Hvornår ;) ?

Hej alle skønne kvinder/mænd derude

Min kæreste og jeg er som sagt blevet gravide

Men det er ikke alle i familien, eller venner som ved det endnu. De eneste som ved det, er faktisk kun min mor og mine søskende. Jeg brænder så INDERIGT for at få det sagt til nogle flere.. jeg har bare lyst til at skrige det du i verden

JEG SKAL VÆRE MOR!

Min kæreste er lidt mere praktisk anlagt, og vil gerne vente lidt, så vi er sikrer på at tingene går som de skal. Jeg er i 6. uge nu.

Jeg respekterer hans mening fuldt ud - men har lidt en holdning om at hvis tingene ikke går som de skal, har man vel netop brug for sin familie til at støtte en osv.

Hvordan gjorde i?

Knus herfra

Vi fortalte mine forældre, søskende, svigerforældre og kærestes søster det, da jeg var 5+4. Det var vi nødt til, fordi vi skulle være sammen med dem nogle dage i streg, og jeg var enormt syg pga. kvalme og opkast.

Havde jeg ikke været det, havde vi helst ventet i hvert fald nogle uger - det er så dejligt at gå og være 2 om den søde hemmelighed, og den tid får man ikke igen!

Det er kun din kæreste og dig der kan bestemme hvornår det skal være, håber I finder et godt kompromis!

Tillykke med spiren!

AnneBJ skriver:

Vi fortalte mine forældre, søskende, svigerforældre og kærestes søster det, da jeg var 5+4. Det var vi nødt til, fordi vi skulle være sammen med dem nogle dage i streg, og jeg var enormt syg pga. kvalme og opkast.

Havde jeg ikke været det, havde vi helst ventet i hvert fald nogle uger - det er så dejligt at gå og være 2 om den søde hemmelighed, og den tid får man ikke igen!

Det er kun din kæreste og dig der kan bestemme hvornår det skal være, håber I finder et godt kompromis!

Tillykke med spiren!

Smil ja det er rigtigt

Den første jeg ringede til da begge streger kom, var min mor - men det vidste min kæreste godt jeg ville gøre, er ikke så god til det der med hemmeligheder overfor hende

Jeg glæder mig også til at fortælle det, vi snakker hver aften om hvordan det skal siges, hvordan de vil reagere og sådan - for størstedelen af dem, ved faktisk ikke at vi har prøvet

Men når man er i uge 6, og der ikke har været nogen synderlige symptomer, på det skal gå galt, er der så stadig risiko for det?

nattie skriver:

Hej alle skønne kvinder/mænd derude

Min kæreste og jeg er som sagt blevet gravide

Men det er ikke alle i familien, eller venner som ved det endnu. De eneste som ved det, er faktisk kun min mor og mine søskende. Jeg brænder så INDERIGT for at få det sagt til nogle flere.. jeg har bare lyst til at skrige det du i verden

JEG SKAL VÆRE MOR!

Min kæreste er lidt mere praktisk anlagt, og vil gerne vente lidt, så vi er sikrer på at tingene går som de skal. Jeg er i 6. uge nu.

Jeg respekterer hans mening fuldt ud - men har lidt en holdning om at hvis tingene ikke går som de skal, har man vel netop brug for sin familie til at støtte en osv.

Hvordan gjorde i?

Knus herfra

Hjertelig tillykke med det lile spir... Hvor fedt for jer... og forstår dig godt...

Vi fortalte det i uge 7 til mine forældre, svigerforældre og søskende... Og i uge 10 til alle andre, men da kunne jeg heller ikke skjule det mere... der var jo to små fisk som svømmede rundt.....

nattie skriver:

Smil ja det er rigtigt

Den første jeg ringede til da begge streger kom, var min mor - men det vidste min kæreste godt jeg ville gøre, er ikke så god til det der med hemmeligheder overfor hende

Jeg glæder mig også til at fortælle det, vi snakker hver aften om hvordan det skal siges, hvordan de vil reagere og sådan - for størstedelen af dem, ved faktisk ikke at vi har prøvet

Men når man er i uge 6, og der ikke har været nogen synderlige symptomer, på det skal gå galt, er der så stadig risiko for det?

Det er et lidt negativt svar at give dig, men ja, i princippet kan det jo galt hele graviditeten. Dog er risikoen størst de første 12 uger. Personligt var jeg mest bekymret indtil uge 12 hvor jeg havde set den lille til NF. Derefter aftog det langsomt, men det bliver så erstattet af en helt ny bekymring som man vist bare skal finde sig i som mor

Jeg håber ikke det får dig til at gå og bekymre dig, det skal du bestemt ikke! Glæd dig over at alt er godt og føles fint! Og del det med dem du vil, når kæresten og dig er enige om hvornår. Pyt med hvad andre mener!

AnneBJ skriver:

Det er et lidt negativt svar at give dig, men ja, i princippet kan det jo galt hele graviditeten. Dog er risikoen størst de første 12 uger. Personligt var jeg mest bekymret indtil uge 12 hvor jeg havde set den lille til NF. Derefter aftog det langsomt, men det bliver så erstattet af en helt ny bekymring som man vist bare skal finde sig i som mor

Jeg håber ikke det får dig til at gå og bekymre dig, det skal du bestemt ikke! Glæd dig over at alt er godt og føles fint! Og del det med dem du vil, når kæresten og dig er enige om hvornår. Pyt med hvad andre mener!

hehe ja, ved egentlig godt det med risikoen, indtil 12. uge :b men man prøver lidt at skyde det ud af hovedet

Jeg må bare få lidt tålmodighed, pludselig sidder man jo med det lille barn, og så er alting anderledes :b

nattie skriver:

Hej alle skønne kvinder/mænd derude

Min kæreste og jeg er som sagt blevet gravide

Men det er ikke alle i familien, eller venner som ved det endnu. De eneste som ved det, er faktisk kun min mor og mine søskende. Jeg brænder så INDERIGT for at få det sagt til nogle flere.. jeg har bare lyst til at skrige det du i verden

JEG SKAL VÆRE MOR!

Min kæreste er lidt mere praktisk anlagt, og vil gerne vente lidt, så vi er sikrer på at tingene går som de skal. Jeg er i 6. uge nu.

Jeg respekterer hans mening fuldt ud - men har lidt en holdning om at hvis tingene ikke går som de skal, har man vel netop brug for sin familie til at støtte en osv.

Hvordan gjorde i?

Knus herfra

Vi fortalte det til familie og venner efter jeg havde været ved lægen i uge 9 og få lavet vandrejournalen

Så havde ikke engang set baby inde i maven... Men var slet ikke i tvivl om at den ville blive derinde.. man må godt være optimist

nattie skriver:

Hej alle skønne kvinder/mænd derude

Min kæreste og jeg er som sagt blevet gravide

Men det er ikke alle i familien, eller venner som ved det endnu. De eneste som ved det, er faktisk kun min mor og mine søskende. Jeg brænder så INDERIGT for at få det sagt til nogle flere.. jeg har bare lyst til at skrige det du i verden

JEG SKAL VÆRE MOR!

Min kæreste er lidt mere praktisk anlagt, og vil gerne vente lidt, så vi er sikrer på at tingene går som de skal. Jeg er i 6. uge nu.

Jeg respekterer hans mening fuldt ud - men har lidt en holdning om at hvis tingene ikke går som de skal, har man vel netop brug for sin familie til at støtte en osv.

Hvordan gjorde i?

Knus herfra

Du kan rent praktisk vente til du har været til nakkefoldsskanning og fået af vide, at alt er okay .. Jeg tror at de fleste venter med at fortælle noget, hvis nu der skulle være "noget galt" eller gå noget galt.

Men hvis du fortæller det nu - så har du jo "forhåbentlig" også familiens opbakning, hvis nu (og det gør der self ikke) der skulle ske noget i forhold til graviditeten..

Når man er gravid så har man bare brug for at fortælle ALLE om sine lykkelige omstændigheder - vi gjorde det første gang omkring uge 6 og da vi så havde fortalt det aborterede jeg et par uger efter, så det der var sværest var at skulle ringe og sige, at det altså ikke blev til noget i denne omgang. Men vi havde jo deres fulde opbakning - så det kan både være godt og skidt. :-)

Min mor fik det afvide i uge 10 fordi de var bange for det var udenfor livmoderen også vil jeg gerne have hende ved min side hvis det var. Men alle andre fik det afvide efter NF. For var bange for at der var noget galt og vil derfor ikk sige noget til nogen