Sidder her i min sofa og græde, igen... Synes bare hele min verden vælter...!! Jeg kan ikke rumme flere problemer i mit hovede, og ejg føler jeg står alene med det... Jo folk omkring mig støtter mig og roser mig for al det arbejde jeg ligger i, for at vores hverdag kommer til at kører...!!
Men nu siger min hjerne bare STOP..!!
Jeg er så ked a det hver dag, så skuffet over mig selv hver dag...
Jeg kan intet tage mig sammen til overhovedet, selv om jeg bare sidder ig glor i sofaen... mit barn er hjemme fra VS fordi h*n er syg, og bare det kan jeg bare ikk kapere, fordi jeg konstant skal trøste baby, og underholde og prøve at putte til middag, men npr man er syg så kan man bare ingen af delene, synes baby..
Så nu her midt i al min gråd, tænkte jeg, nej nu må hun altså lige være sur et øjeblik mens jeg finder et telefonnr frem (hun græder det sek man ikk kigger på hende!!), så kan baby være bay og jeg skal bare ringe, og det er nu..!!!
Ringede til min gamle psykolog Lars..!! Jeg har i nogle år været hos en del forskellige psykologer, men har aldrig mødt en jeg kunne lide, før jeg mødte Lars..!! Han kunne finde ind til mig..!! Og hvis jeg skal til Amager en gang om ugen fra midt i nordsjælland, so be it..!! Det er det værd...!!
Men han ringer til mig mandag, og så skal jeg bare igang igen...
Er stolt over at jeg selv kan se at jeg har brug for ham igen, men er ikke stolt over situationen...
Tak fordi i læste med, ville egentlig ikk noget særlig med min tråd, men bare lige komme a med noget...
Plus jeg ringede lige til min svigermor for 5 min siden grædene og bad hende komme herop nu..!!! Hun er sygemaldt, så hun har heldigvis fri til at drikke en kop kaffe... 