Angelspot skriver:
Hej piger.
Jeg er i dag 39+4 og har termin om dage. Nu har jeg lagt mig syg og er bare rigtig træt af det! Havde da ikke lige forestillet mig en fødsel midt i feber og snot!
Hvordan har baby det egentlig når mor er syg? Og hvis nu det ender med at jeg kommer til at føde mens jeg er syg (nu har jeg jo lissom heppet en del på en snarlig fødsel, så det er jo rigtig uheldigt!) hvad sker der så bagefter? Må baby godt komme op til mig og ligge hvis jeg har feber? Og hvad så med mælken, bliver den ramt, eller kan kroppen sortere fra?
Nogen der ved det?
Det første din krop gør, når du bliver småsyg med feber er, at producere en masse antistoffer, og den første til at få dem, er din bebs..endda før du selv tager fra, så du skal slet ikke bekymre dig. Og dernest fylder din krop helt af sig selv antistoffer ud i modermælken, så også de lagre er fyldt.
Masser af kvinder kan få fanget lidt snot og hoste i tiden op til fødslen, men er underligt nok næsten altid friske og raske, når først den går igang, som om hele kroppen af sig selv går på overarbejde og knokler det ud af kroppen.
Her op til jul, da gud og hver mand havde virus'er, fik vi selvfølgelig også en ind i familien. Charlotte, min ældste, som skulle føde lige i dagene omkring jul fik selvfølgelig også glæde af den virus med hoste og feber, og sad der og var ved at hoste lungerne ud juleaften...men var frisk som en havørn den 29 dec. da Ida kom.
Så tag du den abre med ro.
Kroppen skal nok sørge for at du er på toppen og klar, og selvom du skulle være lidt snottet, så sker der altså intet ved det.
Spis lidt ekstra c-vitaminer eller drik noget appelsinjuice, så kommer du hurtigt ovenpå igen.

Kærligst
Sussie
Anmeld