Jeg er tæt på at smide håndklædet i ringen.. :'(

Jeg skrev igår et indlæg om hvor lidt min kæreste laver herhjemme og om hvor meget jeg laver.. Jeg er godt træt af det, og han forstår ikke når jeg siger han skal hjælpe noget mere..

Idag sidder jeg så her og er fuldstændig grædefærdig fordi han blev sur over at det rodede i en køkkenskuffe som han normalt aldrig åbner!! :/ Det er den skuffe hvor bagepapir osv er i og der har jeg så nogle vigtige boner osv til at ligge i for at de ikke bliver væk og han blev så skide sur over at han ikke kunne finde brochuren fra det lokale pizzaria..

Jeg ved simpelthen ikke hvor længe jeg holder det her ud.. Jeg har en skole jeg skal passe, og hvis jeg skal gå fra ham er jeg nødt til at flytte kommune og hvad så med pasning til min søn?? Jeg kan jo ikke bare gå hjemme, men jeg må heller ikke have ham med i skole..

Måske jeg bare har en dårlig periode og synes det hele går mig på..

Uha jeg kender det godt.

Min mand har også været slem til det, og er det stadig i perioder.

Jeg begyndte ved at sprøge pænt "Gider du lige tømme opvaskemaskinen, mens jeg laver mad?" Han svar var som regel "Ja" efterfølgende af et stort SUK, men han gjorde det, og jeg sagde bagefter "Ihhhh, den har du sørme tømt flot, du får en guldmedalje idag!" Også fik han et kys.

Var svaret "Nej", Så sagde jeg bare "Nå, men det skal du!" Med et stort smil på læben, også gjorde han det alligevel, hvor jeg efterfølgende roste ham til skyerne 

Og efterhånden har jeg spurgt om flere og flere ting, men én ting ved jeg - min mand kræver ros for det han laver, ellers gider han ikke. Måske er din kæreste også sådan 

Jeg siger altid jeg synes det er dejligt hvis han laver noget.. Men er træt af at han altid skal bedes om det.. og det idag var nok bare dråben.. Jeg er ked af altid at blive snerret af og han forstår det bare ikke, det virker som om han er fuldstændig ligeglad med mig og kun har mig af praktiske hensyn.. :/

jeg har også haft en exmand med samme problem...

og jeg kunne heller ikke se nogen løsning. For bad jeg ham ikke om at gøre det og det og det, så lavede han ingenting af sig selv, og bad jeg ham så om noget, sødt og kærligt selvfølgeligt, ja så blev han også småsur over det, fordi jeg behandlede ham som et barn, han havde ikke behov for at jeg fortalte ham alt hvad han skulle gøre...

håber ved gud han er blevet mere voksen, ellers har hans nuværende samleverske noget at kæmpe med .... hihi

sorry, ingen gode råd, ville bare fortælle dig, at du er ikke alene...

det er trist at der er andre der skal opleve det samme.. Men samtidig også lidt en trøst, for det betyder vel at min kæreste ikke er så unormal igen..

ja jeg ved ikke.. vi har boet sammen al den tid vi har været kærester og det er måske der den er gået galt.. Men en ting er sikkert og det er at jeg ikke bliver ved med at holde til hans negative atitude overfor mig..