Lullaby skriver:
Okay, dette bliver en lang beretning..
Jeg elsker min svigerfamilie. På mange måder så snakker jeg bedre med min svigermor end med min egen mor. Selvom det er hendes søn jeg er gift med så er det ikke sådan at hun altid tager hans parti men holder ved sin egen mening. Hun siger den også og tit har vi skændtes men vi er altid blevet gode venner. Min svigermors svage punkt er hendes ældste datter. De har et slags "navlestrengsforhold" og min svigerinde ringer tit 5-6 gange om dagen for at fortælle at hun har kogt kartofler osv. Desuden skal min svigermor altid med ud og handle, se på tøj, legetøj osv. Og det har jeg det da fint med, det er jo hendes mor og ikke min. X fylder meget. I små doser kan jeg holde hende ud men fordi at hun ikke har andet i sit liv end hunde og sine børn så omhandler alt hvad hun snakker om disse 2 emner. Og det bliver trivielt i længere tid ad gangen. Jeg bider tit tænderne sammen for hendes unger leger godt med mine så vi har tit play-dates hvor de er sammen. Men kun et par timer for så kan jeg ikke mere. Jeg har opgivet at handle med hende for lige så snart hendes børn der er 2, 3 og 4 begynder at larme så bliver hun stresset, hidser sig op og råber osv. Dvs at en stille og rolig tur til Bilka hurtigt bliver en stresset tur med larm, børn der græder og hidsighed. Nu kommer vi så til dilemmaet.
På lørdag havde jeg planlagt en tur til Ikea, da jeg nævnte det for x gad hun ikke (heldigvis), havde ikke penge og det tog for lang tid. Pyh tænkte jeg, jeg ville ikke være uhøflig hvis hun sagde at hun gerne ville med. Så sagde min svigermor at det ville hun gerne. Og jeg begyndte at se frem til en afslappet dag med svigermor hvor vi kunne se på små ting, hygge med ungerne og få lidt mad. Dejligt. Så sagde x igår at nu ville hun gerne med. Og pludselig forsvandt mit gode humør.
Jeg orker det ikke. Hendes 3 små unger der skriger i indkøbsvognen fordi de vil lege, spise, ikke sidde der, hende der skriger af dem og min svigermor der løber rundt for at lege pakæsel (for det er hun altid når x er med).
Skal jeg lyve og finde på en god undskyldning og så tage derind alene med mine børn, få en god dag, spise og slappe af men ikke have min svigermor med som jeg ved ungerne har glædet sig til og ikke vil synes at det er ufedt at x er hendes børn er med.
Eller skal jeg bide tænderne sammen og tage med dem alle derind, kæmpe for at snakke med svigermor, hade at være derinde med dem alle men vide at ungerne vil nyde at være der sammen med dem?
Jeg ville nok vælge mulighed 1...
Det synes jeg, da jeg kan fornemme du ofte har bidt det i dig og lige nu har du bidt det så meget i dig at dit bærer er under en minidråbe fra at flyde over... Familie kan være svær, og det er okay at indrømme for sig selv at man nogle gange bare har behov for lidt afstand, før man kan klare en omgang til - og for mig lyder det virkelig til at lige nu har du brug for rigtig meget afstand. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilken type person du er i forhold til temperament, men jeg kunne forestille mig udfra hvad du skriver at det vil skabe utrolig stor konflikt mellem dig og din svigerfamilie, hvis du på nogen måde, direkte eller inddirekte, kritiserer din svigerinde, pga hende og din svigermors forhold..
Så tag du afsted til en hyggelig dag i selskab med dine børn og nyd lidt fred - og så skal du snart gøre op med dig selv, om du er nødt til at have pauser fra din svigerinde oftere, fx sig til din mand at du har behov for at I har fx hveranden weekend helt fri for din svigerinde, så du kan lade op til næste gang 
eller også have en samtale med hende om hvordan hendes opførelse påvirker dig og du faktisk ikke kan holde ud og være ude med hende pga hendes måde at "skabe" sig på og skabe større konflikter.. Det med hunde og børn må du nok bide i dig, for hun er jo sådan - men du kan, hvis du ønsker, godt sige fra overfor shoppeture 
Jeg håber du finder en løsning 
