Fru Nielsen skriver:
Hejsa Piger
Sidder her og er en smule flov over mig selv.... 
I får mine aller dybeste tanker, og håber på folk som har noget negativt at sige til det vælger i stedet at holde deres mund....
Vi har jo to drenge i forvejen og jeg er gravid igen. Er idag 14+1. Imorgen skal vi til kønsscanning, og jeg glæder mig helt vild. Uanset hvad der kommer i tvet om aftenen, findes der ikke noget beder end at se ens lille bebs på skærmen til en scanning.
Som man jo altid siger, det vigtigste er jo barnet er sund og rask, og det ved vi den er.... Og sådan har jeg det jo selvfølgelig også! Men nu sidder jeg et eller andet sted også og får følelsen af OM jeg mon bliver skuffet hvis det viser sig vi skal have endnu en dreng..... Jeg elsker mine to drenge højere end noget andet i verden, og ville elske en dreng mere lige så højt. MEN, hold op hvor kunne jeg godt tænke mig en pige i flokken.... Og den tanke gør mig så flov, tænk at jeg overhovedet kan tænke jeg faktisk en lille smule hellere vil have en pige end en dreng! Og hvad hvis jeg virkelig bliver skuffet hvis det er en dreng???
Åhh det er så svært at skrive ned, for det lyder så meget mere hårdt nu det kommer ned på skrift....
Der er så mange som har sagt til mig. Louise, du venter en pige deriblandt en claervoyant. Og måske er det derfor jeg har sat mig lidt i hovedet at det jo er en mulighed? For inderstinde så tror jeg faktisk selv på at jeg har en lille supermand i maven... Og jeg elsker jo det her barn helt op til månen og tilbage igen UANSET køn..... Også alligevel når jeg har tænkt det, så kommer den der. Meeeeen det ku da være dejligt med en pige!
Åhhhh, den dårlige samvittighed det giver mig... 
Men ved også med mig selv at så snart jeg får kønnet afvide imorgen, uanset køn, så bliver jeg SÅ pave stolt og lykkelig....
Bær over med mit meget rodet indlæg, havde bare brug for at snakke med nogen om det, for manden min siger: Jamen det vigtigste er jo den er sund og rask.... Jaaaaa, gu er det så og det syntes jeg jo også SELVFØLGELIG! Meen....
Knus fra Louise
hehe kan sagten følge dig..
jeg fornemmede hele tiden i starten af min graviditet at det var en pige jeg ventede. Og da dagen kom(havde betalt mig til en scanning fordi jeg MÅTTE vide kønnet) var jeg så nervøs, fordi hvad hvis jeg blev skuffet hvis det var en dreng.
Det var en pige jeg ventede mig, og det blev jeg selvfølgelig gald for. Bagefter gik jeg og tænkte frem og tilbgage og fandt frem til det kun var i mine tanker jeg tænkte det(fornemmelsen) fordi jeg havde både kigget på pige og drenge tøj.
Men har også hørt at man gerne vil have et barn af samme køn, så tror det er meget normalt.
og tror ikke når man ser barnet og forholder sig til det er en dreng eller pige at man kan "hade" barnet fordi det har det "forkerte" køn. Tror mere det uvisheden som er irriterende og sætter gang i tankerne :-)
