Lade være med at bruge ordet; nej.

Skift det ud med:

-jeg vil ikke have du napper, næste gang er det time out.

- det er ikke i orden.

- jeg vil ikke have du *****.

Nu ved jeg ikke hvor gammel han er, men gør brug af time out. Sidde ham på en skammel et røv sygt sted og sæt ægge ur på det antal minutter han er gammel. 

Væn ryggen til ham - eller gå din vej. Når han finder ud af at han ingen opmærksomhed for ved at skabe sig - stopper det som regl.

Smider hans sig på gulvet i et hysterisk anfald, så gå din vej. Ingen af jer har gavn af at du snakker til ham og han ville ikke høre det alligevel. 

Det er begrænset hvad et hysterisk barn kan høre...

Mor til Frederic skriver:

Lade være med at bruge ordet; nej.

Skift det ud med:

-jeg vil ikke have du napper, næste gang er det time out.

- det er ikke i orden.

- jeg vil ikke have du *****.

Nu ved jeg ikke hvor gammel han er, men gør brug af time out. Sidde ham på en skammel et røv sygt sted og sæt ægge ur på det antal minutter han er gammel. 

Væn ryggen til ham - eller gå din vej. Når han finder ud af at han ingen opmærksomhed for ved at skabe sig - stopper det som regl.

Smider hans sig på gulvet i et hysterisk anfald, så gå din vej. Ingen af jer har gavn af at du snakker til ham og han ville ikke høre det alligevel. 

Det er begrænset hvad et hysterisk barn kan høre...

Det vil jeg prøve, Tak for rådet... måske ikke det med time out, men han er også kun 13 måneder...

Det vil jeg prøve, Tak for rådet... måske ikke det med time out, men han er også kun 13 måneder...

Vi har stort set aldrig brugt nej til frederic. 

Det bedste er at gå i ned i hans højde og sige det. Men ikke under det hysteriske anfald, for så kan du umuligt få kontakt med ham.

Freder har til dd ikke haft hysteriske anfald eller smidt med hans legesager og han er 2,5 år idag.

Vi har fra han var ganske lille sagt at han skal spørge om hjælp, gået i børne højde og ikke brugt ordet nej.

Hvor mange forældre ser man ikke lige råbe nej utallige gange, uden at barnet lystrer? 

Ja det er nemmere at stå ude i køkkenet og råbe; NEJ, du må ikke hænge i gardinerne. Men hvor mange børn lystre det? Du får meget mere forståelse og gensidig respekt, ved at gå derind - ned i hans højde og skabe kontakt og blot sige; mor vil ikke have du hænger i gardiner - se du kan lege med det her i stedet...

Nej er et utroligt negativt ord og ikke særlig meget selvtilids opbyggende for de små.

Vores dp var den første der brugte 'time out' - ikke at de kommer i skammekrog osv. Men at de bliver sat ned og får sagt; det er ikke i orden at du slog anders, nu kan du sidde her og slappe af. 

Vi brugte og bruger det stadig herhjemme. Og han ved det udemærket. Han kan gøre det han ikke må og jeg siger; freder, du ved det ikke er i orden at du gør ***, det koster 2 min på skammel.

Ja mor, siger han og løber selv hen på sin skammel med ordene; mor sætte æggeur 2 min. 

Mor til Frederic skriver:

Vi har stort set aldrig brugt nej til frederic. 

Det bedste er at gå i ned i hans højde og sige det. Men ikke under det hysteriske anfald, for så kan du umuligt få kontakt med ham.

Freder har til dd ikke haft hysteriske anfald eller smidt med hans legesager og han er 2,5 år idag.

Vi har fra han var ganske lille sagt at han skal spørge om hjælp, gået i børne højde og ikke brugt ordet nej.

Hvor mange forældre ser man ikke lige råbe nej utallige gange, uden at barnet lystrer? 

Ja det er nemmere at stå ude i køkkenet og råbe; NEJ, du må ikke hænge i gardinerne. Men hvor mange børn lystre det? Du får meget mere forståelse og gensidig respekt, ved at gå derind - ned i hans højde og skabe kontakt og blot sige; mor vil ikke have du hænger i gardiner - se du kan lege med det her i stedet...

Nej er et utroligt negativt ord og ikke særlig meget selvtilids opbyggende for de små.

Vores dp var den første der brugte 'time out' - ikke at de kommer i skammekrog osv. Men at de bliver sat ned og får sagt; det er ikke i orden at du slog anders, nu kan du sidde her og slappe af. 

Vi brugte og bruger det stadig herhjemme. Og han ved det udemærket. Han kan gøre det han ikke må og jeg siger; freder, du ved det ikke er i orden at du gør ***, det koster 2 min på skammel.

Ja mor, siger han og løber selv hen på sin skammel med ordene; mor sætte æggeur 2 min. 

Du har helt ret. Siger oftest også Mor vil ikke have du *****, bare ikke altid man lige tænker sig om. Synes det er enormt svært at huske at han godt kan forstå hvad jeg siger (sådan nogenlunde) selvom han ikke kan snakke endnu.

Det har også bare været rigtig meget på det sidste, men han har bare SÅ meget energi der ikke blir brændt af her hjemme, han trænger virkelig til at komme i DP igen efter 1½ uges sygdom. Det plejer at hjælpe lidt på raserianfaldene...

Tullen85 skriver:

Du har helt ret. Siger oftest også Mor vil ikke have du *****, bare ikke altid man lige tænker sig om. Synes det er enormt svært at huske at han godt kan forstå hvad jeg siger (sådan nogenlunde) selvom han ikke kan snakke endnu.

Det har også bare været rigtig meget på det sidste, men han har bare SÅ meget energi der ikke blir brændt af her hjemme, han trænger virkelig til at komme i DP igen efter 1½ uges sygdom. Det plejer at hjælpe lidt på raserianfaldene...

Også en af grundene til at vi started så tidligt med at sige det...

Godt være han intet fatted af ordene dengang, men vi som forældre fik en rutine i at sige det. Så når han blev ældre ville kunne genkende ordene. Og han lærte også håndtegnet for hjælp, så istedet for at selv gik i selvsving - brugte han tegnet.

Det gør at han idag ved at han blot skal spørge om hjælp og at vi hjælper ham.